UDKAST

 

Fødevareministeriet

2. afdeling, 3. kontor

Sag nr. 9829

Den 17. oktober 2007

JER/

 

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v.

(Forhøjelse af udmålingsgrundlag for statsgaranti, bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte satsen for risikopræmie m.m.)

 

§ 1

 

I lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 9. oktober 2006, som ændret ved lov nr. 316 af 31. marts 2007 og ved § 30 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1.    § 4, stk. 2, affattes sÃ¥ledes:

”Stk. 2. I lånets løbetid betaler låntagerne en risikopræmie. Ministeren fastsætter risikopræmiens størrelse. Risikopræmien kan dog højst udgøre 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld.”

 

2. § 4 a, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. I lånets løbetid betaler låntagerne en risikopræmie. Ministeren fastsætter risikopræmiens størrelse. Risikopræmien kan dog højst udgøre 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld.”

 

3.    § 5, stk. 3, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

 

4.    I § 5, stk. 4, udgÃ¥r:

”om opfyldelse af gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, jf. stk. 3, nr. 2,”

 

5.    I § 9, stk. 1, ændres ” 19.500.000 kr.” til: ” 24.500.000 kr.”.

 

6.    I § 10 a, stk. 6, ændres ” 20.000.000 kr.” til: ”25.000.000 kr.”

 

7.  I § 29, indsættes efter stk.7 som nyt stykke:

”Stk. 8. For lån, hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, skal ansøgning om supplerende lån være indgivet til Økonomistyrelsen senest den 31. december 2009.”

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1.    Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 9. oktober 2006, som ændret ved lov nr. 316 af 31. marts 2007 og ved § 30 i lov nr.523 af 6. juni 2007.

 

2.    Baggrunden for lovforslaget

Ved lov nr. 1159 af 19. december 2003 gennemførtes en principiel ændring af yngre jordbruger-loven, idet ydelsestilskuddet blev afskaffet, samtidig med at det maksimale udmålingsgrundlag for statsgarantibeløbet for realkreditlånet blev forhøjet fra 7,0 mio. kr. til 14,5 mio. kr. Ved lov nr. 405 af 1. juni 2005 gennemførtes en yderligere ændring af yngre jordbruger-loven, idet det maksimale udmålingsgrundlag for statsgarantibeløbet blev forhøjet fra 14,5 mio. kr. til 19,5 mio. kr. samtidig med, at der blev indført mulighed for at opnå et tillægslån udmålt ud fra værdien af de i forbindelse med etableringen købte betalingsrettigheder.

I perioden fra fremsættelsen af det lovforslag, der blev vedtaget som lov nr. 405 af 1. juni 2005 (fremsat den 3. marts 2005) og til i dag, er priserne på landbrugsejendomme steget kraftigt, jf. tabel 1.

 

 

 

 

Tabel 1

Prisindeks for ejendomssalg. Landbrug (1995 = 100)
Tid	1. kvt. 2005	2. kvt. 2005	3. kvt. 2005	4. kvt. 2005	1. kvt. 2006	2. kvt. 2006	3. kvt. 2006	4. kvt. 2006	1. kvt. 2007
Indeks	221	236	263	252	280	301	311	327	311

Kilde: Danmarks Statistik

Det fremgår endvidere af tal fra Danmarks Statistik, at antallet af jordbrugsejendomme gennem de senere år er reduceret betydeligt, samt at de tilbageværende ejendomme er blevet større. Denne udvikling kan ligeledes ses af ansøgningerne om lån til yngre jordbrugere.

 

Da statsgarantien for de ydede yngre jordbruger-lån udgør en procentdel af enten handelsprisen eller det långivende instituts vurdering, har det betydet større statsgarantier og større lån.

 

Størrelsen af ejendommene samt priserne for førstegangsetableringsbedrifterne har udviklet sig således, at udlånsloftet på 3.900.000 kr. for statsgarantierne nu rammes i flere ansøgninger.

