SAMLENOTAT

Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 22.-23. oktober 2007

______________________________________________________

 

		Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. KOM (2005) 125   Vedtagelse side 2
		Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, RÃ¥det, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny Dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013), hvor forebyggelse er bedre end helbredelse KOM (2007) 539   Præsentation side 10

 

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus

 

 

KOM (2005)125

 

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 25. oktober 2006. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af gældende spiritusforordninger med tilhørende gennemførelsesbestemmelser med det formål at øge læsbarheden af forordningens tekst og tilpasse den til nye tekniske udviklinger. Forslaget introducerer bl.a. en kategorisering af forskellige spiritustyper i tre kategorier afhængig af, hvilke råvarer den enkelte spiritustype må baseres på samt hvilke aromastoffer, der må tilsættes. Endvidere stilles forslag om ændring af visse mærkningsregler for spiritus samt til ændring i procedureformen for fremtidige ændringer af lovgivningen på området, idet bl.a. forordningens bilag, herunder bl.a. definitionerne for spiritustyper, fremtidigt vil kunne ændres i komitéprocedure, hvor ændring i dag forudsætter vedtagelse via fælles beslutningstagen af Europa-Parlamentet og Rådet.

 

 

1. Baggrund

Kommissionen har med KOM (2005) 125 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. Forslaget er oversendt til Rådet d. 15. december 2005. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 22. december 2005. 

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i  TEF artikel 251.

 

2. Nærhedsprincippet

Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om en ændring af allerede vedtaget fællesskabslovgivning, og regeringen finder, at harmoniserede standarder for spiritus bør fastsættes på fællesskabsniveau.

 

3. Formål og indhold

Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af gældende spiritusforordninger med tilhørende gennemførelsesbestemmelser[1]  med det hovedformål at øge læsbarheden af forordningernes tekst og tilpasse lovgivningen til nye tekniske udviklinger. Desuden introduceres ved forslaget en række ændringer af den gældende lovgivning som uddybet i det følgende.

Definitionen af spiritus foreslås videreført fra gældende forordning, hvorefter spiritus defineres som en drik med et alkoholindhold på mindst 15 % , beregnet til human konsum og med særlige organoleptiske kvaliteter. Alkohol, der anvendes til fremstilling af spiritus, skal også fortsat være af landbrugsmæssig oprindelse.

Forslaget introducerer en kategorisering af spiritustyper, hvorefter spiritus inddeles i følgende 3 kategorier: ”spiritus”, ”særlig spiritus” og ”anden spiritus” og defineres som følger:

• ”spiritus”: stiller krav om bestemte rÃ¥varer. Der mÃ¥ ikke tilsættes alkohol og der mÃ¥ kun tilsættes naturlige aromaer og aromapræparater.
• ”særlig spiritus” kan fremstilles pÃ¥ baggrund af landbrugsalkohol uden bestemte krav til rÃ¥varen, og der mÃ¥ kun tilsættes naturlige, naturidentiske aromaer eller aromapræparater som defineret i ”aromastofdirektivet”[2].
• ”anden spiritus” kan fremstilles pÃ¥ baggrund af landbrugsalkohol uden bestemte krav til rÃ¥varen og der mÃ¥ tilsættes aromastoffer i overensstemmelse med reglerne i ”aromadirektivet”.

 

Definitioner af spiritustyper og andre tekniske bestemmelser for de forskellige spiritustyper flyttes fra at være angivet i selve forordningens tekstdel til at blive reguleret ved et bilag til forordningen. Ændring af definitioner mv. forudsætter i dag ændring af Rådets og Parlamentets forordning via proceduren om fælles beslutningstagen. Ifølge forslaget skal bl.a. bestemmelser i bilagene, herunder definitioner af spiritustyper, fremover kunne ændres via behandling i en forvaltningskomité.

