Â	KoncernomrÃ¥det
	J.nr. DEP-000-00020
	Ref. MEFKR
	Den. 12 oktober 2007

 

 

 

 

 

Mødet med FMPU onsdag den 3. oktober 2007 - gennemgang af årets lovprogram

     

A. Præsentation af lovprogrammet

 

Ændring af forskellige love på Miljøministeriets område (Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.) (Okt I)

 

Lovforslaget fremsættes i dag – den 3. oktober 2007

 

• Der er tale om et teknisk lovforslag. Lovforslaget er nødvendigt, fordi Miljøministeriets hjemmel til at undtage visse tekniske forskrifter i Lovtidende ophæves som følge af en lovændring pÃ¥ Justitsministeriets omrÃ¥de.

 

• I dag er visse tekniske forskrifter pÃ¥ Miljøministeriets omrÃ¥de ved kongelig anordning undtaget fra indførelse i Lovtidende. Lovforslaget viderefører stort set uændret denne ordning.

 

• De forskrifter, der er omfattet af lovforslaget, indeholder hovedsagligt detaljerede tekniske krav til produkter, anlæg m.v. Lovforslaget retter sig sÃ¥ledes mod en snæver kreds af erhvervsdrivende.

 

Ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Strafskærpelse) (Okt I)

 

Lovforslaget fremsættes i dag – den 3. oktober 2007

 

• HÃ¥ndhævelse af natur- og miljølovgivningen har i en Ã¥rrække været et fokusomrÃ¥de for Miljøministeriet. Det er et centralt punkt i et effektivt hÃ¥ndhævelsessystem, at der gives mærkbare bøder og at der er en klar og fast linie i bødestørrelserne.
  
  
• I 2005 havde vi rundbordssamtaler med eksperter fra universiteter, myndigheder, domstole, advokater og politiet. Her drøftede vi, hvor de største problemer med hÃ¥ndhævelsen ligger, hvad Ã¥rsagerne er, og hvordan vi kan styrke den.
  
  
• I efterÃ¥ret 2005 gennemførte Miljøministeriet en hÃ¥ndhævelseskonference. Lovforslaget om strafskærpelse er en udløber af hÃ¥ndhævelseskonferencen, hvor vi bl.a. præsenterede en undersøgelse fra professor Gorm Toftegaard Nielsen, som viste, at bøderne pÃ¥ en række omrÃ¥der er lave og dermed uden præventiv virkning.

 

• Lovforslaget har sÃ¥ledes til formÃ¥l at hæve bundniveauet for bøder, og ensrette bøderne pÃ¥ miljøbeskyttelseslovens omrÃ¥de – bÃ¥de for privates og erhvervsdrivendes overtrædelser.

 

• I gentagelsestilfælde bør bøderne være betydeligt højere end ved førstegangsovertrædelser. Det foreslÃ¥s derfor, at det vejledende bødeniveau skal fordobles, hvis den pÃ¥gældende tidligere har gjort sig skyldig i noget tilsvarende.

 

• Med lovforslaget ønsker vi samtidig at sende et signal om, at det skal betragtes som en skærpende omstændighed, at en overtrædelse er begÃ¥et i erhvervsmæssig sammenhæng.

 

• Samlet sender lovforslaget et klart signal om, at det ikke mÃ¥ kunne betale sig at overtræde natur- og miljølovgivningen.

 

Ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå (Okt I)

 

Lovforslaget fremsættes i dag – den 3. oktober 2007

 

• Den 8. januar 2008 udløber Tangeværkets koncession til at udnytte vandkraften i GudenÃ¥en. Folketinget skal derfor tage stilling til, hvorvidt Tangeværket ogsÃ¥ efter den 8. januar 2008 skal have mulighed for at udnytte vandkraften i GudenÃ¥en.

 

• Hensigten med lovforslaget er at skabe hjemmel til at forlænge Tangeværkets koncession med yderligere 6 Ã¥r, dvs. indtil 8. januar 2014, sÃ¥ der sikres 3 Ã¥r til gennemførelse af vandplanlægningen, og at der derefter sikres yderligere en treÃ¥rig periode til at forberede et eventuelt projekt for GudenÃ¥ens passage ved Tangeværket.

