Â	Pesticider/Kemikalier
	J.nr. 601-00035
	Ref. MAS
	Den 3. oktober 2007

 

Resultat af 19. partsmøde under Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, afholdt den 17. til 21. september 2007 i Montreal.

 

Baggrund

Montrealprotokollen hører under Wienkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og vedrører reguleringen af stoffer, der kan nedbryde ozonlaget.

 

I øjeblikket omfatter Montrealprotokollen 95 stoffer, hvoraf CFC’er, HCFC’er, haloner, methylbromid og kultetraklorid er de væsentligste. Protokollen forpligter parterne til specifikke begrænsninger og udfasninger af produktion og anvendelse af de enkelte ozonlagsnedbrydende stoffer. I ulandene er udfasningen koblet sammen med finansiel støtte fra i-landene.

 

Atmosfærens indhold af de ozonlagsskadende brom- og klorforbindelse er som følge af Montrealprotokollen på vej ned. Det forventes at man vil nå situationen fra før 1980 omkring 2050, bortset fra over Antarktisk, hvor ”ozonhullet” først forventes at være lukket omkring 2065.

 

Overordnet vurdering af resultaterne

Partsmødet, der også markerede fejringen af Montrealprotokollens 20 års jubilæum, forløb  meget tilfredsstillende. Der blev i alt vedtaget 32 beslutninger, og EU spillede som sædvanligt en ledende rolle for at styrke indsatsen for beskyttelsen af ozonlaget. Danmark var sammen med Argentina ordstyrer i alle mødets forhandlende plenum sessioner.

 

Centrale emner på partsmødet

 

Fremrykning af udfasning af HCFC

Dette emne var langt det vigtigste på mødet, og vedtagelsen må betegnes som historisk, idet det er første gang siden Montrealprotokollens start at der er taget et så stort skridt i beskyttelsen af ozonlaget, samtidigt har beslutningerne også en meget positiv effekt på udledningen af drivhusgasser.

 

Det var på forhånd ventet, at forhandlingerne om dette emne ville blive meget vanskelige – blandt andet fordi ulandene kræver finansiel støtte for at kunne leve op til kravene. Især Kina udtrykte stor bekymring for strenge regler. Også Rusland var meget negative. Det lykkedes imidlertid på mødets sidste session at opnå enighed om en beslutning, som indebærer, at ulandenes forbrug og produktion af HCFC fastfryses i 2013 på et niveau, der udgøres af gennemsnittet i 2009 og 2010. I 2015 reduceres med 10 % af basisårenes forbrug og produktion; i 2020 med 35 % og i 2025 med 67,5 %. Fra 2030 skal HCFC være endeligt udfaset. Der må dog frem til 2040 bruges op til 2,5 % til servicering af eksisterende udstyr. Før denne ændring måtte ulandene uden begrænsninger producere og forbruge HCFC frem til 2040.

 

For de udviklede lande blev det vedtaget, at de skal reducere produktion og forbrug af HCFC med 75 % i 2010 og med 90 % i 2015. Fra 2020 skal HCFC være endeligt udfaset i de udviklede lande. Der må dog frem til 2030 bruges op til 0,5 % til servicering af eksisterende udstyr. For de udviklede landes vedkommende består ændringen hovedsageligt i, at udfasningstrinnet i 2010 før var på 65 %, og at udfasningen nu også gælder produktion, og ikke kun forbrug.

 

Meget foreløbige beregninger viser, at reduktionen i udledning af ozonlagsnedbrydende stoffer (målt som ODP) bliver i størrelsesordenen 1 mio. tons. For klimaet vil det – med dagens teknologi – bevirke en besparelse på i størrelsesordenen 3 gigatons CO2 ækvivalenter. Såfremt der anvendes alternativer til HFC, vil besparelserne blive meget større. Det skal dog kraftigt understreges, at der er tale om foreløbige beregninger, der kan være meget påvirkelige over for ændringer i forudsætninger.

 

Kvoter for methylbromid og CFC

Methylbromid anvendes især som pesticid og til desinfektion. Anvendelsen af stoffet har været forbudt i i-landene fra 1. januar 2005. Der er dog en række undtagelser, blandt andet i forbindelse med karantæne og særlige såkaldte ”kritiske anvendelser”, hvor der ikke findes alternativer. Det blev besluttet at de parter, herunder EU, som havde ansøgt, fik tildelt de kvoter som en særlig teknisk komite havde anbefalet.

 

I i-landene anvendes CFC i dag kun til enkelte anvendelser hvor det er vanskeligt at finde alternativer. For 2008 besluttede partsmødet at tildele EU en kvote på 200 tons og Rusland en kvote på 212 tons CFC til anvendelse i astmasprays. USA fik allerede sidste år en kvote på 385 tons. Rusland blev endvidere tildelt en kvote på 130 tons CFC til rumfarts industrien.

 

Overholdelse af konventionen. En særlig komite gennemgår i forbindelse med hvert partsmøde landenes overholdelse af protokollen og fremsætter beslutningsforslag herom. Nogle beslutninger vedrører manglende indrapportering, mens andre forholder sig til registrerede overskridelser af de tilladte mængder ozonlagsnedbrydende stoffer, og hvad der bør gøres for arbejde hen mod en overholdelse. Partsmødet vedtog 8 beslutninger under dette emne.

 

Budget

Partsmødet vedtog et budget for 2008 og 2009. Danmarks bidrag vil som tidligere være ca. 200.000 kr. til både Wienkonventionen og Montrealprotokollen. Hertil kommer bidragene til den multilaterale fond, som støtter ulandenes omstilling til ikke-ozonlagsnedbrydende stoffer. Den multilaterale fond var dog ikke til forhandling på dette møde.