 

Det foreslås, at der i komitéprocedure ud over de nævnte ændringer af definitioner kan vedtages gennemførelsesforanstaltninger samt fravigelse af forordningens bestemmelser i velbegrundede tilfælde. Kommissionen foreslår en forvaltningskomitéprocedure.

 

Hvad angår særligt definitionen af vodka er den i store træk identisk med den gældende definition, hvor der ikke er krav til råvaren, som det er tilfældet for en række andre typer af spiritus. Endvidere foreslås defineret en ny type spiritus ”Aromatiseret vodka”, som er vodka, hvor der må være tilført en fremherskende smag.

 

Som det er tilfældet i gældende forordning, indebærer forslaget, at der fastsættes specifikke bestemmelser for mærkning af spiritus udover, hvad der er fastsat i de horisontale bestemmelser om mærkning af fødevarer, jf. mærkningsbekendtgørelsen[3]. Ifølge forslaget skal de i forordningen fastsatte definitioner for de forskellige former for spiritus angives som ”varebetegnelse”, jf. bestemmelserne om mærkning af fødevarer. Et varemærke eller ”brand” kan ikke erstatte den obligatoriske anvendelse af varebetegnelse. For spiritus, hvor der ikke er fastsat en definition, skal varebetegnelsen være ”spiritus”. Mærkningsoplysningerne skal anføres på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog, således, at den endelige forbruger let kan forstå de enkelte oplysninger, svarende til bestemmelserne i de horisontale mærkningsregler. Specifikt for ”Vodka” foreslås, at det af mærkningen skal fremgå hvilke råvarer, der er anvendt ved fremstillingen.

 

Bestemmelserne i forslaget vedrørende anvendelse af sødestoffer, farvestoffer og aromastoffer er i overensstemmelse med de gældende EU-direktiver på disse områder.

 

I bilag I til forordningen vedrørende tekniske definitioner og betingelser fastsættes grænseværdier for visse uønskede stoffer, bl.a. metanol (træsprit) i landbrugsalkohol. Grænseværdierne svarer til de eksisterende.

 

Spiritusområdet er ikke omfattet af EU-forordningen om beskyttelse af geografiske betegnelser[4]. Forslaget indeholder derfor selvstændige bestemmelser om definition, beskyttelse og registrering af geografiske betegnelser. Disse bestemmelser justeres med dette forslag i overensstemmelse med internationale standarder.

 

For geografiske betegnelser, der er beskyttet efter gældende regler, skal der for at opretholde denne beskyttelse forelægges et teknisk dossier for geografiske betegnelser for Kommissionen. Hvis ikke der er offentliggjort et dossier inden 7 år efter den nye forordnings ikrafttræden, vil beskyttelsen af den geografiske betegnelse ophøre.

 

 

 

 

For så vidt angår komitologispørgsmålet foreslår formandskabet, at forvaltningskomitéproceduren erstattes af henholdsvis forskriftskomitéproceduren og den nye kontrolprocedure (artikel 5a)[5]. Således foreslår formandskabet, at kontrolproceduren, hvor Rådet og især Europa-Parlamentet tildeles forøgede beføjelser, skal anvendes i forbindelse med ændring af bilagene (herunder spiritusdefinitionerne) samt i forbindelse med vedtagelse af overgangsbestemmelser og fravigelse af forordningens bestemmelser i velbegrundede tilfælde. Forskriftkomitéproceduren foreslås derimod anvendt i forbindelse med vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser samt med henblik på at løse visse praktiske problemer, der måtte opstå.

 

 

4. Europa-Parlamentets udtalelser

 

5. Gældende dansk ret

Forslaget er fremsat som en forordning, der ved vedtagelse er direkte anvendelig i dansk ret. Straf for overtrædelse af gældende spiritusregler er hjemlet ved bemyndigelsesloven[6]. Der er ikke fastsat supplerende nationale bestemmelser i forbindelse med administrationen af gældende spiritusforordning. Forslaget vurderes således ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

6. Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive berørt af forslaget. Forslaget skønnes på det foreliggende grundlag ikke at få statsfinansielle konsekvenser, og det skønnes heller ikke at indebære samfundsøkonomiske konsekvenser for hverken erhverv eller forbrugere.

