EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 41
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE 23. OKTOBER 2007

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

23. oktober 2007

kl. 14.00.

i vær. 2-133

Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V)

næstformand, Ellen Trane Nørby (V), Morten Messer-

schmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Svend Auken (S), Lone

Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF).

Statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Desuden deltog:

1. Afrapportering af uformelt møde i Det Europæiske Råd den 18.-19.

oktober 2007

Statsministeren:

Torsdag og fredag i sidste uge mødtes vi til uformelt topmøde i

Lissabon.

Som ventet blev mødet domineret af de afsluttende forhandlinger om reformtrak-

taten, som det lykkedes os at nå til politisk enighed om allerede på mødets første

dag.

Indholdet af aftalen ligger meget tæt op ad det udkast, som formandskabet præ-

senterede den 5. oktober. Det er et resultat, der er i overensstemmelse med det

politiske mandat, som vi blev enige om på topmødet i juni måned. Jeg synes, vi

kan sige, at det er et resultat, som er godt for Danmark, og som er godt for Euro-

pa.

Med aftalen er vi nået til enighed om en tilpasning af EU’s spilleregler, og der er

skabt grundlag for et mere åbent, et mere demokratisk og et mere handlekraftigt

europæisk samarbejde.

Samtidig er der for en rum tid sat punktum for drøftelserne om nye traktater og

institutionelle ændringer. Det er noget, som vi både her i Danmark og i de fleste

andre EU-lande kun kan hilse velkomment.

De konkrete spørgsmål, som blev rejst på topmødet, svarede i høj grad til dem,

som jeg orienterede om onsdag i sidste uge. Lad mig i den forbindelse fremhæve

to temaer:

For det første lykkedes det at nå til enighed om en løsning vedrørende den særli-

ge mekanisme til beskyttelse af mindretal i forbindelse med afstemninger i Rådet,

som Polen lagde meget stort vægt på. Løsningen består i al korthed i en juridisk

garanti for, at mindretalsbeskyttelsen kun kan ændres eller helt ophæves, hvis

der er enighed om det blandt medlemslandene.

For det andet lykkedes det i spørgsmålet om sammensætningen af Europa-

Parlamentet at nå til enighed om en løsning, der indebærer, at Italien får yderlige-

re ét medlem fra og med 2009. Det er en løsning, som også Europa-Parlamentet

selv har erklæret sig tilfreds med.

105

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007

4. Europaudvalgsmøde

Nu hvor der er opnået politisk enighed om traktaten, skal der foretages en juridisk

og sproglig kvalitetssikring, inden vi til december mødes for formelt at underskrive

den endelige udgave af traktaten. Dernæst kan ratifikationsprocessen så starte

hos samtlige medlemslande i overensstemmelse med de forfatningsmæssige

bestemmelser, der nu gælder i de enkelte lande.

Målsætningen er, at den ny traktat kan træde i kraft den 1. januar 2009.

Som sagt var det dominerende tema på topmødet traktaten, men der blev også

tid til en uformel drøftelse af globaliseringen, herunder også klimaforandringer.

Drøftelsen viste, at der blandt alle lande nu er et stærkt ønske om at drøfte den

konkrete politiske substans i de fælles udfordringer, som de europæiske lande

står overfor. Drøftelsen afspejlede ikke mindst den helt centrale placering, som

klimaspørgsmålet og EU’s internationale rolle har på den politiske dagsorden.

Denne del af topmødet mundede som planlagt ikke ud i konkrete konklusioner,

men jeg synes alligevel, man må sige, at drøftelsen gav nogle nyttige, politiske

pejlemærker, som vi kan bruge i forbindelse med forberedelse af EU-topmødet til

foråret.

Som sagt var det traktatforhandlingerne, der var det vigtigste tema. Afslutningen

af traktatforhandlingerne betyder, at vi nu igen kan koncentrere os om de konkre-

te resultater i EU-samarbejdet og om, hvordan vi får en styrket, fælles, europæisk

optræden udadtil.

