|
|
|
|
|
|
Baggrund
Regeringen besluttede den 28. april 2005 at nedsætte en arbejdsgruppe om terrorforsikring. Arbejdsgruppen fik til opgave at vurdere mulighederne for en ordning for terrorforsikring og udarbejde forslag til en eventuel ordning. Arbejdsgruppen består af Økonomi- og Erhvervsministeriet (formand), Justitsministeriet, Finansministeriet, Forsikring & Pension, Dansk Industri, HTS og Danmarks Rederiforening. Arbejdsgruppens arbejde forventes afsluttet omkring årsskiftet 2007/2008.
I en række OECD lande er der etableret forskellige former for ordninger, hvor staten i samarbejde med forsikringsselskaberne sikrer terrordækning af varierende grad. Det er sket i bl.a. Frankrig, Tyskland, Holland, Spanien, Storbritannien og USA. Omvendt er der ikke etableret ordninger i Sverige og Norge. I Norge har man dog valgt at håndtere problemstillingen ved at komme med en tilkendegivelse om, at de norske myndigheder vil træde til, såfremt et terrorangreb måtte indtræde.
Arbejdsgruppen har set pÃ¥ nogle â€worst case†scenarier for terrorhandlinger. Scenarieanalyserne indikerer bl.a., at terrorangreb i Danmark af en form som dem i f.eks. London (juli 2005) og New York (september 2001) vil kunne hÃ¥ndteres i branchen. Det skyldes bl.a., at der til en vis grad i dag er mulighed for genforsikring af sÃ¥danne terrorrisici.
Analyserne indikerer samtidig, at det alene er ekstreme terrorangreb, der i dag vil kunne true den danske skadesforsikringsbranches eksistens. Der vil skulle være tale om omfattende terrorskader på bygninger og løsøre mv. som følge af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive terrorangreb. F.eks. spredning af miltbrand over en større bydel. At denne type af terrorscenarier kan true branchens eksistens, må sammenholdes med, at der reelt ikke er et marked for genforsikring af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive terrorrisici. Det betyder, at selskaberne er særligt eksponeret i sådanne situationer.
Omvendt er det arbejdsgruppen bekendt terrorangreb af en form, der ikke er set i international sammenhæng. Der er formodentlig tale om meget usandsynlige, men dog ikke utænkelige terrorangreb.
Arbejdsgruppen har på baggrund af ovenstående set nærmere på nogle forslag til hvordan en evt. terrorforsikringsordning kunne udformes.
Der påtænkes på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger fremsat lovforslag i dette folketingsår om etablering af en terrorforsikringsordning. Terrorforsikringsordningen skal understøtte markedet for forsikring mod terror, således at virksomheder og borgere beskyttes bedre mod økonomisk tab, som opstår som følge af eventuelle terrorhandlinger.
Indhold
Der tegner sig en model, som dækker terrorskader på bygninger og løsøre mv. som følge af brugen af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive våben.
Der opereres med to lag i modellen. I første lag indgår en selvrisiko (et selvbehold) for branchen. I andet lag indgår en statslig garanti med en øvre grænse for garantien.
Det er kun, hvis terrorskaderne overstiger branchens selvbehold, at den statslige garanti effektueres i form af udbetalinger til kunderne via forsikringsselskaberne. Selv om terrorskaderne samlet set er mindre end branchens selvbehold, så er forsikringsselskaberne fortsat forpligtet til at udbetale erstatninger til de kunder, der ifølge deres policer har krav herpå.
Der pågår i øjeblikket en dialog med relevante parter om størrelsen af branchens selvbehold.
Regeringens statsstøtteudvalg har fået forelagt et konkret forslag til en ordning. Det er statsstøtteudvalgets vurdering, at forslaget indebærer statsstøtte, hvorfor ordningen skal notificeres i EU-kommissionen. På den baggrund har ordningen været drøftet på et uformelt møde med EU-kommissionen.
Der er tale om et nyt område for EU-kommissionen, idet der ikke findes retspraksis på dette specifikke område. Endvidere har EU-kommissionen ikke tidligere stiftet bekendtskab med lignende ordninger i andre medlemsstater, idet de andre lande ikke har underrettet Kommissionen.
Status
Lovforslaget fremsættes Mar I.