 

7. Høring

Forslaget har været sendt i høring i en række organisationer og offentlige myndigheder i henhold til Fødevarelovens § 6 (generel høring), Fødevarelovens § 69 (Det Rådgivende Fødevareudvalg) og i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. juni 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).

 

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Dansk Landbrug og COOP Danmark fremfører alle en specifik modstand mod forslaget til definition af  ”Vodka”.

 

Ifølge forslaget er der ikke særlige krav til udgangsmaterialet (råvaren) ved fremstilling af ”Vodka”, hvilket er ”status quo” i forhold til gældende spiritusforordning. De nævnte høringsparter ønsker en definition, hvorefter ”Vodka” kun kan fremstilles på basis af korn eller kartofler, dog således, at også anvendelse af melasse vil kunne accepteres i et kompromis.

 

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter finder, at forslaget til definition af  ”Vodka” står i modsætning til årelange oprindelige og traditionelle produktionsmetoder, produktkategoriens image og ikke mindst forbrugernes forventninger både i EU-medlemsstaterne og på eksportmarkederne. På denne måde diskrimineres ”Vodka” i forhold til de øvrige større traditionelle kategorier af destilleret spiritus i spiritusforordningen, som alle er defineret ned til brug af råvare.

Foreningen finder forslaget om, at der af mærkningen skal fremgå, hvilke råvarer, der er anvendt ved fremstillingen, uacceptabelt, idet dette også vil være diskriminerende i forhold til andre traditionelle typer spiritus, samt at mærkningskravet vil betyde øgede omkostninger for producenter med stor eksport.

 

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter finder endvidere, at en opdeling af spiritus i tre kategorier er unødvendig, og foreningen er ikke bekendt med, at der har været fremsat ønske herom, hverken fra branche- eller forbrugerorganisationer. Videre anføres, at det ikke forekommer logisk, når et produkt som vodka, fremstillet efter fermentering og destillering præcis som f.eks. kornbrændevin, men blot destilleret til én procent højere alkohol, er placeret i kategori B – mens kornbrændevin er i kategori A med øvrige fermenterede, destillerede spiritustyper.

 

Foreningen finder endelig, at de geografiske betegnelser, der allerede i dag er optaget i Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, bør være beskyttet i den nye forordning og således ikke skal igennem optagelsesproceduren som beskrevet i forslagets artikel 16.

 

Dansk Industri henholder sig bemærkningerne fra Foreningen af danske spiritusfabrikanter.

 

Forbrugerrådet er ligeledes af den opfattelse, at vodkadefinitionen er for bred, idet vodka normalt fremstilles på korn og kartofler.

 

Lægemiddelstyrelsen, Danmarks Restauranter og Cafeer (Under Dansk Handel og Service) har anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

 

VSOD (Vin og spiritusorganisationen i Danmark) har ikke fremsendt bemærkninger til forslaget.

 

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

 

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

 

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

 

Meddelelse om en ny Dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013), hvor forebyggelse er bedre end helbredelse

 

KOM (2007) 539

 

Resumé

Meddelelsen omhandler en dyresundhedsstrategi for Fællesskabet for 2007-2013. Strategien flytter fokus fra krisehåndtering af dyresygdomme til generel risikostyring og præventive foranstaltninger. Med strategien ønskes at prioritere EU’s interventioner, at modernisere rammebetingelser for dyresundheden i EU, at forbedre sygdomsforebyggelse, -overvågning og kriseberedskab i EU, samt at styrke forskningen og samarbejdet mellem EU’s og medlemsstaternes referencelaboratorier / risikovurderingsinstitutter.