Det er derfor helt afgørende, at de nye værktøjer og de nye muligheder, som vi

får med reformtraktaten, bliver udnyttet bedst muligt. Både på europæisk plan og i

Danmark. Det gælder i forhold til en bred vifte af vigtige spørgsmål. Lad mig i den

forbindelse blot fremhæve nogle få:



Klimapolitikken – herunder ikke mindst opnåelse af ny global klimaaftale i Kø-

benhavn i 2009.



Hele spørgsmålet om globaliseringen – hvor vi fra dansk side er gået forrest

med en offensiv politik.



Spørgsmålet om yderligere åbenhed, nærhed og demokrati i EU.



Styrkelse af samarbejdet i EU om bekæmpelse af terror og kriminalitet.



Styrkelse af EU’s internationale rolle – hvor vi gerne ser, at EU påtager sig et

større globalt ansvar på grundlag af vores fælles værdier.

Jeg kunne for så vidt nævne en række andre politiske temaer. Men det, jeg gerne

vil frem til, er, at det er utroligt vigtigt, at vi i Danmark formulerer langsigtede visio-

ner og klare politiske oplæg til, hvordan vi vil være med til at sætte en europæisk

dagsorden, hvordan vi vil udnytte de nye muligheder, der ligger i reformtraktaten.

Her lægger regeringen op til et bredt politisk samarbejde. Vi var glade for, at en

bred kreds af partier stod bag den politiske aftale om forfatningstraktaten. Nu er

der en ny traktat, og vi ser gerne, at en bred kreds af partier – de som måtte have

interesse i det – deltager i et sådant fælles arbejde med at formulere de langsig-

tede linjer i dansk Europapolitik, så vi kan være med til at sætte en europæisk

dagsorden.

106

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007

4. Europaudvalgsmøde

Alt i alt vil jeg sige, at topmødet var en succes.

Det er afgørende, at vi nu på europæisk plan er enige om de nye og tidssvarende

rammer for vores samarbejde.

Nu skal vi i Danmark sørge for at forberede os bedst muligt på at udnytte de nye

muligheder, som traktaten bringer.

Morten Messerschmidt

ville gerne høre statsministerens vurdering af, hvor stor

betydning den Ioannina erklæring, som Polen pressede på for at få medtaget, vil

have for det konkrete lovgivningsarbejde. Han forstod, at den tidligere Ioannina-

erklæring kun havde været brugt en enkelt gang. Specielt ville han gerne vide,

hvordan regeringen agtede at forholde sig til Ioanninaerklæringen i forhold til de

godt 20 områder, hvor Danmark vil være forpligtet til at gå over til flertalsafstem-

ning, altså afskaffe vores vetoret.

Morten Messerschmidt nævnte, at under forespørgselsdebatten i sidste uge fik

man, hver gang det blev nævnt, at Danmark ville få et medlem mindre i Europa-

Parlamentet, at vide, at det ikke havde noget med reformtraktaten at gøre. Han

mente, at udenrigsministerens argumentation herom var faldet fra hinanden, efter

at Italien på topmødet havde fået et ekstra medlem af Europa-Parlamentet. Der-

for spurgte han, om statsministeren ikke syntes, det var ærgerligt, at Danmark

mister et medlem af Europa-Parlamentet, således at det nu kræver næsten 8 pct.

af stemmerne at få et medlem valgt til Europa-Parlamentet.

I forespørgselsdebatten havde statsministeren slået fast, at man ikke kunne sige

noget om, hvorvidt der var suverænitetsafgivelse, inden man havde selve traktat-

teksten, og inden Justitsministeriets § 20 redegørelse forelå. Derfor var Morten

Messerschmidt blevet meget forundret, da statsministeren på sin blog havde

skrevet, at det var hans vurdering, at der ikke ville blive tale om suverænitetsafgi-

velse. Hvad er det, der er sket, så man pludselig kan sige det?

Svend Auken

indledte med at undskylde, at han var kommet lidt for sent til Euro-

paudvalgsmødet. Men han havde fungeret som formand for Folketinget, og med-

lemmerne opførte sig, som om statsministeren allerede havde udskrevet valget,

så det var svært at komme op til udvalgsværelset.

Han havde bemærket, at det portugisiske formandskab lagde megen vægt på at

tale om Lissabontraktaten. Derfor spurgte han, om vi nu skal kalde den det, hvilke

han i og for sig syntes var en god idé, selv om det var tyskerne, der havde lavet

alt arbejdet.