 

Der er siden lovændringen i 2005, der trådte i kraft den 1. januar 2006, ydet statsgaranti for førstegangsetableringslån til 189 yngre jordbrugere. Af disse er 45 ejendomme erhvervet for handelspriser på over 20.000.000 kr., hvilket medfører, at disse ejendomme rammer låneloftet. Af yngre jordbruger-lånene bevilget i 2006 ramte ca. 19 pct. af ansøgningerne låneloftet på 3,9 mio. kr., mens tallet for 2007 (frem til primo oktober) er på ca. 33 pct.

I forbindelse med de i alt 189 ydede statsgarantier for lån til yngre jordbrugere, har købsprisen for de erhvervede bedrifter i gennemsnit ligget på ca.18.300.000 kr., og de pågældende bedrifter har haft et gennemsnitligt areal på ca. 93 ha.

 

Det kan endvidere konstateres, at de unge jordbrugere i etableringsfasen hyppigt køber flere ejendomme til sammenlægning. 

 

Det skal endvidere bemærkes, at fordelingen mellem yngre jordbrugere, der køber i fri handel henholdsvis i familiehandel har ændret sig markant, siden ikrafttræden af lov nr. 1159 af 19. december 2003 den 1. januar 2004. Tidligere var ansøgergruppen ligeligt fordelt mellem ansøgere, der købte i fri handel og ansøgere, der købte i familiehandel, mens gruppen, der køber i fri handel nu udgør ca. 2/3 af ansøgerne. Samtidig er antallet af ansøgninger om yngre jordbruger-lån faldet fra ca. 300 til nu ca. 100 pr. år.

 

På baggrund af ovennævnte udvikling i købssummen på førstegangsetableringsbedriften foreslås det maksimale udmålingsgrundlag forhøjet fra 19,5 mio. kr. til 24,5 mio. kr., svarende til en forhøjelse af den maksimale statsgaranti og dertil svarende lån fra 3,9 mio. kr. til 4,9 mio. kr. for ordinære yngre jordbruger-lån, jf. lovens §§ 5 og 10. Hertil kommer en tilsvarende forhøjelse af tillægslånet, jf. lovens § 10 a, fra 2,1 mio. kr. til 2,6 mio. kr.

 

Siden indførelsen af statsafgiften (nu risikopræmien) i juli 2000, hvorved det var hensigten, at den yngre jordbruger skulle være med til at afdække statens tab på garantier, har der i forholdet risikopræmie/tab på garantier været et overskud for statskassen på ca. 3,5 mio. kr., jf. tabel 2.

 

Tabel 2

Mio. kr.	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Risikopræmie	0,4	0,9	2,0	2,3	4,1	5,1	6,4
Tab på garantier			1,1	6,5	6,0	3,4	1,1

Kilde: Økonomistyrelsen

 

På baggrund af erfaringer fra de tidligere yngre jordbruger-ordninger, har det vist sig, at tabene først indfinder sig en årrække efter etablering. Samtidig har de gode konjunkturer medført et lavere tab end forventet de seneste år. Begge de anførte faktorer har været medvirkende til, at risikopræmieordningen har givet et gennemsnitligt årligt overskud på ca. 0,5 mio. kr. Som det ses af tabellen, har der været underskud for staten i 2003 og 2004, men temmelig store overskud i 2005 og især i 2006. Tendensen med store overskud for staten synes at fortsætte i 2007.

 

Endvidere foretages en ændring vedrørende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd som følge af ændrede EU-regler.

 

Endeligt er der fundet behov for at indskrænke adgangen til ansøge om suppleringslån efter 1995-yngre jordbruger-ordningen, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

 

Der er ultimo 2007 ca. 750 aktive yngre jordbruger-lån efter 1995-ordningen. Efter 1995-ordningen har de yngre jordbrugere i lidt over 1/3 af disse sager fortsat en mulighed for at ansøge om supplerende lån, da låntagerne endnu ikke har opnået det maksimale lån- og eller/statsgaranti på 750.000 kr., og ansøgerne endnu ikke er fyldt 40 år. Ophører muligheden for at kunne ansøge om supplerende lån pr. 31. december 2009, vil det berøre ca. 165 yngre jordbrugere, svarende til ca. 22 pct. af den nuværende portefølje efter 1995-ordningen.