 

Meddelelsen indeholder ingen konkrete forslag til lovgivning og har derfor for nuværende ingen statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Beskyttelsesniveauet berøres i sagens natur ej heller af meddelelsen, men vil kunne styrkes ved strategiens gennemførelse eller dele af den.

 

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 539 af 19. september 2007 oversendt meddelelse om EU’s fælles dyresundhedspolitik 2007-2013. Meddelelsen har karakter af et policy dokument, der ikke indeholder konkrete forslag til ny lovgivning.

 

Baggrunden for Kommissionens udspil er en evalueringsrapport af Fællesskabets dyresundhedspolitik for årene 1995-2004, som blev offentliggjort i juli 2006. Det daværende østrigske og finske formandskab samt Kommissionen afholdt i november 2006 en konference med bl.a. dansk deltagelse, hvor en fremtidig dyresundhedsstrategi for 2007-2013 blev drøftet. På baggrund af konferencen blev der vedtaget rådskonklusioner på Rådsmødet for landbrug og fiskeri i december 2006.

 

 

2. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

3. Formål og indhold

Kommissionen præsenterer med meddelelsen en samlet strategi indenfor dyresundhedsområdet for perioden 2007 til 2013. Visionen med strategien er, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Strategien omfatter dyresundheden hos alle dyr i EU, der holdes med henblik på fødevareproduktion, landbrugsdrift, sport, som kæledyr, i zoologiske haver eller som er under transport indenfor eller til/fra EU, samt vilde dyr og forsøgsdyr i forskning, hvor der er en risiko for smitte til andre dyr eller mennesker.

 

MÃ¥lene for strategien er

1. at sikre et højt niveau af sundhed og fødevaresikkerhed ved at reducere biologiske og kemiske risici for mennesker,
2. at arbejde for sunde husdyr ved at forebygge/reducere forekomsten af sygdomme og på den måde støtte landbrugets og landområdernes økonomiske udvikling,
3. at forbedre økonomisk vækst/sammenhæng/konkurrenceevne ved at sikre fri handel med produkter og afpasset transport af dyr[7], samt
4. at støtte udviklingen af den type af landbrugsdrift og dyrevelfærd, som forebygger sygdomstrusler, og at minimere miljøpåvirkninger.

 

Der lægges op til et samarbejde i partnerskab og aktiviteter under 4 overskrifter:

 

Partnerskab:

Partnerskabet skal etableres som en komité – en såkaldt Rådgivende Komité for Dyresundhed – der skal have repræsentanter fra NGO’erne på tværs af dyresundhedsområdet, forbrugerne og regeringerne.

 

Komitéen skal rådgive Kommissionen hvad angår dyresundhed og forbrugersikkerhed, herunder prioritering og kommunikation. Kommissionen kan lytte til råd fra komitéen, men er ikke pligtig til at følge dem.

 

Tanken er, at komitéen skal arbejde planlagt og ikke i forbindelse med kriser. Såfremt der er en længevarende krise i et land, vil Kommissionen kunne indbyde repræsentanter fra såvel industrien som regeringen for at drøfte, hvordan sagen bør håndteres fremadrettet.

 

Der lægges op til aktiviteter under fire søjler:

 

Søjle 1: Prioritering af EU intervention

• Biologiske og kemiske trusler for dyresundheden skal identificeres, vurderes og prioriteres udfra en cost-benefit analyse og forsigtighedsprincippet i forhold til de fire mÃ¥l, som er opstillet ovenfor. Prioriteringen skal have indflydelse pÃ¥, hvilke indsatser der skal gøres overfor forskellige trusler, og hvorledes ressourcer skal fordeles.