Svend Auken pegede på, at når 27 lande skulle blive enige om vedtægterne for

det kommende samarbejde, havde det været en kæmpe opgave, men det var

lykkedes at lave et kompromis. Der havde været dramatiske situationer under-

vejs, idet to lande havde sagt nej, men opgaven blev løst. Den vigtigste ændring

er, at man får flere flertalsafgørelser. I den forbindelse pegede Svend Auken på,

at vi har en god illustration af, hvor meget enstemmighedskravet har betydet, når

vi ser, at de danske skatteydere hvert år betaler 1,2 mia. kr. til den britiske stats-

kasse, fordi Margaret Thatcher i sin tid krævede det. Det virker negativt, når alle

107

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007

4. Europaudvalgsmøde

lande skal være enige. Noget andet er, at et land ikke må blive påtvunget en be-

slutning, som strider mod dets fundamentale interesser. Derfor ville Socialdemo-

kraterne spørge ind til, hvordan det fortsatte arbejde med de forskellige passarel-

le-bestemmelser skal foregå.

Svend Auken syntes, det var en meget positiv tanke, at de partier, som vil være

med til at bære projektet igennem – i lighed med, hvad der skete i forbindelse

med forfatningstraktaten – skulle forhandle om, hvordan de ville bruge den.

Svend Auken tilføjede, at han mente, den liste, statsministeren havde nævnt i den

forbindelse, nok skulle være lidt længere. Selv nævnte han koordineringen af

udenrigspolitikken – som nok var det svageste led i traktaten – udviklingen af det

indre marked og EU-Domstolens rolle. I relation til det sidstnævnte udkastede han

den idé, at Danmark kunne have en attacheret til EU-Domstolen, der kunne følge

dens arbejde og sørge for, at vi hurtigt kunne træffe beslutning om at intervenere i

sager af principiel betydning for Danmark. Derudover nævnte Svend Auken

spørgsmålet om, hvordan man kan sikre, at det bliver borgernes interesser, der

kommer til at præge samarbejdet, og ytringsfriheden, f.eks. i relation til patenter

for software. Socialdemokraterne går gerne ind i en drøftelse med andre partier

om disse spørgsmål.

Svend Auken lagde op til, at man bruger de kommende to måneder indtil under-

skrivelsen i december til at komme igennem nogle af de mere principielle

spørgsmål. Her har man brug for regeringens bistand til at få personer uden for

landets grænser til at vurdere og diskutere traktaten. Her håbede han, Folketinget

og regeringen kunne køre et smukt parløb, så man fik et solidt og ordentligt

grundlag at vurdere traktaten ud fra.

Lone Dybkjær

var glad for, at det efter lange forhandlinger var lykkedes at nå et

resultat. Hun mente, at den pris, der skulle betales, havde været overskuelig.

Det Radikale Venstre ville gerne have haft, at traktaten havde indeholdt nogle

stærkere bestemmelser vedrørende udenrigspolitik.

Lone Dybkjær var glad for statsministerens indbydelse til, at Europapartierne

mødtes. Det syntes hun var naturligt. Man havde indgået en aftale i forbindelse

med forfatningstraktaten, men det kan ikke være den samme aftale, der bare kø-

rer videre, så man må træffe en ny aftale.

Hun ville ligesom Svend Auken gerne have, at man koncentrerede sig en smule

om det, som vi er enige om – EU-Domstolen, borgernes Europa og charteret –

men hun syntes også, vi skal erkende, at EU er et politisk projekt, så der er nogle

ting, som ja-partierne ikke er enige om.

Hun gik ud fra, at man fik en eller anden formulering omkring forbeholdene. Det lå

implicit i den gamle aftale, at man ikke snakkede om forbeholdene, men nu må

man begynde at snakke om, hvordan de kan ophæves.

I de kommende måneder må man intensivere arbejde, så man dels får noget in-

spiration udefra, dels får afdækket forskellige spørgsmål. Hun gik ud fra, at stats-

ministeren stadig mente, at den juridiske afvejning må foregå parallelt med trakta-

tens endelige udformning, sådan at vi også har Justitsministeriets vurdering af

108

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007

4. Europaudvalgsmøde

forholdet til grundlovens § 20, inden statsministeren går til det formelle topmøde i

december.