 

• Lovforslaget tager ikke stilling til, hvilken løsningsmodel ved Tangeværket, der skal anvendes, men sikrer en periode, hvor de statslige vandplaner og kommunale handleplaner kan udarbejdes i overensstemmelse med vandrammedirektivet.

 

• NÃ¥r planerne er udarbejdet efter tre Ã¥r, skal der tages stilling til, hvilken løsningsmodel, der skal anvendes, sÃ¥ledes at Tangeværkets ejere kan fÃ¥ klarhed over, om Tangeværkets drift efter januar 2014 er forenelig med vandrammedirektivets krav og den valgte løsningsmodel. Her kan der sÃ¥ledes lægges en langsigtet plan for værkets og søens fremtid.

 

• De sidste tre Ã¥r skal - alt afhængig af hvilken løsningsmodel der skal til for at opfylde kravene i vandrammedirektivet - bruges pÃ¥ at forberede igangsættelsen af selve anlægsfasen, idet en del af de mulige løsningsmodeller er store omkostningstunge løsninger, som vil kræve omfattende VVM-undersøgelser, en længere projekteringsfase og forberedelse af en eventuel anlægslov.

 

• Med loven skabes der altsÃ¥ hjemmel til en samlet seksÃ¥rig forlængelse til at gennemføre vandplanlægningen efter miljømÃ¥lsloven og forberede et projekt.

 

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Tidsubegrænset eneret til at administrere og kontrollere pant- og returordningen for brugte produkter, materialer og emballager og opsigelse af eneretten) (Okt II)

 

• I forlængelse af redegørelsen om det danske pant- og retursystem fra 13. december 2006 vil jeg fremsætte lovforslag om ændring af bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven om tildeling af eneretten til at administrere pant- og retursystemet. Lovforslaget har været i høring og er sendt til notifikation i Kommissionen, hvorfra jeg afventer svar senest den 18. oktober 2007.

 

• Efter de gældende regler kan et selskab i dag tildeles en eneret til at administrere pant- og retursystemet. I dag er denne eneret tildelt for en periode pÃ¥ seks Ã¥r. Eneretten blev tildelt Dansk Retursystem A/S i september 2002 og udløber derfor i september 2008.

 

• I lovforslaget er denne tidsbegrænsning fjernet, da det har vist sig, at en tidsbegrænset periode for tildelingen af eneretten ikke er fornuftig ud fra et investeringsmæssigt hensyn og at ordningen dermed ikke skaber de mest optimale betingelser for at drive et effektivt pant- og retursystem, som gavner miljøet ved indsamling af tomme emballager. I lovforslaget indsættes frister for opsigelse af eneretten.

 

Folketingsbeslutning om naturgenopretning af den østlige del af store Åmose (Nov II)

 

• Gennem flere Ã¥r har der været overvejet et stort naturgenopretningsprojekt i den østlige del af Store Ã…mose - nord for Sorø. Projektet vil sikre betydelige naturværdier, samtidig med at sjældne kulturhistoriske værdier fra stenalderen bevares. PÃ¥ grund af projektets størrelse vil der ogsÃ¥ være betydelige gevinster for friluftslivet.

 

• ProjektomrÃ¥det omfatter ca. 1.800 hektar, hvorunder bl.a. vandstanden hæves. Projektet vil betyde, at der tilbageholdes sÃ¥vel kvælstof som fosfor, hvilket er til gavn for vandmiljøet, og dermed ogsÃ¥ medvirker til at opfylde bÃ¥de habitat- og vandrammedirektivet.

                  

• Naturgenopretningen vil skabe et stort sammenhængende naturomrÃ¥de med en mosaik af søer, moser/højmoser, rørskove, tørre og vÃ¥de enge samt krat/skove. OmrÃ¥det vil dermed kunne tilbyde publikum i alle aldre mange forskelligartede oplevelser. Det indgÃ¥r i projektet, at man anlægger stier, broer, fugletÃ¥rne, adgangsveje, P-pladser samt formidler sÃ¥vel natur- som kulturværdierne i Ã…mosen for bÃ¥de skolebørn og voksne gæster. OmrÃ¥det vil have en sÃ¥dan størrelse, at der bÃ¥de bliver gode muligheder for publikums færdsel samtidig med, at nogle omrÃ¥der holdes fri for forstyrrelser.