 

Ca. 70 pct. af disse låntagere skønnes at kunne ansøge om et supplerende lån på over 100.000 kr. Det vurderes, at lån under 100.000 kr. er uinteressante, da omkostninger til konsulentbistand fra landboforening, bank, sparekasse og lign. vil være for store i forhold til fordelen ved at optage lånet.

 

Muligheden for at ansøge om førstegangsetableringslån efter 1995-ordningen og dermed opnå mulighed for siden at kunne ansøge om et suppleringslån udløb den 31. december 1999.

 

Der er siden år 2000 bevilget 31 supplerende garantier efter 1995-ordningen. Som det fremgår af nedenstående tabel 3, er der i 2006 og 2007 kun bevilget et enkelt suppleringslån årligt.

 

Tabel 3

2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
1	3	5	6	6	8	1	1

Kilde: Økonomistyrelsen

 

3.    Gældende ret

Lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. har bestemmelser om, at låntager i hele lånets løbetid skal betale en risikopræmie på 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld. Bestemmelsen blev indsat i yngre jordbruger-lovgivningen i år 2000 med henblik på, at ansøger skulle være med til at afdække statens tab på garantier. En risikopræmie af samme størrelse blev indført for tillægslån i 2005.

I den gældende lov er der bestemmelser om, at låntager skal opfylde gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd. Disse bestemmelser blev indsat i yngre jordbruger-lovgivningen i år 2000 som følge af, at disse bestemmelser stod i Landdistriktsforordningen fra 1999. Denne forordning er nu afløst af Landdistriktsforordningen fra 2005. Denne forordning indeholder ikke sådanne bestemmelser.

I den gældende lov er det maksimale udmålingsgrundlag 19,5 mio. kr. svarende til et maksimalt ordinært yngre jordbruger-lån på 3,9 mio. kr.

Af § 11, stk. 4, i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere fremgår det, at låntager kan ansøge om suppleringslån indtil det fyldte 40. år.

 

4.    Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre § 4, stk. 2, og § 4 a, stk. 2, således at det bliver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der fastsætter satsen på risikopræmien. Risikopræmien kan dog højst udgøre 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld.

Endvidere foreslås at ophæve kravet i § 5, stk. 3, nr. 2, om, at låntager skal opfylde gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, idet disse bestemmelser nu ikke længere EU-retligt reguleres i landdistriktforordningen, men i regelsættet om krydsoverensstemmelse.

Desuden foreslås det maksimale udmålingsgrundlag i § 9, stk. 1, hævet fra 19,5 mio. kr. til 24,5 mio. kr. svarende til en forhøjelse af det maksimale ordinære yngre jordbruger-lån fra 3,9 mio. kr. til 4,9 mio. kr.

Som en konsekvens af forhøjelsen af det maksimale udmålingsgrundlag hæves beregningsgrundlaget i forbindelse med udmåling af tillægslån i § 10 a, stk. 6, ligeledes med 5 mio. kr.

Endelig indskrænkes fristen for at ansøge om suppleringslån i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud til yngre jordbrugere.

 

5.                  Lovforslagets økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Udgangspunktet for lovforslagets konsekvenser for staten er, at der gennemsnitligt ydes 100 nye yngre jordbruger-lån pr. år. Baseret på strukturudviklingen og hidtidige erfaringer forudsættes antallet af ansøgninger reduceret med 5 pct. årligt.

 

Udmålingsgrundlaget er som udgangspunkt opgjort til 18,3 mio. kr. svarende til det gennemsnitlige udmålingsgrundlag i den gældende ordning. De senere års prisstigninger på jordbrugsbedrifter har ligget på 15-20 pct. årligt. Ca. 1/3 af ansøgerne skønnes at ville opnå et ordinært førstegangsetableringslån på mellem 3, 9 mio. kr. og 4,9 mio. kr.

