Til Erhvervsudvalget

 

 

 

Vedr. forslag til ”Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler”.

 

 

Det er med interesse, jeg følger arbejdet forud for en ny ”Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler”, som burde have til formål at øge sikkerheden på området.

 

Formålet med denne henvendelse er da også at deltage positivt i bestræbelserne på at nå den størst mulige sikkerhed vedrørende import, oplag og transport af fyrværkeriartikler.

 

Når jeg henvender mig til Folketingets Erhvervsudvalg skyldes det, at jeg ved gennemgang af forslaget til bekendtgørelsen undres over en række umiddelbare eksempler på, at forslaget helt åbenbart mangler gennemgående systematik, lige som det er tvivlsomt, om der kan redegøres for de anvendte principper.

 

Flere forhold springer i øjnene ved gennemgang af forslaget til bekendtgørelse:

 

 

 

Lidt firkantet tør jeg som nævnt påstå, at Sikkerhedsstyrelsen med de foreslåede regler vedrørende transport og opbevaring af fyrværkeriartikler i hvert fald ikke højner sikkerheden i forhold til det nuværende niveau. F.eks. må jeg notere, at bekendtgørelsen vil tillade importører at oplagre 25 tons (NEM) fyrværkeri, klassificeret som 1.3. G i et bygningsoplag, og 50 ton ved oplag i containere – mod tidligere 10 tons (NEM). Og det vel at mærke fyrværkeri i den transportklassifikation, som COWI-rapporterne stiller sig tvivlende overfor, fordi reaktionsmønstret for ulykker med netop denne transportklassifikation ikke er tilstrækkeligt testet internationalt – og fordi der ifølge COWI derfor ikke kan næres 100% tillid til transportklassifikationen af 1.3.G.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var artikler i denne transportklassifikation, der forårsagede de store (og uventede) detonationer i Seest. Produkterne var korrekt klassificeret iht. defaultlisten – og ikke som beskrevet i COWI’s rapporter fejlklassificeret. Den overvejende del af fyrværkeriartikler klassificeres stadig iht. default-listen. 

 

Den endelige bedømmelse af afstandskravene til dette betydelige oplag af 1.3.G foreslår Sikkerhedsstyrelsen lagt i hænderne på de lokale kommunalbestyrelser (redningsberedskabet). Det er således de lokale brandmyndigheder, der individuelt kan vurdere, hvilken afskærmning der skal opstilles mellem f.eks. containere, der står tættere sammen end de 10 meter, som forslaget til nye regler foreskriver som minimumsafstand. Denne afstand vurderes i øvrigt ikke tilstrækkelig ved de tilladte mængder. Vurdering nærmest umuliggøres af, at redningsberedskaberne ikke har kendskab til COWI’s rapporter.

 

Lande, som danske myndigheder arbejder tæt sammen med på dette felt, har ganske andre regler vedrørende containeroplag samt oplag af 1.3.G i detailleddet:

Sverige arbejder p.t. målrettet på at nedbringe – og visse steder helt forbyde – opbevaring af 1.3.G ved at stille skærpede krav til opbevaringscontainere, sikkerhedsafstande m.v.

Holland, Tyskland og Frankrig tillader slet ikke fyrværkeri klassificeret som 1.3G i detailleddet.

 

Men i Danmark lægges der op til at gå en helt anden vej. Udkastet til ny bekendtgørelse rummer som nævnt lempelser i reglerne for importørers oplag af 1.3.G – samtidig med, at det foreslås at stramme reglerne for mindre farligt fyrværkeri, 1.4. G voldsomt både i relation til mængder og afstandskrav. Dette sker på trods af, at Fyrværkeribranchen, Forsvarsministeriet og Sikkerhedsstyrelsen i 2005 indgik en hensigtsaftale om at nedbringe andelen af 1.3.G  på det danske marked. En hensigtsaftale, som blev baseret på at indføre differentierede afstandskrav for de forskellige fareklasser.

 

I stedet står vi nu med en situation, hvor lovgivningen ifølge ADR-konventionen tillader at transportere visse fareklasser ubegrænset – f.eks. på et passagerfly.  Når de samme fareklasser står på jorden, kræves en sikkerhedsafstand på minimum 45 meter.

 

Næste gang, der sker en ulykke med fyrværkeri i Danmark, kan myndighederne ikke henholde sig til, at ”det vidste vi ikke.” Den fornødne viden er i høj grad til stede, dokumenteret i form af danske og udenlandske test – samt desværre også i form af tragiske ulykker både herhjemme og i udlandet. 

 

I den danske fyrværkeribranche står vi nu over for at skulle indrette vores forretninger efter endnu en ny bekendtgørelse – den fjerde siden 1999.

 

De nuværende regler har ud fra vores vurdering været mere dækkende for de hensyn, vi som branche skal tage til sikkerheden i vores egen virksomhed, under transport og i detailleddet, hvor fyrværkeriet opbevares tæt på mange mennesker. De nuværende regler har også rummet incitament til, at vi som branche har set en interesse i at investere i øget sikkerhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere importører arbejder på at nedbringe fareklasserne for det fyrværkeri, der anvendes i Danmark – alene med sigte på at højne sikkerheden og reducere risikoen for fremtidige ulykker. Johnsen Fyrværkeri har således investeret i minicontainere til transport og oplag af fyrværkeri i detailleddet. Denne løsning er inspireret/godkendt af de hollandske myndigheders prompte reaktion efter den tragiske fyrværkeriulykke i Enschede.

 

Forslaget til ny bekendtgørelse rummer slet ikke samme incitament, og forslaget betyder reelt, at branchens investeringer i nye pakke- og transportsystemer er spildt.

 

Lad det så være, hvad det er. Langt værre er det, at forslaget til ny bekendtgørelse på vitale punkter lægger op til en svækkelse af de nuværende regler – med risiko for mange menneskers sikkerhed til følge.

 

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Johnsen Fyrværkeri A/S

 

Karsten Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

¹

^{COWI A/S:}

”Erfaringer fra ulykker med fyrværkeri og forsøg med fyrværkeri”

”Konsekvensvurdering ved uheld i fyrværkerilagre”