 

• Der er gennemført en række undersøgelser om et projekt i Ã…mosen bl.a. om lodsejernes holdning, da den lokale opbakning er meget vigtig for at kunne realisere projektet. Undersøgelserne har vist, at en stor andel af lodsejerne stiller sig positive overfor et projekt i Ã…mosen.

 

Ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen (Nov II)

 

• Da lovforslaget behandles af Boligudvalget, skal jeg alene kort nævne sagen.

 

• Af konkurrencemæssige Ã¥rsager ophæves bestemmelserne om, at København og Frederiksberg kommuners matrikelmyndigheder har eneret til at udføre matrikulære arbejder og andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør med beskikkelse. Disse arbejder skal herefter udføres af praktiserende landinspektører i konkurrence.

 

• Endvidere ophæves bestemmelserne om, at København og Frederiksberg kommuner har egne matrikelmyndigheder. Matrikelmyndigheden vil blive overført fra de to kommuner til Kort- & Matrikelstyrelsen.

 

• Ændringerne vil betyde, at matrikelsystemet bliver ensartet i hele landet. Og de tilgodeser sÃ¥ledes princippet i kommunalreformen om, at samme typer administrative opgaver placeres pÃ¥ samme administrative niveau i hele landet.

 

Lovgivning om gennemførelse af miljøansvarsdirektivet (Dec I)

 

• Der er tale om en genfremsættelse af L 175 og L 176 fra 2006/2007 med en række ændringer i lyset af eksperthøringen om lovforslagene i april.

 

• I løbet af sommeren er der arbejdet intenst med at vurdere de forskellige bemærkninger, der er kommet til lovforslagene.

 

• Det er komplicerede regler, der er tale om, sÃ¥ helt enkelt bliver det aldrig. Mit fokus har været pÃ¥ at forenkle og forbedre lovforslagene sÃ¥ meget som muligt uden at ændre de grundlæggende politiske præmisser for lovforslagene:

 

• Vi ønsker ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft
• Det eksisterende beskyttelsesniveau fastholdes
• Direktivets lempelsesmuligheder anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt ud fra en samfundsinteresse eller en rimelighedsbetragtning
• Udtrykkeligt tilladte aktiviteter undtages fra det strenge ansvar efter direktivet
• Der indføres et producentansvar pÃ¥ udvalgte omrÃ¥der

 

• Lovforslagene er sÃ¥ledes forenklede pÃ¥ en række punkter og forslagenes systematik og pædagogik er kraftigt forbedret. Der er endvidere iværksat en række vejlednings- og rÃ¥dgivningstiltag overfor de myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer, der skal have med reglerne at gøre.

 

• Uanset de forskellige tiltag, der er taget for at forenkle og forbedre lovforslagene, er der tale om komplicerede regler. Jeg vil derfor tage initiativ til, at udvalget fÃ¥r en teknisk gennemgang af reglerne inden lovforslagene skal behandles i Folketinget.

Lovgivning om vandsektorens økonomiske og organisatoriske forhold (Jan II)

 

• Lovforslaget udmønter den brede politiske aftale, vi indgik den 1. februar 2007 om modernisering af vandsektoren, sÃ¥ sektoren kan blive mere effektiv til gavn for alle.

 

• Den eksterne høring er udsat, fordi der i forbindelse med gennemgangen af udkastet til lovforslaget er opstÃ¥et spørgsmÃ¥l, som skal afklares nærmere om den foreslÃ¥ede finansiering af Forsyningssekretariatet i forhold til regeringens gebyrpolitik. Lovforslaget sendes derfor først i høring i starten af november.

 

• Vi skal selvfølgelig have det hele pÃ¥ plads og det mÃ¥ høringen afvente. Vi har fulgt de sædvanlige procedurer, der gælder, nÃ¥r man laver lovforslag.

 

• Jeg ved, at man synes, det hele allerede har varet for længe, men vi er nødt til at vende hver en sten, og det gør vi sÃ¥ hurtigt som overhovedet muligt.

 

• Jeg forventer fortsat, at lovforslaget som aftalt kan træde i kraft den 1. januar 2009.

