|
5. oktober 2007 /lvi/tbs
|
|
|
|
|
Lov om finansiel virksomhed
Ændringen er et led i at lette de administrative byrder for de finansielle virksomheder, idet reglerne for egnethed og hæderlighed foreslås ændret. Ændringen skal give Finanstilsynet mulighed for at indhente en straffeattest på kommende direktører og bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder uden forudgående samtykke fra disse. Dette vil bidrage til at lette de administrative byrder for virksomhederne, idet disse ikke længere skal rekvirere og indsende straffeattesten. Finanstilsynet vil således fremadrettet automatisk indhente straffeattester på alle kommende direktører og bestyrelsesmedlemmer, der skal gennemgå en egnet- og hæderlighedsvurdering i henhold til den finansielle lovgivning. Indhentelse af samtykke vil dog fortsat være relevant i de situationer, hvor der er behov for at indhente lignende udenlandsk dokumentation til erstatning for straffeattest.
Endvidere fremsættes forslag om, at børsnoterede finansielle virksomheder skal udarbejde regnskaber på basis af de internationale regnskabsstandarder, IFRS, således at de børsnoterede finansielle virksomheder på dette område sidestilles med de børsnoterede ikke-finansielle virksomheder. Forskellen mellem IFRS og de danske regnskabsregler for finansielle virksomheder er først og fremmest, at oplysningskravene efter IFRS er mere omfattende, samt at de danske regnskabsregler udelukker flere valgmuligheder, som er indeholdt i IFRS. På visse områder er de danske regnskabsregler mere specifikke end IFRS. Det gælder f.eks. kravene til regnskabsopstillinger samt visse notekrav.
Anvendelsen af IFRS indebærer administrative byrder i form af omstillingsbyrder. Omfanget af disse er afhængig af, hvilke regnskabsregler selskabet har benyttet hidtil. De gældende danske regnskabsregler for finansielle virksomheder er forholdsvist tæt på IFRS.
Ændringernes formål er at gennemføre de anbefalinger, der er udarbejdet på baggrund af Den Internationale Valutafonds rapport om evaluering af Danmark på området for hvidvask og terrorfinansiering. Anbefalingerne er vedtaget af Financial Action Task Force (FATF). FATF er et mellemstatsligt samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering, som Danmark er medlem af. Fremsættelsen af lovforslaget skal sikre, at Danmark lever op til FATFs anbefalinger, når FATF følger op på rapporten i 2008.
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger
Forslaget gennemfører bestemmelser for erhvervstilknyttede sikringsordninger, som er fastsat i et EU-direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.
Direktivet er en sammenskrivning af direktiver om ligestilling på forskellige områder. Direktivet indfører tværgående regler og tager højde for retspraksis fra EF-Domstolen, herunder, at en godtgørelse skal dække det tab, der er lidt ved forskelsbehandling. Domstolen har derfor fundet, at der ikke bør fastsættes et maksimum for beløbet.
En række andre love
Endelig foreslås en række mindre rettelser bl.a. som konsekvens af lov nr. 108 af 7. februar 2007 (MiFID) og lov nr. 576 af 6. juni 2007 (SDO). Der er hovedsageligt tale om sproglige præciseringer og konsekvensrettelser. Disse vil ikke blive behandlet yderligere i nærværende notat.
Indhold
Lov om finansiel virksomhed
Efter de gældende regler skal en kommende direktør eller et bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed til brug for vurdering af vedkommendes egnet- og hæderlighed blandt andet oplyse over for Finanstilsynet, om personen er idømt et strafbart forhold.
Til brug for denne vurdering anmoder Finanstilsynet i dag den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem om at indsende en straffeattest eller give Finanstilsynet samtykke til, at der indhentes en straffeattest. Dette sker til dokumentation af, at de pågældende ikke er pålagt strafansvar. Reglen foreslås ændret, således at der ikke er krav om forudgående samtykke fra kommende direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Finanstilsynet vil herefter selv kunne indhente en straffeattest fra Rigspolitiet. Ændringen giver anledning til en række rettelser i tilsvarende bestemmelser i andre finansielle love, som også foreslås ændret i dette lovforslag.