Anne Grete Holmsgaard

takkede for redegørelsen og for invitationen til dialog

om, hvordan vi udnytter de muligheder, der ligger i traktaten. SF er glade for, at

det er lykkedes at få et resultat i hus, og SF er glade for, at det stort set er hele

forfatningstraktaten, der er kommet med over i Lissabontraktaten.

Anne Grete Holmsgaard var lidt i tvivl om, hvornår statsministeren egentlig vil ud-

tale sig om, hvorvidt der skal være en folkeafstemning eller ej. Hun henviste til, at

i debatten i Folketingssalen inden efterårsferien sagde Venstres EU-ordfører,

Charlotte Antonsen, at for Venstre var det både et spørgsmål om grundlovens §

20 og om en politisk vurdering. Er det også statsministerens synspunkt?

Hun forstod ikke, hvorfor det skulle tage to måneder at finde ud af, om der var

suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20. Justitsministeriet plejer at være ret

effektivt. Så hvad er den dybere årsag til, at det skal tage så lang tid at finde ud

af, om nogle af de 9 punkter alligevel har sneget sig ind?

Anne Grete Holmsgaard var glad for, at klima var kommet med i traktaten. Det

havde hun sloges bravt for. Nu var det kommet med i miljøafsnittet, men man

havde fået bekræftet, at der skulle tages tværgående hensyn til miljøet, så be-

stemmelsen gjaldt ikke kun de sager, som udsprang i miljøartiklerne, men også

f.eks. transport. I 2004 var det lykkedes at få med i den politiske aftale, at Dan-

mark vil arbejde for en ambitiøs klimapolitik i EU. I den sammenhæng spurgte

Anne Grete Holmsgaard, hvilke tanker statsministeren gør sig på nuværende

tidspunkt om, hvordan vi kan bruge den klimabestemmelse, der nu er kommet ind

i traktaten, til at skrue op for klimapolitikken tværgående.

Charlotte Antonsen

sagde, at Venstre er meget glade for, at det lykkedes at få

så godt et resultat i Lissabon, idet man nu i 5 år havde været nødt til at beskæfti-

ge sig med egne spilleregler og havde haft mindre tid til at tage sig af de politiske

problemer i Europa. Venstre er lettet, fordi det er lykkedes at finde et kompromis,

efter at to lande ud af 27 bragte det hele ud af kurs og forårsagede en tænkepau-

se. Det er klart, at resultatet nu skal omsættes i juridiske tekster, så vi får detaljer-

ne på plads.

Den nye traktat er med til at sikre, at EU får større politisk gennemslagskraft. Be-

slutningsprocessen internt i EU bliver speedet op, fordi vi får flere flertalsafgørel-

ser. Det er vigtigt, bl.a. når vi taler om klimapolitikken. Venstre er også glad for, at

der kommer mere åbenhed og demokrati. Med hensyn til udenrigs- og sikker-

hedspolitikken er Venstre ikke i tvivl om, at det, at man får en fast formand for EU,

og at den eksisterende høje repræsentant bliver EU’s udenrigsminister og får

øgede beføjelser, giver EU en stærkere profil i tredjelande, således at EU bedre

får sine synspunkter respekteret hvad angår menneskerettigheder, ytringsfrihed

osv.

Charlotte Antonsen ville altså godt deltage i koret af partier, som var glade for

resultatet, og så i øvrigt frem til de forhandlinger, der nu skal i gang i Statsministe-

riet.

109

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007

4. Europaudvalgsmøde

Statsministeren

svarede Morten Messerschmidt på spørgsmålet vedrørende

Ionninamekanismen, at den blev indført som en mindretalsbeskyttelse i 1994, og i

det daglige arbejde mente han ikke, den ville blive taget i anvendelse ret ofte. Det

er fuldstændig rigtigt, at den nuværende Ioanninamekanisme ikke har været brugt

ret meget, men det afspejler kun det glædelige faktum, at man yderst sjældent

stemmer i EU, men prøver at finde løsninger, som alle kan leve med. Den nye

Ioanninamekanisme består i, at et mindretal af en bestemt størrelse kan bede

Rådet om at udsætte en afstemning med henblik på at undersøge, om det ikke

kan lade sig gøre at finde en eller anden løsning, men det gør man allerede.