 

Ændring af naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og miljømålsloven (Gennemførelse af habitatdirektivet m.v.) (Jan II)

 

• Ændringerne har to formÃ¥l:

 

For det første skal ændringerne følge op på de to åbningsskrivelser fra Kommissionen, som Danmark modtog i juli 2006 om gennemførelsen af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Regeringen lovede i den forbindelse Kommissionen at fremsætte lovforslag, der supplerede gennemførelsen af direktiverne.

 

For det andet skal ændringerne supplere den gældende gennemførelse af habitatdirektivets artikel 12 om en streng beskyttelsesordning for visse dyre- og plantearter. Denne gennemførelse har afventet Kommissionens vejledning om artikel 12, som kom i februar 2007.

• Ændringerne som følge af Ã¥bningsskrivelserne har en mere formel karakter, f.eks. er der forslag om at ændre ”kan” til ”skal” i en række bemyndigelsesbestemmelser. Det kommer pÃ¥ den mÃ¥de til at fremgÃ¥ direkte af lovgivningen, at miljøministeren har pligt til at gennemføre habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet gennem de bekendtgørelser, som ministeren udsteder. Regeringen har hele tiden ment at være forpligtet direkte af direktiverne. SÃ¥ ændringerne er altsÃ¥ mere formelle end reelle.

 

• NÃ¥r det gælder gennemførelsen af artikel 12 har domstolen anlagt en meget restriktiv holdning til, hvordan bestemmelserne skal gennemføres i national lovgivning. Lige nu arbejder vi pÃ¥ at finde en løsning, som bÃ¥de opfylder direktivets mÃ¥l og er til at leve med for de parter, der bliver berørt.

 

• Gennemførelsen af artikel 12 betyder en svær afvejning mellem modsatrettede interesser. Disse modsatrettede interesser skal selvfølgelig i videst muligt omfang varetages i lovforslaget.

 

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Grønne regnskaber og oplysning om vandkvalitet i svømmebade og badevand) (Jan II)

 

• Baggrunden for lovforslaget er ønsket om at forenkle og modernisere de grønne regnskaber. Forslaget vil tage udgangspunkt i anbefalingerne fra udvalget om modernisering af grønne regnskaber. Herudover vil forslaget indeholde bestemmelser, der skal gøre det muligt at leve op til kommende internationale krav om miljøoplysninger fra virksomheder.

 

• Der vil være tale om generelle bestemmelser, som gør det muligt at fastsætte nærmere regler om blandt andet hvilke virksomheder, der skal være grønt regnskabspligtige, samt hvilke oplysninger, de grønne regnskaber skal indeholde.

 

• FormÃ¥let er, at de virksomheder, som skal lave et grønt regnskab, oplever større nytte med hensyn til anvendelighed og fleksibilitet i forhold til at udarbejde og præsentere regnskaberne.

 

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indførelse af producentansvar for brugte batterier m.v.) (Jan II)

 

• Lovforslaget har til formÃ¥l at implementere det nye batteridirektiv. Der skal sÃ¥ledes tilvejebringes hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at indføre producentansvar for batterier pÃ¥ linie med producentansvar for el-skrot og udtjente biler. Lovforslaget lægger desuden op til at godtgørelsesordningen for indsamling af cadmiumbatterier nedlægges.

 

• For at sikre en god overensstemmelse mellem ordningerne for el-skrot, biler og batterier vil lovforslaget samtidig lægge op til at man udvider WEEE-systemet  – det system, hvori producenterne af elektriske og elektroniske produkter i dag registreres – til ogsÃ¥ at omfatte producenterne af batterier og biler.

 

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ny organisering af affaldssektoren (Mar I)

 

• Kort inden sommerferien indgik jeg en politisk aftale om organisering af affaldssektoren med et bredt flertal af jer. Hovedlinierne i aftalen er baseret pÃ¥ de anbefalinger en bredt sammensat arbejdsgruppe fra affaldssektoren, interesseorganisationer og relevante myndigheder fremsatte i december 2004. Der var enighed om bl.a. følgende hovedlinjer, som lovforslaget har til formÃ¥l at udmønte:

 

-          der skal i højere grad være frit valg for virksomhederne i forhold til affald, der genanvendes,

-          det skal være miljømæssigt forsvarligt, nemt og billigt for borgere og virksomheder at komme af med deres affald,

-          der skal være tilstrækkelig affaldsbehandlingskapacitet,

-          der skal være effektiv service til borgere og virksomheder samt effektiv kontrol med at affaldet hÃ¥ndteres korrekt,

-          affaldssektoren skal være økonomisk effektiv og

-          færre regler skal erstatte de 8000 regulativfastsatte ordninger der findes i dag.