Forslaget om de børsnoterede finansielle virksomheders brug af de internationale regnskabsstandarder (IFRS) lægger op til, at der skal udarbejdes mindst ét IFRS-regnskab fra børsnoterede finansielle virksomheder. Hensigten med IFRS er at skabe et fælles globalt regnskabsregelsæt, der sikrer investorerne et ensartet grundlag for vurdering af virksomhederne og virksomhedernes mulighed for at tilvejebringe kapital på tværs af landegrænser uden at skulle udarbejde forskellige regnskaber.
Hvis der skal udarbejdes et koncernregnskab, skal dette være et IFRS-regnskab. Hvis der ikke er tale om en koncern, og der derfor kun skal udarbejdes et selskabsregnskab, skal dette være et IFRS-regnskab.
EU-reglerne kræver, at børsnoterede virksomheder skal aflægge koncernregnskab efter IFRS. Som følge af sammenfaldet mellem årsregnskab og skatteregnskab i mange EU-lande, kræver EU-reglerne derimod ikke, at selskabsregnskaber skal aflægges efter IFRS. Det er valgfrit for medlemslandene, om selskabsregnskaber skal følge IFRS. Der behøver ikke være en sammenhæng mellem årsregnskaber og skatteregler i Danmark. Det skønnes derfor hensigtsmæssigt, at investorerne får et ensartet regnskabsregelsæt at bedømme de børsnoterede virksomheder ud fra, uanset om der er tale om en koncern eller en enkeltstående virksomhed. I 2006 krævede 9 ud af 28 EØS-lande, at selskabsregnskaber for børsnoterede virksomheder skal aflægges efter IFRS.
Lovforslaget ændrer underretningspligten for virksomheder og personer, der er omfattet af loven.
Indtil 1. marts 2006 var underretningspligten alene gældende for overtrædelser af straffeloven. Dette var ikke hensigtsmæssigt, idet transaktioner med mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, der hidrørte fra lovovertrædelser af særlove, f. eks. ved insiderhandel og kursmanipulation, ikke var omfattet af underretningspligten. Udvalget om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet fremhævede i deres betænkning nr. 1447 af 2004, at underretningspligten derfor også skulle omfatte alvorligere former for kriminalitet.
I dag er der kun pligt til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), hvis der er tale om mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering fra en lovovertrædelse, der straffes med fængsel i over et år. Med lovforslaget indføres der underretningspligt på alle mistænkelige transaktioner, der har tilknytning til hvidvask og terrorfinansiering. Det betyder i praksis, at virksomhederne kommer til at rapportere mere til SØK, end de gør i dag.
Underretningspligten foreslås ændret i dette lovforslag som følge af Den Internationale Valutafonds rapport om evalueringen af Danmark vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Det er for at leve op til de internationale anbefalinger, som FATF (Financial Action Task Force) har vedtaget, og som fremgår af evalueringsrapporten.
Som reglerne er nu, undersøges det, om finansielle virksomheder og valutaveksel- og pengeoverførselsvirksomheders ledelse og reelle ejere er dømt for et strafbart forhold, som medfører risiko for, at hvervet eller stillingen ikke kan varetages på betryggende vis. De skal være hæderlige og egnede til deres hverv.
Det foreslås i forlængelse heraf, at også leasing-, forbrugerkredit- og kreditkortselskaber mv. fremover underkastes samme egnet- og hæderlighedsvurdering.
I de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, herunder Sverige og Norge, er der for flere år siden indført en underretningspligt, der gælder for alle mistænkelige transaktioner. Med denne lovændring vil den danske lovgivning derfor komme til at svare til den lovgivning, som de fleste EU-lande allerede har i dag.
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger
Forslaget ophæver maksimumgrænsen for tilkendelse af godtgørelse i tilfælde af, at der er sket forskelsbehandling, men kriterierne for udmåling af godtgørelse videreføres uændrede. Det foreslås desuden, at forbuddet mod forskelsbehandling udtrykkeligt skal omfatte ikke kun afskedigelse, men enhver ufordelagtig behandling eller følge. Dette kan eksempelvis være ved forflyttelse og forfremmelse. Med lovforslaget indføres der endvidere definitioner på forskelsbehandling og andre begreber, og anvendelsesområdet præciseres.
Reglerne bygger på det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv, men går ikke videre end direktivet. Det forventes, at de øvrige EU-lande har eller vil indføre tilsvarende regler.
Status
Lovforslaget forventes fremsat Feb II..