 

På trods af forhøjelse af den maksimale statsgaranti og dermed af det ordinære førstegangsetableringslån med 1 mio. kr. skønnes der et statsfinansielt overskud som følge af lovændringen i de første år, da tab på statsgarantier erfaringsmæssigt først indtræder nogle år efter lånets udbetaling.

 

Der forventes således ingen indfrielser på nye lån i 2008 og 2009, mens der budgetteres med indfrielser på 0,2 pct. af den samlede portefølje i 2010, 0,5 pct. i 2011 og 0,8 pct. i 2012. Der forudsættes desuden indbetalt ordinære afdrag samt ekstraordinære afdrag og indfrielser som hidtil på ca. 10 pct. pr. år.

 

Bliver der fortsat opkrævet en risikopræmie på de maksimale 0,75 pct. p.a. af restgælden i en periode på 5 år, skønnes følgende statsfinansielle konsekvenser:

 

Mio. kr.	2008	2009	2010	2011	2012
Garantiindfrielser Indtægt fra risikopræmie	0 0	0 0,1	0,1 0,3	0,3 0,5	0,8 0,7
Udgift i alt	0	-0,1	-0,2	-0,2	0,1

 

Som nævnt under lovforslagets pkt. 2, bevilges der kun meget få supplerende statsgarantier efter 1995-ordningen. Den foreslåede ophævelse af muligheden for at indgive ansøgning om disse suppleringslån, skønnes derfor ikke at have nævneværdige statsfinansielle konsekvenser for statskassen i form af sparede udgifter til ydelsestilskud og tab på garantier.

 

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

 

6.    Lovforslagets administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget skønnes kun at have mindre administrative konsekvenser for staten.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

 

7.    Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslagets forhøjelse af maksimumsgrænsen for statsgarantien og dermed for yngre jordbruger-lånet fra 3,9 mio. kr. til 4,9 mio. kr. vil forbedre de yngre jordbrugeres muligheder for at finansiere deres bedrift med realkreditlån.

 

Da der i forhold til den gældende lov ikke foreslås ændringer i forbindelse med muligheden for at opnå tillægslån, tages tillægslånet ikke med i nedenstående beregninger.

 

De anførte beregninger er foretaget under forudsætning af en effektiv udlånsrente på yngre jordbruger-lån på 5 pct. p.a. og en forudsat alternativ rente på 10 pct. p.a. Risikopræmien sættes i alle tilfælde til den maksimale foreslåede sats på 0,75 pct. p.a.

De opgjorte nutidsværdier er afhængige af udviklingen i forskellen mellem renten på yngre jordbruger-lånet og den alternative lånerente.

 

Som det ses af nedenstående beregninger, vil den yngre jordbruger, der erhverver en bedrift til en handelspris i størrelsesordenen mellem 20 og 25 mio. kr., opnå en betydelig økonomisk forbedring – op til ca. 120.000 kr. set over yngre jordbruger-lånets 20-årige løbetid ved en forhøjelse af udmålingsgrundlaget til 24,9 mio. kr.

	Beløb i kr.
Handelspris af jordbrugsbedriften	10.000.000	15.000.000	18.300.000	20.000.000	25.000.000
Udmålingsgrundlag	9.500.000	14.500.000	17.800.000	19.500.000	24.500.000
Max. Statsgaranti	1.900.000	2.900.000	3.560.000	3.900.000	4.900.000
Yngre jordbruger-lånets rente p.a.	5 pct.	5 pct.	5 pct.	5 pct.	5 pct.
Administrationsbidrag til realkreditinstituttet	0,6 pct.	0,6 pct.	0,6 pct.	0,6 pct.	0,6 pct.
Risikopræmie p.a.	0,75 pct.	0,75 pct.	0,75 pct.	0,75 pct.	0,75 pct.
Alternativ rente p.a.	10 pct.	10 pct.	10 pct.	10 pct.	10 pct.
Skattesats	42 pct.	42 pct.	42 pct.	42 pct.	42 pct.
Nutidsværdi af statsgarantien	229.938	350.958	430.831	471.978	592.998

 

Den opnåede besparelse som følge af statsgarantien er i nedenstående tabel opgjort i nutidskroner.