 

• I forhold til den politiske aftale, er der fortsat tre omrÃ¥der, som forligskredsen skal drøfte, nemlig gebyrmodel for virksomheders adgang til genbrugspladser, revision af de kommunale gebyrregler samt de konkrete principper for standardregulativer. Disse omrÃ¥der skal ligeledes udmøntes i lovforslaget, der forventes fremsat i Folketinget i forÃ¥rssamlingen. Jeg vil gerne anmode forligsparterne om fortsat konstruktivt samarbejde i forhandlingerne, sÃ¥ vi kan tilbyde affaldssektoren de efterspurgte ændringer fra januar 2009.

 

B. Andre større væsentlige initiativer

 

Udover lovforslagene er der en række andre større væsentlige initiativer på programmet:

 

Miljømilliarden

 

• Som i ved, er der afsat 1 mia. kr. i perioden 2006-2009. Udmøntningen af miljømilliarden er i fuld gang. I flere af de 11 geografiske indsatsomrÃ¥der – hvor der i 2007 blev udpeget konkrete vand- og naturprojekter – er der nu forhandlinger om de aftaler og erhvervelser, som er en forudsætning for projekternes realisering. I 2008 vil realiseringen af projekterne blive pÃ¥begyndt ude i landet og der vil snarest blive sat navn pÃ¥ flere konkrete projekter.

 

• Miljømilliarden bidrager herudover til forberedelsen af nationalparker.

 

Danmarks Strategi for Bæredygtig Udvikling

 

• Regeringen fremlagde i juni 2007 et debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling ”Grønt Ansvar”. Debatoplægget tager udgangspunkt i de centrale miljøpolitiske udfordringer i de kommende Ã¥r: Klimaforandringerne, globaliseringen og afkobling mellem den økonomiske vækst og belastningen af natur og miljø – blandt andet pÃ¥ transportomrÃ¥det. Oplægget indeholder overordnede mÃ¥lsætninger og en lang række konkrete igangværende og planlagte initiativer.

 

• Den offentlige høring af oplægget er netop afsluttet (14. september 2007), og vi er i gang med at fÃ¥ et overblik over høringssvarene.

 

• Samtidig er jeg midt i den planlagte dialogproces, hvor jeg drøfter debatoplægget og navnlig klimaudfordringen med virksomheder, interesseorganisationer, kommunerne, den finansielle sektor og unge pÃ¥ gymnasier rundt i landet.

 

• NÃ¥r dialogprocessen og analysen af høringssvarene er afsluttet, vil de forskellige input, vi har fÃ¥et, indgÃ¥ i udarbejdelsen af den endelige bæredygtighedsstrategi, som jeg forventer at kunne fremlægge inden Ã¥rets udgang.

 

Bindende regler for CO2-udledning fra biler

 

• Som I ved, fremlagde Kommissionen tidligere pÃ¥ Ã¥ret en strategi om CO2-udledning fra biler. Kommissionen anerkender her, at den frivillige aftale ikke kan leve op til mÃ¥lsætningen pÃ¥ 140 g CO2/km i 2008/2009, og at vi derfor fÃ¥r svært ved at leve op til EU-mÃ¥let pÃ¥ 120 g CO2/km i 2012.

 

• Tiden er inde til lovgivning, og det har vi fra dansk side støttet. Strategien gÃ¥r ud pÃ¥ at nÃ¥ en del af mÃ¥lsætningen gennem forbedring af motorteknologien. Herudover vil Kommissionen fremlægge et konkret forslag til at nÃ¥ yderligere reduktion gennem supplerende tiltag.

 

• PÃ¥ miljørÃ¥dsmødet i juni 2007 var der tilslutning til strategien. Jeg vil ikke lægge skjul pÃ¥, at jeg havde hÃ¥bet, at man ville have lagt en mere ambitiøs linie for at nÃ¥ EU-mÃ¥let. Fra dansk side vil vi derfor lægge et stort pres pÃ¥, at de supplerende tiltag bliver sÃ¥ skrappe som muligt, nÃ¥r vi modtager et udspil fra Kommissionen – formentlig inden Ã¥rsskiftet.

