DR-medarbejderes foretræde for Folketingets Kulturudvalg

 

Erik Christensen, P2 Musik

Eva-Marie Møller, P1

Helle Schøler Kjær, Deadline

Holger Rasmussen, Sporten

Kristian Sloth, Nyheder

Philip Trier, Bibliotek og Arkiv

Thomas Ravn-Pedersen, Dokumentar- og Montagegruppen

 

Vi repræsenterer dels en medarbejdervalgt aktivitetsgruppe og dels de afdelinger, der har været mest udsat for besparelserne.

 

Vi gennemførte i foråret en række initiativer

-         prøvede at sælge koncerthuset til store fonde

-         ønskede dialog med bestyrelsen

-         gennemførte høring i landstingssalen

-         arrangerede moralsk fodboldopgør med medieordførerne

-         og foreslog diverse utraditionelle besparelser.

 

Der blev startet to underskriftsindsamlinger - dels en bred indsamling for et mangfoldigt DR og dels en specifik for at redde radiomontagen fra lukning. De underskrifter vil vi gerne overrække til udvalget.

 

Overrækkelse af mere end 25.000 underskrifter

 

Men udover at opnå en masse velvilje blandt befolkning, medier og mange politikere lykkedes vor mission ikke. De tre sparerunder blev gennemført - og til nytår er 500 stillinger nedlagt i DR.

 

Det vil naturligvis generelt kunne mærkes af lyttere, seere og brugere.

Men derudover er der nogle områder, hvor vi er særligt bekymrede, og det er det vi i dag særligt vil fokusere på.

 

Vor ledelse har hele tiden hævdet, at spareplanen kan gennemføres uden at bryde public service kontrakten med kulturministeriet. Det tror vi for så vidt også på. Men det er i øjenfaldende, at der på flere områder vil ske forringelser af den eksisterende virksomhed samtidig med at kontrakten netop beskriver en øget virksomhed eller opprioritering af et givent område (apropos lovens ånd - lovens bogstav). Det vil vi her i delegationen prøve at give nogle eksempler på:

1. Nyheder

Nyhedsområdet er et særligt fremhævet område. Og ud ad til har DRs ledelse hævdet at dette område ikke beskæres. Men virkeligheden er en anden.

 

Kristian Sloth:

Der er nedlagt 68 stillinger i DR Nyheder ud af ca. 320, heraf rigtig mange teknikere. Målet er, at TVA-journalisterne om et år skal redigere ca. 70% af indslagene selv (uden teknisk bistand).

 

Hvis vi som journalister skal levere et indslag til kl. 18.30 har vi fra 10-18 til at nå følgende:

• Ring rundt og finde ud af om der er en historie
• Finde folk, der vil og kan stille op, og steder vi kan tage billeder - lave aftaler over telefonen
• Køre ud til folk - lave interviews - tage billeder
• Retur til DR Byen - gennemse materialet
• Eventuelt bestille grafik eller arkiv-materiale
• Skriv et begavet manuskript - finde de klip, der skal med i indslaget
• Og nu skal vi sÃ¥ ogsÃ¥ redigere - det vil typisk tage 2 af de 8 timer vi har, da det som hovedregel tager 1 time at redigere 1 minut.

Resultat: Ca. 25 % mindre tid på TVA til det egentlige journalistiske produkt.

 

På radioavisen er der slet ingen teknikere tilbage - alt afvikles af journalister, der samtidig er ansvarlige for lydindhold, indslag osv. - derfor de mange hørbare fejl.

 

Radioavisen har valgt at beskære radioavisernes længde - det gør vi ikke på TVA - vi skal fortsat sende det samme med færre folk - der er også nedlagt mange journalistiske stillinger.

 

Mange journalister i DR Nyheder føler, at de hellere ville bo i en nedlagt fabriksbygning og så til gengæld have ressourcer til at lave journalistik der sparker røv - i stedet for at bo i et glasslot - hvor der ikke er mange mennesker tilbage og hvor der ikke er råd til journalistiske satsninger.

 

Eva-Marie Møller:

DR Radio (FM kanalerne) har det seneste halvår været ramt af usædvanlig mange afviklingsproblemer. Det har ført til en løbende strøm af lytterklager, som har handlet om aflyste radioaviser, fejl i afvikling af udsendelser, afbrudte telefoninterviews, udsving i lydniveauet og lydkvalitet mv.

