Forslag

 

til

 

Lov om ændring af lov om dyrlæger

(Ændring af sprogkrav for dyrlæger og indførelse af rådgivningsforpligtelse for dyrlæger om egenkontrol med dyrevelfærd)

 

§ 1

 

I lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1557 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

 

1. Overalt i loven ændres »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri« til: »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender«, og »ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri« til: »ministeren for familie- og forbrugeranliggender«.

 

2. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den, der autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 3, skal aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd fastsættes af ministeren. Ministeren fastsætter desuden regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark.«

 

3. Som ny § 8 a indsættes:

»§ 8 a. Ministeren kan fastsætte regler om dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger.«

 

 § 8 a bliver herefter til § 8 b.               

 

4. I § 38, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 8 a, stk. 1« til: »§ 8 b, stk. 1«.

 

§ 2

 

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

 

§ 3

 

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

 

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til to ændringer af lov om dyrlæger. Der foreslås dels en ændring af sprogkravet til dyrlæger, dels en rådgivningsforpligtelse for dyrlæger i forbindelse med indførelse af egenkontrol med dyrevelfærd.

 

Dyrlægeloven indeholder et krav om, at den, der i medfør af loven autoriseres som dyrlæge skal beherske det danske, svenske eller norske sprog. Denne bestemmelse foreslås ændret med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten.

 

Det fremgår af aftalen om finansloven for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at der skal tages initiativ til at indføre krav om egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger. 

 

Formålet med etablering af egenkontrol med dyrevelfærd i besætninger er at sikre en bedre overholdelse af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet, og at dette løbende kan dokumenteres gennem de fornødne registreringer. Den nærmere udmøntning af egenkontrollen, herunder fastlæggelsen af de specifikke krav, der skal stilles i forbindelse med egenkontrolprogrammerne, vil – i samarbejde med relevante organisationer på området – blive foretaget af Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet i forbindelse med udfærdigelsen af de administrative forskrifter på området.

 

Kravet om egenkontrol med dyrevelfærd er indført ved lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven. I forbindelse med fastlæggelsen af det nærmere indhold af egenkontrolprogrammerne har Fødevarestyrelsen i 2006 afholdt en række møder med relevante myndigheder og organisationer.

 

Som et led i indførelsen af egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger foreslås det at ændre dyrlægeloven med henblik på at forpligte dyrlæger til at rådgive om og overvåge denne egenkontrol. Formålet hermed er at medvirke til at sikre indførelsen og efterlevelsen af egenkontrollen.

 

2. Ændring af sprogkravet til dyrlæger

2.1. Gældende ret

Dyrlægelovens § 3, stk. 4, indeholder  krav om, at den, der autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 og 3, skal beherske det danske, svenske eller norske sprog samt aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd fastsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til, at en person, der ikke behersker det danske, svenske eller norske sprog, autoriseres som dyrlæge. Formålet med sprogkravet er, at dyrlægen skal kunne udøve sit erhverv på betryggende vis.

 

I praksis dokumenteres de fornødne sprogkundskaber eksempelvis ved fremlæggelse af skriftlig dokumentation, at et skandinavisk sprogkursus eller et skandinavisk fagkursus, der forudsætter gode sproglige forudsætninger for fagligt at kunne deltage, er bestået. Hvis sådant skriftligt grundlag ikke eksisterer, afholdes en almindelig samtale med kandidaten med henblik på afklaring af, om de fornødne sproglige forudsætninger er til stede.

 

I EU-retten gælder et grundlæggende forbud mod direkte og indirekte diskrimination, der påvirker adgangen til arbejdsmarkedet. Som indirekte diskrimination betragtes bl.a. regler i national lovgivning, der reelt virker mere hæmmende eller generende for statsborgere fra andre EU-medlemsstater end for medlemsstatens egne borgere. Eksempelvis kan et krav om kendskab til bestemte sprog være udtryk for indirekte diskrimination.

 

EU-retten forhindrer ikke, at der nationalt kan fastsættes betingelser for erhvervsudøvelsen, så længe betingelserne er objektivt begrundet og proportionale, således at formålet med betingelserne ikke kan opnås ved mindre indgribende metoder. 

