Finansudvalget

 

 

 

 

 

 

 

Bilag:  

 

Sagsbehandler: SHH

Journal.nr: 3.kt. 04-694

 

                                                                                                                                                              

a.                   Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende 17,5 mio. kr. til gennemførelse af et totalentrepriseprojekt i forbindelse med tilpasning og etablering af elektronikværkstedsfaciliteter på Brødeskov Kaserne. Udgiften i 2007 afholdes af den på finansloven opførte bevilling § 12.21.13. nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. I indeværende finansår påregnes der afholdt 6,8 mio. kr.

 

b.                   Ved Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005-2009, er det besluttet, at der skal oprettes en ny vedligeholdelsesstruktur i forsvaret. I forbindelse hermed er der behov for en række bygningsmæssige tiltag, herunder om- og tilbygning på Værkstedsområde Brødeskov. De bygningsmæssige tiltag iværksættes med henblik på at skabe de nødvendige elektronikværkstedsfaciliteter, herunder fejlfinding og reparation af elektronikkomponenter til forsvarets ”Command and Control Information System”, der er et computerbaseret kommunikationssystem og til forsvarets testsystem af printkort til F-16 fly. Gennemførelse af projektet er således en forudsætning for udflytningen af F-16 testsystemet fra Flyvestation Værløse til Brødeskov i forbindelse med flyvestationens lukning i 2008. Projektet omfatter tilpasning og renovering af tre bygninger, samt en tilbygning til en af de tre bygninger og omfatter bl.a. varemodtagelse, arbejdspladser til 35 mand, et værkstedslederkontor, værkmesterkontor, teknikrum, printerrum, rengøringsrum og toiletfaciliteter.

 

Udgifterne til projektet fordeler sig med 6,8 mio. kr. i 2007 og 10,7 mio. kr. i 2008. Dispositionen kan specificeres således på under- og standardkonti for 2007:

12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder (anlægsbevilling)

                14. Strukturtilpasninger

                       51. Bygge- og anlægsproduktion …………………………………….. 6,8 mio. kr.

 

Idet projektet udbydes i totalentreprise, har der endnu ikke været afholdt udgifter til forundersøgelser, projektering og rådgiverhonorar. Disse udgifter indgår i totalentreprisen.

c.                   Det er ved bevillingen til nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder forudsat, at de foreslåede dispositioner først kan gennemføres efter særskilt forelæggelse for Finansudvalget.

 

d.                   Der er endnu ikke udstedt byggetilladelse, idet det er totalentreprenørens ansvar at indhente denne.

 

 

e.       Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der anvendes et beløb på 17,5 mio. kr. til gennemførelse af totalentrepriseprojekt i forbindelse med tilpasning og etablering af værkstedsfaciliteter til elektronikværksteder på Brødeskov Kaserne. Udgifterne afholdes på § 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder(anlægsbevilling). I finansåret 2007 påregnes afholdt udgifter på 6,8 mio. kr.

 

f.       Finansministeriets tilslutning foreligger.

 

 

 

 

 

 

                                                                                    Søren Gade

                                                                                                                    /

                                                                                                                                         Peter Pilgaard