Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 14
Offentligt
NOTAT
Udenrigsministeriet
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
Bilag:
400.A.JUR.11
Udenrigsministeriet
Dato:
5. oktober 2007
Regeringskonferencen 2007: Resultatet af den juridiske ekspertgruppes gennemgang af
traktatudkastet fra 23. juli 2007
Det Europæiske Råd opnåede enighed den 21.-23. juni 2007 om at indkalde til en regeringskon-
ference og opfordrede formandskabet til at iværksætte proceduren i artikel 48 TEU med det
formål at indlede regeringskonferencen inden udgangen af juli 2007. Det Europæiske Råd ved-
tog et mandat, som skulle udgøre det eneste grundlag og ramme for regeringskonferencens ar-
bejde. For en teknisk gennemgang af mandatet, henvises til Udenrigsministeriets notat til Folke-
tingets Europaudvalg af 27. juni 2007.
På det første møde i regeringskonferencen, som blev afholdt den 23. juli 2007, fremlagde det
portugisiske EU-formandskab et samlet traktatudkast om ændring af EU-traktaten og EF-
traktaten i overensstemmelse med Det Europæiske Råds mandat af 23. juni 2007. For en gen-
nemgang af traktatens indhold, og hvilke ændringer traktaten vil medføre for EU-samarbejdet,
henvises til ”Udenrigsministeriets redegørelse for den kommende EU-traktat” af 23. juli 2007.
Traktatudkastet blev herefter forelagt en gruppe af juridiske eksperter fra samtlige medlemssta-
ter og fra Kommissionens og Europa-Parlamentets tjenestegrene med henblik på en teknisk
gennemgang af formandskabets traktatudkast. Gruppens arbejde har således været skarpt af-
grænset til at sikre en korrekt omsættelse af Det Europæiske Råds detaljerede mandat fra juni
2007 til en traktattekst.
Gruppen, der blev ledet af chefen for Rådets Juridiske Tjeneste, Jean-Claude Piris, i tæt samar-
bejde med det portugisiske formandskab, havde sit første møde den 24. juli og afsluttede sit
arbejde den 3. oktober 2007. I sit arbejde har gruppen holdt sig stramt til mandatet og ønsker,
der klart har ligget uden for mandatet, er blevet afvist. Disse spørgsmål er således henvist til at
blive rejst på politisk niveau.
Formandskabet har den 5. oktober fremlagt et revideret samlet traktatudkast i alle 23 sprogver-
sioner med resultaterne af ekspertgruppens arbejde. Dette traktatudkast vil danne grundlag for
drøftelserne på Det Europæiske Råds uformelle møde den 18.-19. oktober 2007 i Lissabon,
hvor regeringskonferencen søges afsluttet. På topmødet ventes en række spørgsmål af politisk
karakter rejst.
Herefter skal traktatudkastet gennemgå en såkaldt jurist-lingvist gennemgang, bl.a. med henblik
på ny fortløbende nummerering af bestemmelserne i traktaterne og en juridisk kvalitetssikring