 

Besparelsen er beregnet som forskellen mellem nettoydelserne i henholdsvis pengeinstitut og realkreditinstitut for lån med enslydende hovedstole og 20 års løbetid.

 

Som det fremgår af tabellen, vil den enkelte yngre jordbruger med et maksimalt lån marginalt opnå en besparelse på ca. 20.000 kr. i de 3 første år efter etableringen som følge af, at statsgarantien forhøjes fra maksimalt 3,9 mio. kr. til maksimalt 4,9 mio. kr. Dette svarer til, at den yngre jordbruger, der under den foreslåede ordning erhverver en bedrift til 25 mio. kr., over en 3-årig periode opnår en yderligere besparelse på 25 pct. i forhold til, hvis erhvervelsen sker under den eksisterende ordning.

Besparelse opgjort i 2007 kr.
Max. Statsgaranti	1.900.000	2.900.000	3.560.000	3.900.000	4.900.000
Besparelse år 1 Besparelse år 2 Besparelse år 3	12.385 12.718 13.126	18.904 19.412 20.035	23.206 23.830 24.595	25.422 26.106 26.944	31.941 32.799 33.852
Besparelse i alt	38.230	58.350	71.630	78.471	98.592

 

Udmålingsgrundlaget for tillægslånet er som i den gældende yngre jordbruger-ordning værdiansættelsen af betalingsrettighederne i adkomstdokumentet på førstegangsetableringsbedriften. De gældende regler for udmålingsprocenten på hhv. 70 og 90 pct. videreføres i den foreslåede ordning.

 

Den foreslåede forhøjelse af udmålingsgrundlaget vil medføre mulighed for at opnå tillægslån på op til 2,6 mio. kr. mod 2,1 mio. kr. i den gældende ordning. Forhøjelsen er en følge af, at statsgarantien for tillægslånet kan udmåles af op til 30 pct. af den kontante handelsværdi. dvs. i alt et maksimalt yngre jordbrugere-lån på 7,5 mio. kr. ved en kontant handelspris på 25 mio. kr.

 

Et tillægslån på 2,6 mio. kr. vil dog kun kunne opnås under forudsætning af, at værdiansættelsen af rettighederne i skødet er på ca. 3 mio. kr. Hidtil er dette kun yderst sjældent set i praksis. Markedsprisdannelsen på rettighederne har vist, at betalingsrettighedernes værdi i dag sættes lavere, end da tillægslånet blev udmålt på baggrund af realkreditinstituttets vurdering.

 

Det skønnes derfor, at tillægslånets størrelse ikke vil blive påvirket af den foreslåede lovændring. Af samme årsag er det fravalgt at beregne nutidsværdier på det nye maksimale tillægslån, da der under den gældende ordning i gennemsnit ydes garanti for tillægslån på ca. 430.000 kr. Samtidig opnår ca. 1/3 af ansøgerne ikke tillægslån, da ansøgningerne ikke kan opfylde minimumsløbet på 200.000 kr.

 

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for jordbrugserhvervene eller realkreditinstitutterne.

 

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Lovforslaget vurderes….

 

8.    Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

 

9.    Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

10.    Forhold til EU-retten

Lovforslaget skal notificeres over for Europa-Kommissionen efter reglerne om statsstøtte. Lovforslaget skønnes at kunne notificeres efter reglerne om gruppefritagelse.

 

11.    Hørte myndigheder og organisationer

(sædvanlig liste)

 

 

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

	Positive konsekvenser/ mindre udgifter	Negative konsekvenser / merudgifter
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Lovforslaget har kun marginale økonomiske konsekvenser for staten. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.	Ingen
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Positive økonomiske konsekvenser for ca. 100 nyetablerede jordbrugere pr. år.	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget skal statsstøttenotificeres over for Europa-Kommissionen som statsstøtte. Lovforslaget skønnes at kunne notificeres efter reglerne om gruppefritagelse

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri løbende vil vurdere udviklingen i statens tab på garantier for yngre jordbruger-lånene. Det er målsætningen, at statsgarantiordningen så vidt muligt skal være selvfinansierende. Såfremt det viser sig, at ordningen over en 5-årig periode giver overskud for staten, er det hensigten at nedsætte risikopræmien, der efter den gældende lov udgør 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld. Det er hensigten i givet fald, at nedsætte risikopræmien i intervallerne 0,7 pct. p.a., hhv. 0,6 pct. p.a., 0,5 pct. p.a. etc. Hvorvidt der er grundlag for at nedsætte risikopræmien, vil første gang blive vurderet i 2008. 