Statsministeren syntes, det var udmærket, at denne mindretalsbeskyttelse findes,

og derfor støttede vi den. Den førte altså til, at Polen gik med til aftalen. I øvrigt

pegede statsministeren på det paradoksale, at når man indfører bestemmelser

om flertalsafgørelser, bliver landene faktisk mere villige til at indgå kompromiser

for at nå fælles resultater.

I anledning af Morten Messerschmidts spørgsmål om antallet af pladser i Europa-

Parlamentet gjorde statsministeren opmærksom på, at det har ikke noget med

denne traktat at gøre, at Danmark taber et mandat i Europa-Parlamentet. Italien

får et ekstra medlem, men det er noget, Europa-Parlamentet er gået med til, og

det princip, som Europa-Parlamentet har lagt stort vægt på, er stadig opfyldt,

nemlig at intet land skal have flere pladser end et større land. Derfor syntes han,

det var et udmærket kompromis, der var fundet.

I besvarelsen af Morten Messerschmidts spørgsmål om, hvordan statsministeren

kan sige, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, når Justitsministeriet endnu

ikke har udtalt sig herom, gjorde statsministeren opmærksom på, at det, han hav-

de sagt, var, at på det foreliggende grundlag kunne han som politiker ikke se, at

der var overført suverænitet til EU, men han tilføjede, at han havde megen re-

spekt for, at der skulle finde en juridisk proces sted, og at juristerne skal have or-

dentlig tid til at kigge på det. Den juridiske proces foregår ad to spor. Den politiske

traktattekst bliver nu omsat til en juridisk traktattekst, og parallelt hermed går

Justitsministeriet i gang med at udarbejde sin § 20 undersøgelse. Dette er fuld-

stændig i overensstemmelse med, hvad der skete, da Poul Nyrup Rasmussen

kom hjem med resultatet fra Nice.

Statsministeren syntes, det var charmerende og et godt tegn på, at den nationale

identitet styrkes i EU, at så mange aftaler er opkaldt efter det sted i EU, hvor de er

blevet til. Ioannina er en græsk by, og aftalen blev til under græsk formandskab.

Vi er stolte over at have lagt navn til Københavnerkriterierne. Og statsministeren

var enig med Svend Auken i, at det nok ville være godt at kalde den nye traktat

for Lissabontraktaten.

Statsministeren var fuldstændig enig med Svend Auken i påpegningen af, at vi

har en stærk interesse i, at flere beslutninger kan træffes ved flertalsafgørelser,

fordi kravet om enstemmighed på en række punkter er blevet brugt til afpresning

og usaglig politik. Når man går over til flertalsafgørelser, vil alle gå ind i et kon-

struktivt arbejde for et finde fælles løsninger.

110

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007

4. Europaudvalgsmøde

Statsministeren sagde til Svend Auken, at den liste, han havde nævnt over tema-

er, det kunne være interessant at tage op, ikke var udtømmende, og han syntes,

mange af de ting, Svend Auken havde rejst, var helt relevante at tage op. Når det

drejer sig om at styrke EU udadtil, skal man også se på de institutionelle ændrin-

ger, der sker, bl.a. at man får en fast formand, og at EU’s udenrigsminister får

sæde både i Rådet og i Kommissionen. Det kan give en koordination, som styrker

EU’s optræden udadtil.

Statsministeren lovede, at man kunne regne med regeringens assistance til, at

der blev foretaget det nødvendige kulegravningsarbejde. Regeringen er altid til

rådighed og besvarer de spørgsmål, der kommer, og går gerne i en dialog, hvor

der er behov for at få en afklaring.

Som Lone Dybkjær syntes statsministeren, vi skal respektere, at EU er helt nor-

mal politik, hvor forskellige partier godt kan være positive, samtidig med at de har

deres almindelige politiske uenigheder.

