Europaudvalget
Peter Juul Larsen
Til: Dato:	Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 26. oktober 2007

Pesticider - Behandling i Europa-Parlamentet

 

Forslag til forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

KOM(2006)0388  -  1. behandling,  A6-0359/2007   

Ordfører Hiltrud Breyer, Grønne/ALE, DE

 

Forslag til direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.

KOM(2006)0373 – 1. behandling. A6-2007047   

Ordfører Christa Klass, PPE, DE

 

Initiativbetænkning om en temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider.

A6-0291/2007

 

 

Europa-Parlamentet behandlede den 22. – 24. oktober 2007 en del af ”pesticid-pakken”, som fremlagt af Kommissionen, nemlig den del, der vedrører markedsadgang for nye pesticidprodukter og den daglige brug af pesticider. Bortskaffelse af pesticider er derimod ikke omfattet af disse forslag.

 

Kommissionens forslag til forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der afløser et direktiv fra 1991 (91/414/EØF), indebærer en stramning af procedurerne for godkendelse af pesticider med det formål at forbedre miljøbeskyttelse og sundhed samt reducere dyreforsøg.

 

Der er to trin i denne proces: Stoffer, der indgår i pesticidproduktet (aktivstoffer), godkendes på EU-niveau, selve produktet på nationalt niveau. Ifølge forslaget til forordning skal der i EU vedtages en positivliste over aktive stoffer, der indgår i plantebeskyttelsesmidlerne. Nye produkter, der indeholder disse stoffer, skal godkendes i medlemslandene på basis af positivlisten.

 

For plantebeskyttelsesmidler foreslår Kommissionen en tvungen gensidig anerkendelse af godkendelser givet i et land i den zone, hvor landet ligger.

 

I forslaget til rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne indfører nationale handlingsplaner til nedsættelse af risikoen ved anvendelse af pesticider, kontrol med opbevaring og med redskaber (sprøjter), uddannelse af personale, information til brugerne. Hertil kræves harmoniserede risikoindikatorer, som er indeholdt i forslaget.

 

1. Behandling i Europa-Parlamentets Miljøudvalg

Behandlingen i Miljøudvalget viste, at flertallet ønsker at trække Kommissionens forslag i en mere miljøvenlig retning.  Bl.a. var man imod at dele EU op i tre klimazoner, hvilet kunne have betydet, at Danmark skulle godkende flere stoffer, end der er godkendt nu. I stedet ønskede Miljøudvalget, at der skal være mulighed for at tage hensyn til særlige forhold i det enkelte land, før man godkender pesticiderne.

 

Ligeledes ønskede Miljøudvalget, at de nationale handlingsplaner skal indeholde klare mål for, hvor meget brugen af pesticider skal reduceres. Det blev foreslået, at EU inden for en 5-års periode skal reducere brugen med 25%, og at reduktionen skal være 50% inden for 10 år.

 

Udvalget ønskede også, at der skal fokuseres på alternative former for plantebeskyttelse, og at medlemslandene kan opkræve afgifter på pesticider for at påvirke denne udvikling.

 

Vandløb skal beskyttes, sagde Miljøudvalget, og foreslog buffer-zoner på mindst 10 meter, hvor pesticider ikke må anvendes eller opbevares. Ligesom pesticider ikke må bruges i offentlige områder så som parker, sportspladser og lign.

 

Endelig ønskede udvalget et forbud mod sprøjte med pesticider fra luften.

 

 

2. Plenumdebat og vedtagelse.

Der var en vis spænding om, i hvilket omfang Europa-Parlamentet ville følge Miljøudvalgets ret vidtrækkende ændringsforslag, men i det store og hele ligger den endelige vedtagelse tæt på udvalgets betænkninger.

 

I debatten deltog bl.a. Dan Jørgensen og Jens Peter Bonde, der begge påpegede forslagets mangler i forhold til f. eks. Danmark, hvor en uændret vedtagelse kan få uoverskuelige konsekvenser for miljøet. Specielt Dan Jørgensen, der har været en af arkitekterne bag Miljøudvalgets ændringsforslag, gjorde ihærdige forsøg på at overbevise Kommissionen, og efter de tilstedeværende kommissærers udtalelser, synes det ikke helt forgæves.