Til nr. 3

Bestemmelsen foreslås ophævet, da bestemmelserne om opfyldelse af mindstekrav vedrørende miljø, hygiejne og dyrevelfærd nu EU-retligt er reguleret i regelsættet om krydsoverensstemmelse. 

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, nr. 2.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring vil betyde, at det maksimale statsgarantibeløb pr. låntager på ordinære yngre jordbruger-lån forhøjes fra 3,9 mio. kr. til 4,9 mio. kr. Såfremt der samtidigt ydes et maksimalt tillægslån, vil det maksimale statsgarantibeløb pr. låntager kunne udgøre 7,5 mio. kr. mod 6,0 mio. kr. i den gældende ordning (2005-ordningen). Yngre jordbruger-lånene er af samme størrelse som statsgarantibeløbene, idet staten yder 100 pct. garanti for lånene.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede nr. 5. Det maksimale tillægslån vil kunne stige fra 2,1 mio. kr. til 2,6 mio. kr. Det maksimale samlede lån (ordinære lån og tillægslån) vil kunne stige fra 6,0 mio. kr. til 7,5 mio. kr.

Til nr. 7

Låntagere efter lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere kan ud over et suppleringslån på det resterende lånebeløb op til 0,75 mio. kr. opnå ydelsestilskud til den del af det samlede lån (førstegangsetableringslån og suppleringslån), der ligger under 430.000 kr. Efter lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere skal jordbrugeren bl.a. opfylde betingelser om, at jordbrugsbedriften har et arbejdskraftbehov på mindst 1800 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, og jordbrugeren skal have jordbrug som hovederhverv. Til gengæld skal jordbrugeren ikke efter nævnte lov opfylde betingelser om eksempelvis gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd.

Efter den gældende lovgivning, hvor låntager kan opnå suppleringslån indtil det fyldte 40. år, kan det sidste suppleringslån blive ydet frem til 2019, og lånet vil så først være afviklet i 2039. Med den foreslåede indskrænkning i låneadgangen vil det sidste suppleringslån kunne blive udbetalt i 2010 og således være afviklet i 2030.

 

Til § 2

 

Da lovforslaget skal notificeres over for Europa-Kommissionen, foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden,

 

