|
|
|
|
|
|
Lovforslaget indeholder tre ændringer af lov om finansiel virksomhed m.fl.:
1. Nye regler om offentliggørelse på forbrugerområdet
2. Nye regler om håndhævelse af reglerne om egnethed og hæderlighed
3. Nye regler der justerer pensionsgrundlaget (â€udbredelse af ATP-modellenâ€)
1. Vedrørende offentliggørelse på forbrugerområdet
1.1 Formål
Finanstilsynet er i modsætning til Forbrugerombudsmanden underlagt særlige regler om tavshedspligt, som forhindrer Finanstilsynet i at orientere offentligheden og forbrugerne om administrationen af forbrugerbeskyttelsesreglerne på det finansielle område.
Derfor foreslås reglerne for offentliggørelse af afgørelser om god skik mv. ændret, så forbrugerne kan få oplysning om, hvordan forbrugerbeskyttelsesreglerne administreres, og hvilke virksomheder der overtræder reglerne.
1.2 Indhold
Lovforslaget indebærer, at oplysninger om tilsynet med regler i den finansielle lovgivning om god skik, prisoplysning og en række nærmere angivne bestemmelser af forbrugerbeskyttende art, undtages fra Finanstilsynets generelle tavshedspligt.
Det betyder, at der fremover kan gives aktindsigt i oplysninger om tilsynet med de forbrugerrettede regler i den finansielle lovgivning efter de almindelige regler i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Aktindsigten omfatter ikke oplysninger om privatpersoners forhold, oplysninger af væsentlig økonomisk betydning for personer eller virksomheder, samt andre typer oplysninger, som efter forvaltningsloven og offentlighedsloven er belagt med tavshedspligt.
Samtidig indføres en forpligtelse for Finanstilsynet til at orientere offentligheden om sager af almen interesse. Det vil være op til Finanstilsynet at vurdere, om der er behov for at offentliggøre navnet på den/de virksomheder, som har været involveret i sagen. Finanstilsynet vil udarbejde retningslinjer for hvornår, og i hvilke sager, der bør ske offentliggørelse af en virksomheds navn. Disse retningslinier vil blive forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd.
Med de foreslåede ændringer bringes reglerne om offentlighed om tilsynet med forbrugerbeskyttende regler på det finansielle område på linje med, hvad der gælder for tilsynet med tilsvarende regler for alle andre brancher. De nye regler svarer således fuldstændig til, hvad der gælder for Forbrugerombudsmandens tilsyn med overholdelse af markedsføringslovens regler om god skik og prisoplysning. Disse regler regulerer alle andre brancher end den finansielle sektor.
Med de foreslåede regler vil offentligheden således få den samme indsigt i tilsynet med banker og forsikringsselskabers overholdelse af god skik, som den i dag har i tilsynet med, at eksempelvis teleselskaber, rejsebureauer, og detailhandelsvirksomheder overholder god skik.
De ændrede regler vil sikre større åbenhed om tilsynet med forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område til gavn for forbrugerne og for de virksomheder, som overholder reglerne, og kan medvirke til en bedre efterlevelse af reglerne.
2. Vedrørende håndhævelse af reglerne om egnethed og hæderlighed
2.1 Formål
Ifølge lov om finansiel virksomhed må en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke være pålagt strafansvar eller på anden måde være uegnet til at bestride hvervet som direktør eller bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed.
Det forslås at ændre reglerne om Finanstilsynets muligheder for at gribe ind, når et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed, så de bliver mere målrettede og effektive.
2.2Indhold
Finanstilsynet er via en række direktiver og standarder forpligtet til at sikre, at direktions- og bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder ikke er pålagt strafansvar eller på anden måde er uegnet til at bestride hvervet som direktør eller bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed.
Hvis et bestyrelsesmedlem ikke lever op til hæderlighed og egnetheds bestemmelserne, er Finanstilsynets eneste nuværende mulighed for at gribe ind at inddrage virksomhedens tilladelse. Såfremt en direktør ikke lever op til hæderlighed og egnetheds bestemmelserne, giver de nugældende regler alene Finanstilsynet mulighed for udstede et påbud mod virksomheden om at afsætte vedkommende. Såfremt påbuddet ikke efterleves er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage virksomhedens tilladelse.
Det er problematisk at Finanstilsynet kun har denne ekstreme indgrebsmulighed hvis der eksempelvis er tale om, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør er kommet under gældssanering. Det vil generelt være helt ude af proportioner at lukke en virksomhed i sådanne tilfælde, og der er dermed tale om en tvangsforanstaltning, som man reelt ikke vil kunne benytte.
Det forslås derfor at ændre reglerne om håndhævelse af disse regler, så Finanstilsynet får mere effektive og målrettede indgrebsmuligheder såfremt en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed. Forslaget vil således indføre yderligere sanktionsmuligheder i tilfælde af, at direktions- og bestyrelsesmedlemmer er uegnede. Ændringer gennemføres i samtlige finansielle love, hvori der stilles krav til ledelsens egnethed og hæderlighed.
Der er endvidere rejst kritik af at det nuværende prøvelsessystem ikke yder tilstrækkelig retssikkerhed til en person, som i praksis fjernes fra sin stilling. I dag indbringes afgørelsen administrativt for Erhvervsankenævnet af enten virksomheden eller den person, som ikke længere opfylder fit & proper-kravene. Alternativt kan man anlægge en sag ved domstolene. Det er virksomheden eller personen, som selv skal udfærdige klagen/stævningen og betale klagegebyr til ankenævnet (4000 kr.) eller retsafgift (500 kr.). Der foreslås derfor indført en ny procedure for prøvelse af Finanstilsynets indgreb i sager om egnethed og hæderlighed. Efter lovforslaget kan den som påbuddet retter sig imod forlange påbuddet indbragt for domstolene med det samme af Finanstilsynet. Den nye procedure skal sikre en mere effektiv og hurtig domstolsprøvelse af indgrebet.
Da bestyrelsesmedlemmer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke er udpeget af en ejerkreds, men af enten beskæftigelsesministeren, finansministeren eller arbejdsmarkedets organisationer, får Finanstilsynet ikke kompetence til at give påbud til disse bestyrelsesmedlemmer. I stedet skal Finanstilsynet underrette den minister eller organisation, som har udpeget medlemmet, som så må tage stilling til, om bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.
3.1 Formål
Forslaget er udarbejdet i lyset af det forslag til lov ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, som forventes fremsat 11. oktober af beskæftigelsesministeren.
Formålet er at give livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser mulighed for at anvende samme beregningsmetode for optjening af pension, som foreslås at gælde for ATP fra 1. januar 2008.
3.2 Indhold
Der er tale om en valgmulighed for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Den hidtil anvendte metode vil fortsat kunne benyttes. Den nye metode består i at opdele præmieindbetalingen i en del, for hvilken der garanteres pension, og en del, som tilgår det kollektive bonuspotentiale direkte. Indbetalingerne til det kollektive bonuspotentiale skal bruges til sikring af den pågældendes forsikringsaftale eller til bonus.
Det er herefter muligt at garantere pension for en del af præmien på et grundlag, hvor beregningselementerne er fastsat med udgangspunkt i realistiske og aktuelle forhold. Det er et krav, at det anmeldte grundlag samlet set er betryggende. For øvrige metoder for optjening af pension, hvor der garanteres pension for hele præmiebetalingen, gælder de nuværende regler uændret.
Status
Lovforslaget forventes sendt i høring snarest med henblik på fremsættelse Nov II.