 

Samtidig er radioen ramt af voldsomme besparelser, der bl.a. betyder, at de fleste lydteknikere er fyret.

 

Jeg er studie-vært på radioprogrammet P1 debat og kører selv al teknik i studiet i en udsendelse på 23 minutter. Mens jeg indholdsmæssigt skal styre to-tre debattører skal jeg passe, mikrofoner, fadere, optagelse, omstilling til andre studier og sørge for at lyd-niveauet er i orden. Det siger sig selv at når der opstår de mindste tekniske problemer, går det ud over nærværd og indhold.

 

DR bør står for kvalitet - også på lydsiden, og bør ikke lyde som en lokalradio. Sådan kommer det desværre til at lyde ind imellem. I DR-byen har vi fået nye, top-professionelle radio-studier, men det kan lytterne ikke altid høre.

 

Samlet gælder det altså, at hurtigløb og tekniske afviklingsfejl truer kvaliteten og dermed tilliden til DRs troværdighed.

 

2. Musik

Det samme gælder musik området i PS-aftalen. Foruden en ganske præcis gennemgang af antal ensembler og rolle som formidler er der også aftalt et øget omfang på tv.

Her er virkeligheden en anden.

 

Erik Christensen:

Musikkens skæbne i DR P2 i 2008: Alle musikprogrammer og musikmagasiner der kræver journalistisk og faglig research, spares væk.

Med nedlæggelsen af magasinprogrammerne Bolero, Operanyt, Jazznyt og Lyt til Nyt forsvinder orientering, reportager og debat om musikliv, musikundervisning og musikpolitik. Ligeledes forsvinder de udsendelser, der fortæller i dybden om en komponist eller et emne fra musikkens verden, og afspejlingen af musikbegivenheder og koncerter i hele landet reduceres drastisk.

 

2008 bliver et år med økonomisk udsultning og et minimum af tid til forberedelse for de medarbejdere, der skal sende klassisk musik, dansk musik og ny kompositionsmusik i DR P2.

 

Aktivitetsgruppen opfordrer jer politikere til at medvirke til en forandring i 2009, hvor DRs koncession på P2-kanalen udløber.

 

Når P2-kanalen skal udbydes igen, opfordrer vi jer til at stille høje krav til musikudsendelsernes journalistiske og faglige kvalitet og den landsdækkende afspejling af koncerter og musikliv, så DR er nødt til at gøre en indsats og tilføre ressourcer til P2 for at vinde koncessionen igen.

 

3. Sport

 

Holger Rasmussen:

DR Sportens redaktion beskæres fra ca. 40 medarbejdere til ca. 20. Det forventes, at Radiosporten opretholder et stort set uændret aktivitetsniveau efter 2007, så broderparten af nedskæringerne vil ramme tv-delen.

 

I skrivende stund forhandler Danmarks Radio stadig om salg af sine tv-transmissionsrettigheder (VM fodbold 2010 og 2014, OL 2008, 2010 og 2012, håndbold liga og Champions League, speedway Grand Prix, Atletik Golden League og VM), men Danmarks Radios intention er fortsat at disse sports-transmissioner forsvinder fra DRs sendeplaner fra 2008.

 

SportNyt vil i et eller andet omfang fortsætte, men der er endnu ikke truffet endelig beslutning om omfanget. Lige nu opereres der med planer om at droppe SportNyt i 18.30 TV-Avisen (i 2007 3:30 minutter) og om en halvering af sendetiden i nyhedstimen kl. 21.00 (i 2007 8:30 minutter).

 

Ifølge samme foreløbige planer vil udsendelsen fremover blive sammensat af ét dagligt selv-produceret indslag (ca. 1:30), mens resten vil være baseret på billeder leveret fra bureauerne samt arkiv. Der planlægges med en fortsat nyhedsdækning af SAS Ligaen - målsammendrag i selvstændig udsendelse (inkl. øvrig SportNyt) søndag aften (formentlig 10-12 minutter).

 

Det er ikke officielt meldt ud, men det ventes at journalisterne selv skal redigere langt hovedparten af indslagene fra 2008 (i dag redigerer journalisterne selv ca. 25-30 %, mens der er teknikere til resten).