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri yder statsgaranti for realkreditlÃ¥n til jordbrugere, der opfylder betingelserne i §§ 5 og 10. Stk. 2. I lÃ¥nets løbetid betaler lÃ¥ntagerne en risikopræmie pÃ¥ 0,75 pct. p.a. af lÃ¥nets restgæld. Stk. 3. ---   § 4 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri yder statsgaranti for realkreditlÃ¥n til jordbrugere, der opfylder betingelserne i § 10 a. Stk. 2. I lÃ¥nets løbetid betaler lÃ¥ntagerne en risikopræmie pÃ¥ 0,75 pct. p.a. af lÃ¥nets restgæld. Stk. 3. ---   § 5. Statsgaranti, jr. § 4, ydes for lÃ¥n til jordbrugere, der første gang etablerer sig som selvstændige jordbrugere og er under 40 Ã¥r, jf. stk. 6. Stk. 2. Det er en betingelse, at jordbrugeren 1)      erhverver en jordbrugsbedrift, herunder en anpart pÃ¥ mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift, jf. stk. 6, 2)      opfylder et uddannelseskrav, jf. stk. 6, 3)      opfylder et egenkapitalkrav, jf. stk. 6, 4)      ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, jf. stk. 6, 5)      er beskæftiget pÃ¥ en jordbrugsbedrift mindst 833 timer pr. Ã¥r opgjort pÃ¥ grundlag af normtimesatser, jf. stk. 6, og 6)      driver jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 6. Stk. 3. Det er en betingelse, at jordbrugsbedriften 1)      er økonomisk levedygtig, jf. stk. 6, 2)      opfylder gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, jf. stk. 6, og 3)      har et arbejdskraftbehov pÃ¥ mindst 833 timer pr. Ã¥r opgjort pÃ¥ grundlag af normtimesatser, jf. stk. 6. Stk. 4. Betingelserne om arbejdstid, jf. stk. 2, nr. 5, om drift for egen regning og risiko, jf. stk. 2, nr. 6, om opfyldelse af gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, jf. stk. 3, nr. 2, og om at have et arbejdskraftbehov pÃ¥ mindst 833 timer pr. Ã¥r opgjort pÃ¥ grundlag af normtimesatser, jf. stk. 3, nr. 3, skal være opfyldt i hele lÃ¥nets løbetid. Stk. 5. ---   § 9. LÃ¥n til jordbrugere, der opnÃ¥r statsgaranti efter § 5, udgør 20 pct. af den del af udmÃ¥lingsgrundlaget, der overstiger 500.000 kr. LÃ¥net kan dog højst udmÃ¥les af 19.500.000 kr. Ansøger er ikke forpligtet til at ansøge om maksimalt lÃ¥n. Stk. 2. ---   § 10 a. LÃ¥ntagere, der har erhvervet førstegangsetableringsbedriften, jf. § 5, efter den 8. december 2003, ikke har indgivet ansøgning om lÃ¥n inden den 8. december 2004 og har fÃ¥et udmÃ¥lt lÃ¥n efter reglerne i § 8, stk. 1 og 2, kan ansøge om tillægslÃ¥n, jf. § 4 a. Ansøgeren er ikke forpligtet til at ansøge om maksimalt lÃ¥n. Stk. 2. UdmÃ¥lingsgrundlaget for lÃ¥net, jf. stk. 1, er differencen mellem værdiansættelsen af jordbrugsbedriften foretaget af det lÃ¥ngivende institut, jf. § 8, stk. 1 og 2, før fradrag af værdien af betalingsrettigheder og værdiansættelsen af jordbrugsbedriften foretaget af det lÃ¥ngivende institut, jf. § 8, stk. 1 og 2, efter fradrag af værdien af betalingsrettigheder, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ved ansøgninger om lÃ¥n pÃ¥ grundlag af erhvervelse af førstegangsetableringsbedriften efter den 1. januar 2006 kan udmÃ¥lingsgrundlaget for lÃ¥net, jf. stk. 2, dog ikke overstige et i adkomstdokumentet eller i et andet dokument udstedt i forbindelse med erhvervelsen af førstegangsetablereingsbedriften fastsat beløb for værdien af betalingsrettighederne. Hvis det lÃ¥ngivende institut ikke har foretaget et fradrag af værdien af betalingsrettigheder ved værdiansættelsen af jordbrugsbedriften, fastsættes udmÃ¥lingsgrundlaget for lÃ¥net ud fra det i adkomstdokumentet eller ud fra det i et andet dokument udstedt i forbindelse med erhvervelsen af førstegangsetableringsbedriften fastsatte beløb for værdien af betalingsrettigheder. Kun betalingsrettigheder, der vedrører den erhvervede førstegangsetableringsbedrift, kan indgÃ¥ i udmÃ¥lingsgrundlaget. Stk. 4. LÃ¥net udmÃ¥les med 90 pct. af det i stk. 2, jf. stk. 3, fremkomne udmÃ¥lingsgrundlag, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 5. LÃ¥net kan dog kun udmÃ¥les med 70 pct. af det i stk. 2, jf. stk. 3, fremkomne udmÃ¥lingsgrundlag, hvis det lÃ¥ngivende instituts værdiansættelse af jordbrugsbedriften, jf. § 8, stk. 1 og 2, før fradrag af værdien af betalingsrettigheder og før korrektion for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden ansøgningstidspunktet er større end den kontante handelspris, jf. § 8, stk. 1, ekskl. Eventuel fastsat værdi af betalingsrettigheder. Stk. 6. LÃ¥net kan dog sammen med det efter § 9, stk. 5, udmÃ¥lte lÃ¥n højst udmÃ¥les til et beløb svarende til 30 pct. af det lÃ¥ngivende instituts værdiansættelse af jordbrugsbedriften, jf. § 8, stk. 1 og 2, efter fradrag af værdien af betalingsrettigheder. Ved denne beregning kan værdiansættelsen efter fradrag af værdien af betalingsrettigheder højst indgÃ¥ med 20.000.000 kr. Stk. 7. ---   § 29. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lÃ¥n til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finanslov for finansÃ¥ret 2000. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der har ansøgt om eller fÃ¥et bevilget lÃ¥n og tilskud, jf. dog § 32, samt for de lÃ¥n og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf. dog § 32, og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlÃ¥n til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, jf. dog § 33, og lov om udlÃ¥n til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981. Stk. 2. For lÃ¥n, hvorpÃ¥ reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlÃ¥n til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri indhente sÃ¥danne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt lÃ¥nevilkÃ¥rene fortsat opfyldes. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en i henhold til de regler, der er nævnt i 1 pkt., ydet statsgaranti og foretage indeholdelse i løn m.v. hos de pÃ¥gældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samrÃ¥d med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmÃ¥den i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begÃ¥s af selskaber og andre juridiske personer, kan der pÃ¥lægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Stk. 3. For lÃ¥n, hvorpÃ¥ reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlÃ¥n til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning. Stk. 4. For lÃ¥n, hvorpÃ¥ reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlÃ¥n til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven. Stk. 5. For lÃ¥n, hvorpÃ¥ reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lÃ¥n til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri indhente sÃ¥danne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt lÃ¥ne- og tilskudsvilkÃ¥rene fortsat opfyldes. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter statskassens indfrielse af en i henhold til de regler, der er nævnt i 1. pkt., ydet statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger ved indeholdelse i løn m.v. hos den pÃ¥gældende lÃ¥ntager efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter de regler, der er nævnt i 1. pkt., og som kræves tilbagebetalt efter de regler, der er nævnt i 1. pkt. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samrÃ¥d med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmÃ¥den i forbindelse med lønindeholdelsen. Stk. 6. For lÃ¥n, hvorpÃ¥ reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lÃ¥n til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning. Stk. 7. For lÃ¥n, hvorpÃ¥ reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lÃ¥n til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven. Stk. 8. ---