 

2.2. Familie-  og Forbrugerministeriets overvejelser

Sprogkravet i § 3, stk. 4, foreslås erstattet af en bestemmelse, der giver ministeren for familie- og forbrugeranliggender hjemmel til at fastsætte regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark. Det er hensigten, at der for dyrlæger uddannet indenfor EU alene vil blive stillet krav om besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve erhvervet. Det vurderes, at formålet – at dyrlægen skal kunne udøve sit erhverv på betryggende vis – kan opnås ved, at der fastsættes betingelser, der sikrer, at dyrlægen har de fornødne sproglige kvalifikationer for at kunne udøve erhvervet. For dyrlæger, der er uddannet i et 3. land, er det hensigten at udfærdige regler, der opretholder kravet om beherskelse af dansk, svensk eller norsk.

 

3. Dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd

3.1. Gældende ret

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om dyrlægers rådgivning i forbindelse egenkontrol med dyrevelfærd.

 

Kravet om egenkontrol med dyrevelfærd er indført ved lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven. Dyreværnsloven hører under Justitsministeriets ressortområde. Formålet med kravet om egenkontrol er at sikre en bedre overholdelse af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet, og at dette løbende kan dokumenteres gennem fornødne registreringer.

 

3.2. Familie-  og Forbrugerministeriets overvejelser

Med henblik på at medvirke til at sikre landbrugsbesætningers indførelse og efterlevelse af egenkontrollen foreslås det, at ministeren for familie- og forbrugeranliggender bemyndiges til administrativt at fastsætte regler om dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger.

 

Det er hensigten i medfør af denne bemyndigelse, at fastsætte regler om, at dyrlægen ved besøg i besætningen blandt andet skal rådgive om og følge op på, om besætningsejeren har etableret og følger et egenkontrolprogram for dyrevelfærd. Ved manglende overholdelse af kravet om at indføre og efterleve egenkontrol med dyrevelfærd, er det hensigten, at dyrlægen skal gøre besætningsejeren opmærksom herpå med henblik på at få forholdene ændret eller om nødvendigt kontakte rette myndighed. Det er tillige hensigten at fastsætte nærmere regler om antal besøg, sammenhæng med eventuelle sundhedsrådgivningsaftaler m.v.

 

Det forudsættes, at en del af egenkontrollen baseres på såkaldte branchekoder, hvori brancherne sammen med myndighederne fastlægger retningslinier for, hvad der udgør god dyrevelfærdsmæssig praksis, og hvilke procedurer der bør indføres i besætningerne for at sikre overholdelse af denne praksis.

 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ændring af sprogkravet for dyrlæger vil kunne medføre, at flere udenlandske dyrlæger tager arbejde i Danmark.

 

Den del af lovforslaget, der vedrører dyrevelfærd, forventes at få økonomiske og administrative konsekvenser  for erhvervslivet. [Lovforslaget forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i  Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering vil blive indføjet, når den foreligger.]

 

6. De administrative konsekvenser for borgere

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

 

7. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få miljømæssige konsekvenser.

 

8. Forholdet til EU- retten

Sprogkravet foreslås ændret med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten. Forslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

 

9. Høring

Advokat Richard Sand, Advokaterne Hovedvagtsgade 6, Amtsrådsforeningen, Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere, Astma-Allergi Forbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Beagle, BFID Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Bioteknologisk Institut, Brancheforeningen for Danske Frysehuse, Bryggeriforeningen, CIRIUS, COOP A/S -  Centrallaboratoriet, Dansk Pelsdyrfoderforening, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriundesøgelser, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Frugthandlere, Danmarks Gedeavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Kaninavlerforening, Danmarks Krebseavlerforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Røgeriejerforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Ægproduktforening, Dansk Akvakultur, Dansk Åleproducentforenings Sekretariat, Dansk Biavl, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfjerkræ, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fødevareråd, Dansk Havbrugerforening, Dansk Isindustri, Dansk Kvæg, Dansk landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Supermarked, Dansk Toksikologi Center, Dansk Transport og Logistik, Dansk Varefakta Nævn, Danske Fugleforeninger, Danske Helsekostforretningers Brancheforening, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Slagtermestres Landsforening, Danske Svineproducenter, Danske Veterinærhygiejnikeres Organisation (DVO), De Samvirkende Købmænd, Den danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Økologiske Fødevareråd, Det Økologiske Råd og Selskab, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO, Dansk Flavour Organisation, Diabetesforeningen, Direktoratet for FødevareErhverv, DMA - Danish Meat Association, Emballage- og Transportinstituttet, Emballageindustrien, Farve- og lakindustrien, FDB, Fiskeridirektoratet, FødevareIndustrien, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af autoriserede vildtbehandlingsvirksomheder, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Dagligvaregrossister, Foreningen af Danske Fiskefoderfabrikanter, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Foretningsdrivende i Københavns Kødby, Foreningen af Frugtimportører i Danmark, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Servicehunde til Handicappede – STH, Frederiksberg Kommune, Frugtindustriforeningen, Gigtforeningen, Greenpeace, Grønne Familier, Håndværksrådet, Helsebranchens Leverandørforening, HORESTA, Indenrigs- og sundhedsministeriet, International Transport Danmark, Kaffe- & Teimportørforeningen, Kantineledernes Landsklub, Kartonage- og bølgepapindustriens arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kopenhagenfur, Kost & Ernæringsforbundet, KVL, Lægemiddelstyrelsen, Landboforeningerne, Landbrugsrådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landskontoret for Heste, Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, Landsudvalget for Svin, LIF, Lægemiddelindustriforeningen, Mejeriforeningen, MIFU, Margarine Industri Foreningen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Motions- og  Ernæringsrådet, Nærbutikkernes Landsforening, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, NOAHs Sekretariat, NOPALAX, Øgruppen - Dansk Økologileverandørforening, Økologisk Landsforening, Økonomi- og erhvervsministeriet, Organisationen Dansk Aquakultur, Ostehandlerforeningen for Danmark, Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening, PCG, Producenter af Komprimerede Gasser, Plantedirektoratet, Plastindustrien i Danmark, RBF RestaurationsBranchens Forbund, Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger, Sammenslutningen af Danske Havne, Sammenslutningen af etniske Erhvervsdrivende, Scan, Scanpharm A/S, SEDAN, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Slagteriernes Forskningsinstitut, SPF-Danmark, Sundhedsstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Udenrigsministeriet, Veterinærmedicinsk Industriforening, VSOD.