 

• Skrappere bindende krav pÃ¥ EU-niveau er en vigtig forudsætning for, at vi kan leve op til pejlemærket om at reducere den danske transportsektors CO2-udslip med 25 % i 2030 i forhold til 1988. Fra dansk side lægger vi derfor vægt pÃ¥, at der i EU fastsættes et langsigtet mÃ¥l om, at nye biler i 2020 højst mÃ¥ udlede 100 g CO2 pr. km (svarende til, at de skal kunne køre min. 25 km/l). Det vil betyde en reduktion i bilernes CO2-udledning pÃ¥ over 50 % set i forhold til dagens niveau.

 

Brændstofkvalitetsdirektiv

 

• Kommissionen fremsatte i januar et forslag til ændring af det eksisterende brændstofdirektiv. Kommissionen foreslÃ¥r en række opstramninger i forhold til det eksisterende direktiv.

 

• Som et nyt element foreslÃ¥r Kommissionen, at oliebranchen skal overvÃ¥ge og rapportere om transportbrændstoffers udledning af drivhusgasser samt en nedbringning af udslippet med 10 % frem til 2020.

 

• Det portugisiske formandskab har sat forslaget pÃ¥ dagsordenen til det kommende rÃ¥dsmøde (miljø) den 30. oktober 2007 til politisk debat.

 

• Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag – og herunder især de stramninger, der er lagt op til fra Kommissionens side.

 

• I forbindelse med RÃ¥dsmøde forberedelsen vil Folketinget medio oktober blive orienteret om Regeringens mere detaljerede holdning til direktivet.

   

Rådsmøde Land og Fisk med pesticidforordningen

 

• Land & Fisk RÃ¥det behandler i dette efterÃ¥r tre pesticidsager, som alle udspringer af EU's Temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider:

 

-          Forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

-          Rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider

-          Forordning om plantebeskyttelsesstatistik

 

• De tre sager er alle miljøministeriets ressort, og derfor deltager jeg i rÃ¥dsmødet (land & fisk) den 26. og 27. november 2007, hvor disse sager er sat pÃ¥ rÃ¥dets dagsorden til politisk debat eller fælles holdning.

 

• Umiddelbart tror jeg, at det er forordningen om markedsføring af pesticider der bliver den sværeste at lande. Her lægger Danmark afgørende vægt pÃ¥ at fastholde et højt beskyttelsesniveau for grundvand, miljø og sundhed.

 

• Kommissionens forslag lægger op til en obligatorisk gensidig anerkendelse indenfor klimazonerne, hvilket ikke umiddelbart vurderes at kunne fastholde et højt beskyttelsesniveau for grundvandet.

 

• Danmark har benyttet enhver given lejlighed til at kommentere problemet, herunder ogsÃ¥ henvist til det særlige danske grundvandsforhold. Undervejs har Danmark vundet en vis forstÃ¥else for problemstillingen bl.a. ogsÃ¥ i Europa-Parlamentets miljøgruppe, der har vedtaget ændringsforslag, der imødekommer de danske synspunkter.

 

Revision af GMO-bekendtgørelsen

 

• Jeg har allerede orienteret udvalget (FMPU) om, at jeg vil tage initiativ til en ændring af den danske bekendtgørelse, sÃ¥ledes at det generelle danske stop for godkendelser af antibiotikaresistente markørgener justeres til at gælde for antibiotikaresistente markørgener, der vurderes at have uønskede virkninger pÃ¥ menneskers sundhed og miljøet.

