Europaudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

17. oktober 2007

En ny Ioannina-afgørelse

 

Man har på det seneste i de europæiske medier kunne læse, at ét af de punkter, som Polen har lagt vægt på i forhandlingerne om nye stemmeregler i Ministerrådet i den nye reformtraktat, er at få skrevet en såkaldt ”Ioannina-afgørelse” ind i traktatteksten.

 

Men hvad er denne Ioannina-afgørelse for en størrelse?

Og hvad er status egentligt for drøftelserne om dette spørgsmål i det udkast til reformtraktat, som det portugisiske EU-formandskab offentliggjorde den 5. oktober 2007?

 

Først lidt om den oprindelige Ioannina-afgørelse, som blev til i en tid, hvor der kun var 12 medlemsstater i de europæiske fællesskaber, men hvor tre nye mindre lande var på vej ind.

 

Ioannina-afgørelsen

 

Ioannina-afgørelsen blev vedtaget i 1994 af de daværende 12 EU-landes udenrigsministre på et uformelt møde i den græske by Ioannina kort før EU’s udvidelse med Sverige, Østrig og Finland[1]. Heraf afgørelsens navn.

 

Aftalen blev til i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, da navnlig Storbritannien og Spanien frygtede, at optagelsen af de tre nye mindre medlemsstater ville forrykke den samlede balance mellem store og små lande til fordel for de små, hvis man blot ekstrapolerede landenes eksisterende stemmevægte. Ikke mindst ville det reducere den befolkningsmængde, som stod bag et kvalificeret flertal, argumenterede de to lande.

I den engelsksprogede presse talte man om risikoen for, at samarbejdet kunne udvikle sig til en slags ”tyranny of the tinies”.

 

Efter hårde forhandlinger enedes parterne dog om en aftale, som fastslog, at selvom kravet for at blokere i Rådet, ifølge traktaten, var 26 stemmer, skulle Rådet fortsætte forhandlingerne, hvis lande repræsenterende mellem 23 og 25 stemmer var imod et forslag.

Rådet skulle så gøre sit yderste for at finde en tilfredsstillende løsning inden for en rimelig frist, der ville kunne vedtages med mindst 65 stemmer - i stedet for de 62, som var traktatens krav for at opnå et kvalificeret flertal[2].

 

Tabel 1: Stemmevægte i Rådet i EU-15 - pr. 1. januar 1995.

 

Medlemsstat

Stemmevægt

Tyskland

10

Frankrig

10

Storbritannien

10

Italien

10

Spanien

8

Holland

5

Grækenland

5

Portugal

5

Belgien

5

Sverige

4

Østrig

4

Danmark

3

Finland

3

Irland

3

Luxembourg

2

I alt

87

Kvalificeret flertal

62

Blokerende mindretal

26

 

Ioannina i reformtraktaten

 

Som nævnt har der også i forbindelse med forhandlingerne om reformtraktaten været drøftelser om indførelsen af en Ioannina-lignende mekanisme i forbindelse med indførelsen af det nye dobbelt kvalificerede flertal i Rådet. Navnlig Polen har insisteret på dette som kompensation for, hvad de ser som tabt indflydelse i forbindelse med indførelsen af det nye dobbelt kvalificerede flertal i Rådet.

 

Text Box: Det dobbelt kvalificerede flertal i RÃ¥det
Det nye dobbelte kvalificerede flertal forudsætter følgende kriterier opfyldt før det kan siges at være i hus :

•	støtte fra 55 pct. af medlemsstaterne (dette svarer til 15 lande med 27 medlemsstater), 
•	støtte fra medlemsstater repræsenterende 65 pct. af EU’s samlede befolkning.

Endelig skal der være mindst 4 medlemsstater for at udgøre et blokerende mindretal.

Faktisk var der allerede enighed mellem EU-landene i forbindelse med forfatningstraktaten om vedtagelsen af en sådan ny ”Ioannina-mekanisme” for at imødekomme Polens ønsker[3].  

 

I udkastet til reformtraktat har EU-landene fastholdt forfatningstraktatens forslag til ”Ioannina-mekanisme” uændret. Mekanismen forudses indført samtidig med, at det nye dobbelt kvalificerede flertal i Rådet træder i kraft, hvilket sker den 1. november 2014[4].