 

10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget i skemaform

 

	Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)	Negative Konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ja, uafklaret
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ja, uafklaret
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU- retten	Ændring af sprogkravet skal sikre overensstemmelse med EU-retten.

 

 

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1

I forbindelse med oprettelsen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender blev lov om dyrlæger overflyttet fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Den foreslåede ændring er en konsekvens af denne ressortoverførsel.

 

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren for familie- og forbrugeranliggender hjemmel til at fastsætte regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark.

 

Det foreslås, at det gældende krav om aflæggelse af dyrlægeløfte opretholdes, men at kravet om beherskelse af dansk, norsk eller svensk erstattes af en bestemmelse, der giver ministeren for familie- og forbrugeranliggender hjemmel til at fastsætte regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark.

 

Kravet om beherskelse af dansk, norsk eller svensk for opnåelse af autorisation vil blive opretholdt for dyrlæger uddannet i et 3. land, mens der for så vidt angår dyrlæger uddannet i andre EU-lande alene vil blive stillet krav om besiddelse af de sprogkundskaber/danskkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve erhvervet.

 

Den foreslåede bestemmelse skal både sikre overensstemmelse med EU-retten og skabe hjemmel til, at der fortsat kan stilles sprogkrav, såfremt betingelserne er objektivt begrundede og proportionale, og formålet med betingelserne ikke kan opnås ved mindre indgribende metoder.

 

Til nr. 3

Den forslåede bestemmelse giver ministeren for familie- og forbrugeranliggender bemyndigelse til  at fastsætte regler om dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger.

 

Det er hensigten i medfør af denne bemyndigelse, at fastsætte regler om, at dyrlægen ved besøg i besætningen blandt andet skal rådgive om og følge op på, om besætningsejeren har etableret og følger et egenkontrolprogram for dyrevelfærd. Ved manglende overholdelse af kravet om at indføre og efterleve egenkontrol med dyrevelfærd, er det hensigten, at dyrlægen skal gøre besætningsejeren opmærksom herpå med henblik på at få forholdene ændret eller om nødvendigt kontakte rette myndighed. Det er tillige hensigten at fastsætte nærmere regler om antal besøg, sammenhæng med eventuelle sundhedsrådgivningsaftaler m.v.

 

Det forudsættes, at en del af egenkontrollen baseres på såkaldte branchekoder, hvori brancherne selv fastlægger retningslinier for, hvad der udgør god dyrevelfærdsmæssig praksis, og hvilke procedurer der bør indføres i besætningerne for at sikre overholdelse af denne praksis.

 

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at den tidligere § 8 a ifølge forslaget bliver til § 8 b. Bestemmelsen er strafpålagt i medfør af § 38, stk. 1, nr. 1, der som en konsekvens heraf også skal ændres. Den foreslåede ændring har alene lovteknisk karakter.

 

 

Til § 2

 

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2008.

 

 

Til § 3

 

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.