 

• Begrundelsen for denne justering af de danske GMO-regler er:

 

-          at de danske regler bygger pÃ¥ en fortolkning, hvor man ud fra forsigtighedsprincippet har valgt at lægge til grund, at alle antibiotikaresistente markørgener (ARM’er) kan have uønskede virkninger pÃ¥ sundhed og miljø. Danmark har derfor valgt at stoppe for godkendelsen af alle sÃ¥danne markørgener. Denne argumentation har kunnet forsvares sÃ¥ længe, der ikke har foreligget en afklaring af, hvilke ARM’er, der har eller ikke har uønskede virkninger pÃ¥ miljø og sundhed,

 

-          at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, imidlertid nu har udarbejdet et sæt retningslinier for kategorisering af ARM’er i tre grupper. Danmark har ventet pÃ¥ – og gentagne gange rykket for – at retningslinierne blev drøftet og godkendt i gruppen af kompetente myndigheder. Det sker Ã¥benbart ikke, men retningslinierne accepteres bredt og anvendes i praksis af eksperterne i bÃ¥de Danmark og EU i forbindelse med risikovurderingen af GMO’er der indeholder ARM’er og 

 

-          den omstændighed, at eksperterne – bÃ¥de EU’s og de danske – er enige om, at der findes en kategori af ARM’er, der ikke vurderes at have uønskede virkninger pÃ¥ miljø eller sundhed, gør, at der ikke længere fagligt kan argumenteres for, at de danske regler ikke er i strid med EU’s regler.

 

Konference i klimakonventionen den 3.- 14. december 2007, Bali (COP13)

 

• Som I ved, skal forhandlingerne om en ny aftale, som skal efterfølge Kyoto, gerne være i hus i god tid inden 2012. Det forventes, at dette realistisk vil kunne ske pÃ¥ COP15 i 2009, hvor Danmark har pÃ¥taget sig værtskabet.

 

• COP13 pÃ¥ Bali til december udgør derfor en central milepæl i forhandlingerne. Vi skal gerne have etableret en ambitiøs global forhandlingsproces med deltagelse af alle lande. Dette er en proces, der ikke pÃ¥ forhÃ¥nd forpligter landene til en bestemt indsats, men som klart skitserer en ambition for den globale indsats i de kommende Ã¥r og Ã¥rtier.

 

• For at facilitere denne proces er vi derfor i tæt kontakt med de indonesiske værter for COP13, og vi vil i de kommende mÃ¥neder være i kontakt med en række nøglelande, for derved at prøve at sikre en fælles forstÃ¥else forud for selve mødet.

 

• Fra dansk og europæisk side arbejder vi bl.a. for at følgende elementer bliver introduceret som byggesten i en post 2012 proces:

 

• Absolutte reduktionsforpligtelser for alle industrialiserede lande
• MÃ¥lbar indsats af udviklingslandenes indsats (f.eks. intensitetsmÃ¥l, sektor benchmark, udvidet CDM, bæredygtige politikker og virkemidler)
• Et egentligt globalt carbonmarked
• Udvikling og spredning af renere teknologier
• Reducerede udledninger fra afskovning
• Investeringer, incitamenter og finansiering (særligt med fokus pÃ¥ det globale carbonmarked)
• Tilpasning til klimaændringer

 

• Jeg deltager selv i højniveaudelen, der ligger fra den 12.-14. december. Derudover kan det bl.a. som opfølgning pÃ¥ FNs generalsekretærs møde i New York den 24. september komme pÃ¥ tale, at Statsministeren kommer til Bali.

 

• Jeg hÃ¥ber ogsÃ¥, at FMPU i Ã¥r vil være repræsenteret ved partskonferencen.

             

Forberedelse af COP 15, 2009

 

• Regeringen er i gang med planlægningen af værtskabet for COP 15 i 2009, som vil give Danmark en hel unik mulighed for at præge den internationale dagsorden i Ã¥rene frem mod 2009. Alle gode kræfter i regeringen, Folketinget, erhvervslivet, græsrodsorganisationerne og det øvrige samfund skal og bliver naturligvis inddraget. Vi skal alle trække i samme retning, hvis vi skal sikre en succesfuld klimakonference.

 

• Regeringen er i den forbindelse meget tilfreds med, at det med Danmark som en af drivkræfterne er lykkedes at nÃ¥ i mÃ¥l med en ambitiøs EU-udmelding fra EU’s stats- og regeringsledere i marts mÃ¥ned. EU’s vilje til at reducere sine udslip med 30 % i 2020 som et led i en global aftale kan være den udmelding, der skal til for at fÃ¥ sat skub i den internationale proces.