 

Om forslaget til forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler vedtog Parlamentet et ændringsforslag, der ændrer hjemmelen for forslaget til art. 175, stk. 1, hvilket betyder, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre strengere beskyttelse.

 

Parlamentet tilslutter sig en positivliste over aktivstoffer (der indgår i pesticidprodukter). Dog ønsker man en kortere godkendelsesperiode for stoffer, der kan erstattes af mindre giftige stoffer, nemlig 5 år, hvor Kommissionen havde foreslået 7 år.  Farlige stoffer skal gradvist udfases.

 

Som det vigtigste (fra dansk side) stemte Parlamentet imod Kommissionens forslag om en geografisk zoneinddeling for godkendelse af pesticider, og vedtog en fælles EU -godkendelsesprocedure, hvor medlemslandene har en stor grad af fleksibilitet. Ændringsforslaget indebærer en obligatorisk datadeling i hele EU, hvilket sammen med en svarfrist på 180 dage på ansøgninger om markedsføring af nye stoffer, gør det lettere for alle, såvel myndigheder, industrien og forbrugere.

 

Parlamentet vedtog en skærpelse af kravene til dyreforsøg, idet disse skal være ”en sidste udvej”.

 

Et forslag fra Miljøudvalget om en omfattende information af muligt berørte personer (naboer etc.) blev ikke vedtaget. Parlamentet støtter Kommissionen i, at godkendelse af et produkt kan indeholde en forpligtelse til at informere naboer, der kan blive berørt af sprøjtningen, og som har ønsket at blive informeret.

 

 

Vedrørende rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider fik Kommissionen opbakning til et forbud mod flysprøjtning, men med visse undtagelser hvor anden sprøjtning ikke er mulig. – Ordføreren Christa Klass, der kommer fra området omkring Mosel, var nok en del af årsagen til, at Parlamentet ikke fulgte Miljøudvalgets restriktive holdning. Hun hævdede flere gange under debatten, at luftsprøjtning var en nødvendighed i vinområder langs floder. - I Danmark vil dette næppe have betydning, idet der ikke har været ansøgt om tilladelse til flysprøjtning de sidste 5 år.

 

Ligeledes vedtog et flertal i Parlamentet, at der skal være bufferzoner omkring vandløb og søer, men forkastede Miljøudvalgets ændringsforslag om, at disse zoner skal være mindst 10 meter. – Et hollandsk medlem hævdede under debatten, at det ikke var muligt i Holland med 10 meters zoner, idet der i så fald ikke ville være meget jord tilbage mellem vandløbene/kanalerne.  I stedet overlades det til medlemsstaterne at fastsætte størrelsen af disse zoner.

 

Som foreslået af Kommissionen skal der fastlægges nationale handlingsplaner for reduktion af risikoen ved brug af pesticider. Parlamentet forkastede her et ændringsforslag fra Miljøudvalget om generelle EU-tal for reduktionerne og vedtog i stedet for reduktionsmål for specielt farlige stoffer.

 

Parlamentet vedtog indførelse af behandlingshyppighedsindex på EU-plan.  I Danmark har dette medvirket til en væsentlig nedsættelse af anvendelsen af skadelige plantebeskyttelsesmidler.

 

Parlamentet vedtog også en ændring, der bevirker, at fastsættelse af ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler ikke, som foreslået af Kommissionen, sker via en komiteprocedure, men ved en forordning vedtager af Rådet og Europa-Parlamentet.

 

Endelig forkastede parlamentet forslaget fra Miljøudvalget om, at medlemslandene kan indføre skatter og afgifter til at påvirke brugen af pesticider.

 

 

Videre behandling

Det portugisiske formandskab har gjort dette emne til en af sine prioriteter og håber på ar kunne nå en aftale i Rådet på mødet for landbrugsministrene den 26. november 2007.

 

Med venlig hilsen

 

Peter Juul Larsen

 

(3301)