 

I den seneste Public Service kontrakt er Danmarks Radio blevet pålagt, at øge dækningen af de såkaldt små idrætsgrene. Sports-redaktionen har endnu ikke taget stilling til hvordan det skal ske.

 

4. Radiomontagen

Thomas Ravn-Pedersen:

Lukningen af radiomontagen rammer dobbelt ned i PS-kontrakten. Dels i området for bedre betjening af handicappede. Her opprioriteres nye systemer for blinde, samtidig med at deres fineste biograf lukker.

 

Desuden er der i afsnittet om filmpengene bl.a. lagt op til en styrkelse af tv-dokumentar­området. En særlig pulje på 77 mio. kr. er afsat. Samtidig med at der skæres 6 mio. kr. til radio dokumentar og montageområdet.

 

Filmpengene er tænkt som udtræk af licensmidler til ekstra initiativer for at sikre produktionsmiljøer, bredde, mangfoldighed. Grotesk når det eneste radiomiljø af sin slags nu lukker. Radioens montage- og dokumentargruppe modtog den nordiske Public Service-pris NORDFAG for 14 dage siden og vandt verdens fineste radiopris, Prix Italia, i lørdags.

 

 

5.Arkivet

Millioner af kroner til kulturarvsprojekt. Øget adgang til DRs arkiver, men virkeligheden er en anden.

 

Philip Trier:

DR Arkiv og Research Center (ARC) er kernen i DR's produktion.

Et arkiv er kun noget værd, hvis der er logik, struktur og levende viden i det. Ellers er det dødt. Efter de dramatiske besparelser på Danmarks Radios biblioteks- og arkivtjeneste, er institutionen truet af hukommelsessvigt og vidensmæssigt kaos. For arkivet rummer DRs kollektive erindring.

 

Det store fælles værktøj for alle producerende i DR er det digitale mediearkiv. Det er her radio- og tv udsendelser bliver arkiveret og registreret, så de kan genanvendes. Al lyd og billedmateriale tilføres informationer af arkivarer og bibliotekarer. Det betyder, at den nødvendige ensartethed i struktureringen af oplysningerne om programmerne er forankret ét sted.

 

Hvis ledelsens planer om at lægge dette arbejde ud til de enkelte programmedarbejdere føres ud i livet, vil der opstå fejl og mangler i registreringen, som ikke vil kunne genoprettes. Det helt centrale arkiv vil blive en digital skraldespand. Det er et lumsk sted at spare, for arkivet har ikke nogle værter der er kendt fra bladene. Men vores arbejde virker. I form af det helt rigtige klip fra fortiden. Journalistik med hukommelse. Hukommelse der rører hjertet, tegner en svunden tid i få sætninger, maner en elsket skuespiller lyslevende frem på nethinden eller stiller en politiker til regnskab for en udtalelse, som han måske endda selv havde glemt. Hvordan skal vi finde det nu? Og hvordan skal lyttere og seere vide, hvad de ikke fik?

 

Det kan ikke undgå at få katastrofale konsekvenser både for DRs nuværende programflade og for DRs nye historiekanal. De værste konsekvenser er dog ikke de kortsigtede. Dem skal seerne og lytterne nok leve med.

 

Det værste er fremtiden. Ved at spare DR ARCs viden væk, risikerer man også, at den fremtidige kulturarv degraderes. Om 20-30 år vil vi opleve programmer, som er forsvundet, fordi ingen har haft tid eller kræfter til at beskrive dem, så at de kan findes igen. De besparelser ARC har været udsat for har medført afsked med et meget stort antal medarbejdere. Deres omfattende viden om DRs arkiver er en væsentligt forudsætning for at kunne dokumentere DRs arkiver og gøre dem alment tilgængelige for brugere i offentligheden.

 

Desuden vil den generelle kvalitet af researchen bag alle Danmarks Radios programmer på alle platforme - ifølge journalisterne i DR - blive alvorligt forringet. Det bliver en meget dyr besparelse for DR, for kvalitetsformidling og for public service.

 

6. Konklusion

Vi er bekymrede for fremtiden og for dansk public service - og det bør I som politikere også være.

 

7. Idé om fælles høring?

Hvad om vi i fællesskab gennemfører en grundig folkehøring så vi i fremtiden får en public service kontrakt, der afspejler de reelle forventninger til DR og public service?