 

Kommissionens klima- og energipakke

 

·                    PÃ¥ klima- og energiomrÃ¥det kommer der til at ske meget denne vinter. Som I ved, vedtog Det Europæiske RÃ¥d i marts en omfattende energi- og klimapakke med en række nye ambitiøse mÃ¥lsætninger som ogsÃ¥ omfattede EU's fremtidige reduktion af drivhusgasser, hvor mÃ¥let er 20 % i 2020 i forhold til 1990 niveauet eller 30 % reduktion som led i en global aftale. Pakken indeholdt ogsÃ¥ en mÃ¥lsætning om øget andel af vedvarende energi, dvs. 20 % i 2020. 

 

·                    PÃ¥ denne baggrund forventes EU-Kommissionen til december at fremlægge en samlet klima- og energipakke med forslag til en byrdefordeling mellem medlemslandene af EU's samlede CO2 reduktionsmÃ¥lsætning og en byrdefordeling mellem medlemslandene til opfyldelse af EU's samlede mÃ¥l pÃ¥ vedvarende energi. 

 

·                    Et centralt element i EU's reduktion af emissioner er EU's Kvotedirektiv, som sætter rammerne for allokering af kvoter og dermed udmønter byrdefordelingen mellem EU's medlemslande. Kvotedirektivet skal planmæssigt revideres forud for en ny forpligtelsesperiode efter 2012. Derfor forventes pakken, som Kommissionen fremsætter til december, ogsÃ¥ at indeholde et forslag til revision af kvotedirektivet.

 

Handlingsplan for invasive arter

 

• I den naturpolitiske redegørelse 2006 bebudede regeringen, at vi ville lave en handlingsplan for invasive arter. Jeg forventer, at der foreligger et udkast herom i slutningen af oktober. Med handlingsplanen fÃ¥r vi et bud pÃ¥, hvordan problemstillingerne kan hÃ¥ndteres, sÃ¥ vi beskytter den danske natur bedst muligt.

 

• Oven pÃ¥ sommerens store omtale af problemerne med dræbersnegle er ingen vist i tvivl om, at der er hÃ¥rdt brug for, at vi tager disse problemstillinger alvorligt. Men invasive arter er meget andet og mere end dræbersnegle. NÃ¥r vi har valgt at sætte fokus pÃ¥ omrÃ¥det med en handlingsplan, sÃ¥ er det netop fordi, invasive arter globalt set udgør den næststørste trussel mod den biologiske mangfoldighed (den største trussel er levesteders forsvinden). Dermed er indsatsen mod invasive arter en af de mange ting, vi gør, for at understøtte det internationale mÃ¥l om at bremse nedgangen i naturens mangfoldighed frem mod 2010.

 

• I kraft af den proces I har sat i gang med TeknologirÃ¥det kommer I jo til at beskæftige jer en del med 2010-mÃ¥let det kommende halve Ã¥rs tid. Det glæder jeg mig meget til at følge med i pÃ¥ sidelinien.

 

Ny digital højdemodel

 

• Til vurdering af risiko for oversvømmelser og konsekvenserne af vandstandsstigninger, f.eks. som følge af klimaforandringer, er en højdemodel af høj kvalitet nødvendig grundlæggende information. Men ogsÃ¥ pÃ¥ en lang række andre omrÃ¥der indenfor miljø, anlæg, trafik, beredskab og forsvar er en nøjagtig højdemodel uundværlig.

 

• Miljøministeriet har sammen med Transport- og Energiministeriet og Forsvarsministeriet fundet fælles finansiering til en ny digital højdemodel. Den nye model er indkøbt til fælles statslig brug gennem et udbud, hvor ogsÃ¥ de fleste af landets kommuner har valgt at fÃ¥ mulighed for at købe. Pr. september 2007 har over 60 kommuner købt. De første data i højdemodellen er modtaget i KMS, hvor en omfattende kvalitetskontrol foretages. Alle data er i hus ved Ã¥rsskiftet og en endelig kvalitetssikret model vil være klar i løbet af 2008.

 

C. Afslutning

 

-          Jeg hÃ¥ber pÃ¥ et konstruktivt og bredt samarbejde om Ã¥rets lovprogram og andre større, væsentlige sager, og jeg hÃ¥ber, vi fÃ¥r nogle gode og konstruktive debatter her i udvalget og i folketingssalen.

 

-          Jeg ønsker alle et godt folketingsÃ¥r