Konkret indebærer den nye ”Ioannina-mekanisme”, at Rådet skal fortsætte forhandlingerne om et forslag, hvis medlemsstater repræsenterende 75 pct. af den befolkningsmængde eller 75 pct. af det antal medlemsstater, der kræves for at udgøre et blokerende mindretal, modsætter sig vedtagelsen af dette[5]. Rådet skal derefter inden for en rimelig tidsfrist gøre sit yderste for at finde en tilfredsstillende løsning[6].

Fra 1. april 2017, hvor man overgår fuldt ud til det nye dobbelte kvalificerede flertal, sænkes begge disse tærskler for, hvornår man kan bede Rådet om fortsætte sine drøftelser, fra 75 pct. af det blokerende mindretal til 55 pct.

Reformtraktatens Ioannina-mekanisme forudses vedtaget ved en rådsafgørelse senest 6 måneder efter traktatens ikrafttræden.

Polens er dog ikke tilfreds med denne løsning. Man ønsker i stedet mekanismen skrevet direkte ind i selve reformtraktatteksten, og altså ikke blot vedtaget i form af en retsakt[7].

En sådan traktatfæstelse har der dog hidtil ikke vist sig tilslutning til blandt medlemsstaterne.

 

Tabel 2: Stemmevægte i Rådet i EU-27 - pr. 1. november 2014 baseret på befolkningstal fastsat af Rådet pr. 1. januar 2007[8].

 

Medlemsstat

Befolkningstal

Befolkningstal i pct.

Tyskland

82.438.000

16,73 pct.

Frankrig

62.886.200

12,76 pct.

Storbritannien

60.421.900

12,26

Italien

58.751.700

11,92

Spanien

43.758.300

8,88

Polen

38.157.100

7,74

Rumænien

21.610.200

4,38

Holland

16.334.200

3,31

Grækenland

11.125.200

2,26

Portugal

10.569.600

2,14

Belgien

10.511.400

2,13

Tjekkiet

10.251.100

2,08

Ungarn

10.076.600

2,04

Sverige

9.047.800

1,84

Østrig

8.265.900

1,68

Bulgarien

7.718.800

1,57

Danmark

5.427.500

1,10

Slovakiet

5.389.200

1,09

Finland

5.255.600

1,06

Irland

4.209.000

0,85

Litauen

3.403.300

0,69

Letland

2.294.600

0,47

Slovenien

2.003.400

0,41

Estland

1.344.700

0,27

Cypern

766.400

0,16

Luxembourg

459.500

0,09

Malta

404.300

0,08

I alt

492.881.200

100 pct.

Tærskel for kvalificeret flertal

320.372.780

65 pct.

Blokerende mindretal

172.508.420

35 pct.

75 pct. af blokerende mindretal

129.381.315

26,25 pct.

55 pct. af blokerende mindretal

94.879.631

19,25 pct.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Morten Knudsen,

(Tlf. 3695)

 



[1] Ioannina-afgørelsen blev truffet af rådet den 29. marts 1994 er optrykt i EFT C 105 s. af 13. april 1994, og siden ændret i en rådsafgørelse af 1. januar 1995 optrykt i EFT C1, s. 1.

[2]   I afgørelsen blev det dog også fastslået, at det skulle ske under overholdelse af reglerne i Rådets forretningsorden, hvilket indebærer, at et simpelt flertal af medlemsstaterne altid kan bede om at Rådet skrider til afstemning

[3]   Se erklæring nr. 5 til forfatningstraktaten.

[4]   I perioden frem til de nye stemmeregler træder i kraft, vil de eksisterende regler i TEF artikel 205, stk. 2 for kvalificerede flertal blive anvendt.

[5]   Se erklæring nr. 4 ad artikel 9 C, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 205, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Afgørelsen gengives i denne erklæring og forudses vedtaget inden for seks måneder efter traktatens ikrafttræden.

[6]   Skulle det ikke lykkes at finde frem til en løsning, som kan tilfredsstille dette mindretal, kan et simpelt flertal af medlemsstaterne, ifølge Rådets forretningsordens artikel 11, stk. 1, dog altid bede formandskabet om at skride til afstemning i Rådet og på den måde tvinge en afgørelse igennem.

[7]   Som det er forudskikket i erklæring nr. 4 ad artikel 9 C, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 205, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

[8]   Se rådsafgørelse 2007/4/EF af 4. januar 2007.