Håndteringen af de danske undtagelser syntes han, man skulle drøfte blandt de

partier, som gerne ville være med i en aftale, men man skal gøre tingene i den

rigtige rækkefølge, og det først fornødne er at få truffet endelig beslutning om Lis-

sabontraktaten.

Det spørgsmål, Anne Grete Holmsgaard havde rejst med henvisning til det, Ven-

stres EU-ordfører sagde under forespørgselsdebatten, drejede sig om, hvorvidt

der var tale om en juridisk eller politisk afgørelse. Statsministeren sagde, at han

altid havde syntes, det var en lidt mærkelig sondring, for når en politiker træffer en

beslutning, er det pr. definition en politisk beslutning. I øvrigt var statsministeren

fuldstændig enig med Venstres ordfører.

Der var en god forklaring på, at det må tage så lang tid at få Justitsministeriets

§ 20 afgørelse, nemlig at Justitsministeriets jurister nødvendigvis må kende de

endelige, konsoliderede juridiske tekster, inden de færdiggør deres undersøgelse.

Han syntes, det skulle foregå solidt og vejovervejet.

Regeringen er allerede i fuld gang med at skrue op for klimapolitikken. Man ven-

ter ikke på, at traktaten tidligst træder i kraft den 1. januar 2009. Regeringen sigter

på at få gennemført en ambitiøs klimaaftale i København i 2009. I den forbindelse

syntes statsministeren, det var opløftende, at der blandt kollegerne på topmødets

anden dag havde været fuldstændig opbakning hertil.

Morten Messerschmidt

sagde for en ordens skyld, at Dansk Folkeparti vil insi-

stere på en folkeafstemning under alle omstændigheder. Han mente, statsmini-

steren ved sin udmelding lægger et vist pres på Justitsministeriet. Det er en poli-

tisk afgørelse, om man kun ønsker en folkeafstemning, hvis grundloven kræver

det, eller om man også skal have en folkeafstemning, hvis grundloven ikke kræ-

ver det. Er der i statsministeren optik en mulighed for at holde en folkeafstemning

i sidstnævnte tilfælde?

Når statsministeren havde sagt, at traktaten gav nye værktøjer i klimapolitikken,

gik Morten Messerschmidt ud fra, at han tænkte på de nye hjemmelsmuligheder,

der var for at lave bindende love på europæisk plan. Hvordan hænger det sam-

men med det, statsministeren siger om suverænitetsafgivelse?

111

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007

4. Europaudvalgsmøde

Svend Auken

kunne godt forstå det, statsministeren sagde om sin umiddelbare

vurdering, men tilføjede, at kun en tåbe frygter ikke en § 20 redegørelse. Hvem

kunne f.eks. have forestillet sig, at det skulle udløse en folkeafstemning, at EU

skulle tilslutte sig den europæiske rumfartsorganisation? Man må vente, til de

kloge har været det hele igennem. Selvfølgelig bliver der tale om en uafhængig

redegørelse.

Med hensyn til spørgsmålet om jura og politik sagde Svend Auken, at bare vi får

en grundig vurdering, ville han være tilfreds. Han var tilfreds med det, Charlotte

Antonsen havde sagt, og som statsministeren også havde sagt i forbindelse med

sit besøg hos Gordon Brown, nemlig at der er tale om en samlet politisk vurde-

ring. Han gentog sin opfordring til regeringen om at bistå med, at vi kan få en ek-

spert udefra til at udtale sig. I den forbindelse pegede han på, at statsministeren

var senior i Europasamarbejdet, og det havde vægt, hvis han bad en udenlandsk

ekspert om at bidrage til debatten. Det ville have større vægt, end hvis udvalgs-

formanden blot skrev et brev og inviterede til et debatmøde. Han troede, mange

mennesker var optaget af, om der – som Anne Grete Holmsgaard mente – var

tale om fuldstændig det samme som forfatningstraktaten, eller om det var noget

andet. Han selv læste traktaten sådan, at der er sket betydelige ændringer. Han

troede også, det ville være en fordel, hvis man tog de argumenter med, som for-

skellige folkelige kredse kom med, og pegede i den forbindelse på, at JuniBevæ-

gelsen ville fremsende sine synspunkter, sådan som Svend Auken havde opfor-

dret dem til, da de kom som deputation til Europaudvalget.