§ 4, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 2. I lÃ¥nets løbetid betaler lÃ¥ntagerne en risikopræmie. Ministeren fastsætter risikopræmiens størrelse. Risikopræmien kan dog højst udgøre 0,75 pct. p.a. af lÃ¥nets restgæld.”   2.  § 4 a, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 2. I lÃ¥nets løbetid betaler lÃ¥ntagerne en risikopræmie. Ministeren fastsætter risikopræmiens størrelse. Risikopræmien kan dog højst udgøre 0,75 pct. p.a. af lÃ¥nets restgæld.”   3. § 5, stk. 3, nr. 2, ophæves.                                                 4.      I § 5, stk. 4, udgÃ¥r: ” om opfyldelse af gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, jf. stk. 3, nr. 2,”           5.      I § 9, stk. 1, ændres ” 19.500.000 kr.” til ” 24.500.000 kr.”.         6.      I § 10 a, stk. 6, ændres ” 20.000.000 kr.” til ”25.000.000 kr.”                                                                                     7.  I § 29, indsættes efter stk.7 som nyt stykke: ”Stk. 8. For lÃ¥n, hvorpÃ¥ reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lÃ¥n til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, skal ansøgning om supplerende lÃ¥n være indgivet til Økonomistyrelsen senest den 31. december 2009.” Stk. 8 bliver herefter stk. 9.