 

Søjle 2: Modernisering af EU's dyresundheds rammebetingelser

• Udvikling af ét horisontalt regelværk med henblik pÃ¥ regelforenkling og konvergens med internationale standarder i den internationale dyresundhedsorganisation OIE og Codex Alimentarius.
• Udvikling af et system (’cost-sharing scheme’), der skal fordele udgifter og ansvar mellem myndigheder og erhverv, som sikrer den bedste tilskyndelse til at forebygge sygdomsudbrud, eventuelt ved inddragelse af forsikringsbranchen. En særskilt rapport skal vurdere dette.
• Udvikling af et system, der giver finansielle garantier til markedsoperatører i forbindelse tilbagetrækning af foder, fødevarer eller levende dyr. Ifølge foderhygiejneforordningen[8] skal Kommissionen fremlægge en rapport om etablering af et hensigtsmæssigt system for finansiel sikkerhedsstillelse for fodervirksomhedsledere. Kommissionens rapport af 5. september 2007 lægger op til en meget begrænset model, hvor det alene er omkostninger ved tilbagetrækning og destruktion, der skal omfattes og ikke foderets eller afledte fødevarers værdi.
• Optagelse af det Europæiske Fællesskab som medlem af OIE.

• Udvikling af en eksportstrategi pÃ¥ fællesskabsniveau, der sigter mod eksportfremme og nedbrydning af ubegrundede sundhedsmæssige handelsbarrierer, samt udvikling af lokale EU Market Access Teams med deltagelse af Kommissionens repræsentationer og medlemsstaters ambassader i tredjelande.

 

Søjle 3: Forbedre sygdomsforebyggelsen, -overvågning og kriseberedskabet

• Udvikling af guidelines om samt give specifik støtte til udvikling af biosikkerhedsmæssige tiltag pÃ¥ besætningsniveau via eksisterende fondsmidler. Det vil sige at fremme foranstaltninger vedrørende smittebeskyttelse hos de enkelte landmænd.
• FÃ¥ EU's sporbarhedssystem (TRACES) til at fungere i overensstemmelse med sit formÃ¥l og pÃ¥ længere sigt udvikling af integreret elektronisk identifikation og elektroniske certifikater ved samhandel.
• Forbedre biosikkerheden ved EU's grænser uden unødigt at hindre grænsehandel, samt at give specifik støtte til tredjelande, der ønsker at handle med EU, og hjælpe dem med at imødekomme Fællesskabets importkrav.
• Forbedre overvÃ¥gningen for sygdomme og udveksling af viden og data fra EU's overvÃ¥gningssystemer.
• Fortsat udbygge krisehÃ¥ndteringsmulighederne og etablere en hurtig-procedure for godkendelse af vacciner til nødvaccination.

 

Søjle 4: Videnskab, innovation og forskning

• Styrke samarbejdet mellem de europæiske og nationale referencelaboratorier / risikovurderingsinstitutter.
• Udarbejde en forskningsplan sammen med erhvervet og andre relevante partnere, herunder at sikre finansieringen gennem offentlige-private partnerskaber.

 

Arbejdet med implementeringen af planen vil blive fulgt op fra Kommissionens side blandt andet i samarbejde med den Rådgivende Komité for Dyresundhed. Derudover vil Kommissionen i samarbejde med Rådet afholde en midtvejskonference i 2010.

 

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men det forventes at udtale sig ultimo 2007.

 

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

 

6. Konsekvenser

Meddelelsen indeholder ingen konkrete forslag til lovgivning og har derfor for nuværende ingen statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Beskyttelsesniveauet berøres i sagens natur ikke af meddelelsen, men vil kunne styrkes ved en gennemførelse af de omtalte foranstaltninger.

 

Eventuel senere udmøntning i relation til økonomisk kompensation i forbindelse med dyresygdomme vil kunne indebære udgiftskonsekvenser, som der i givet fald vil skulle tages særskilt stilling til.  

 

7. Høring

Meddelelsen er sendt i høring til relevante organisationer og institutioner med frist 5. oktober 2007.

 

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkomment og støtter op omkring filosofien i den nye dyresundhedsstrategi, at ”Forebyggelse er bedre end helbredelse”.

 

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om meddelelsen i andre medlemsstater.

 

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.