Til sidst sagde Svend Auken, at § 20 undersøgelsen skal foreligge, før Europaud-

valget giver mandat til Det Europæiske Råds møde i december, så man kunne

godt bruge tiden indtil da til noget fornuftigt.

Anne Grete Holmsgaard

ville for en ordens skyld sikre sig, at det, statsministe-

ren var enig med Venstres ordfører i, var, at der er tale om både en juridisk vurde-

ring og en politisk vurdering.

Når hun ikke forstod, hvorfor § 20 redegørelsen skal tage så lang tid, var det fordi

hun mente, at den tekst, Pirisgruppen havde forelagt for 14 dage siden, var den

konsoliderede juridiske tekst, og at det, der var sket på topmødet, ikke havde

ændret på den, men kun indeholdt nogle erklæringer og beslutninger ved siden

af. De gik bl.a. ud på, at Italien får en ekstra plads i Europa-Parlamentet, og at

Polen får en generaladvokat, når man udvider antallet af generaladvokater. Men

det er alt sammen noget, der ikke direkte er traktattekst.

Statsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at han ikke mente, nogen kun-

ne være i tvivl om, at Justitsministeriets redegørelse ville blive absolut uafhængig.

Med hensyn til, om hans vurdering til sin tid vedrørende en folkeafstemning ville

blive en juridisk eller en politisk vurdering, sagde han til Morten Messerschmidt og

Anne Grete Holmsgaard, at det til syvende og sidst bliver en politisk afgørelse.

Han svarede Morten Messerschmidt, at der ikke ligger nye hjemmeler eller nye

artikler i traktaten vedrørende miljøpolitikken, men der bliver indbygget et tværgå-

ende hensyn, som skal afspejle sig på EU’s forskellige politikområder. Fra dansk

side havde vi egentlig ønsket, at man var gået videre – sådan som der står i den

112

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23. oktober 2007

4. Europaudvalgsmøde

politiske aftale – således at EU ved flertalsafgørelser kunne fastsætte minimums-

satser på miljøområdet.

Statsministeren delte Svend Aukens vurdering af, at der er væsentlige forskelle

mellem forfatningstraktaten og Lissabontraktaten, Han var også enig med Anne

Grete Holmsgaard i, at mange vigtige bestemmelser af flyttet over, hvilket vi fra

dansk side er glade for. Men på væsentlige områder, hvor der tidligere lød kritik af

forfatningstraktaten, er der tale om et andet produkt.

Han gentog, at regeringen er absolut positiv over for at deltage i en klarlægning af

det spørgsmål.

Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at han syntes, det var meget naturligt, at

EU-juristerne nu brugte den tid, der skal til, til at finpudse teksterne, således at de

kunne være færdige, når stats- og regeringscheferne skal til møde i december og

underskrive traktaten.

Morten Messerschmidt

spurgte, om han skulle forstå statsministerens svar så-

dan, at han ikke ville udelukke en folkeafstemning, selv om juristerne kom frem til,

at det ikke var nødvendigt efter grundlovens § 20.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at statsministeren svarede meget elegant, da

han sagde, at han som politiker pr. definition traf politiske beslutninger, men hun

mente ikke, det svarede på hendes spørgsmål, om det var en politisk beslutning,

som udelukkende var truffet på et juridisk grundlag, hvor man så på, om der var

tale om suverænitetsafgivelse, eller der var tale om et bredere grundlag.

Hun gentog sit spørgsmål, om der på topmødet var blevet ændret i den tekst,

Pirisgruppen forelagde forud for topmødet.

Statsministeren

havde ikke meget at føje til det, han allerede havde sagt. Han

sagde til Anne Grete Holmsgaard og Morten Messerschmidt, at han syntes, det

var meget fornuftigt, at man traf den politiske beslutning om, hvordan vi håndterer

traktaten i en dansk sammenhæng, når de endelige juridiske tekster foreligger.

Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at der ikke var ændret i selve teksten, som

Pirisgruppen havde udarbejdet, men der var truffet beslutninger om protokoller

m.v. Efterfølgende vil der finde en detaljeret juridisk kulegravning sted af den

tekst, der ligger. Det er helt sædvanligt.

113