|
|
|
|
|
|
Baggrund
Lovforslaget skal sikre den effektive iværksættelse af Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning (EF) Nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en â€europæisk gruppe for territorialt samarbejde†(herefter benævnt EGTS).  Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, men der skal tilvejebringes hjemmel for de administrative regler, der er nødvendige for, at forordningen kan anvendes her i landet. Denne hjemmel tilvejebringes i form af en administrationslov.
EGTS-forordningen er vedtaget som en del af det samlede regelsæt for EU's strukturfonde for 2007-2013, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i sommeren 2006.
Baggrunden for forordningen er bl.a., at offentlige myndigheder i en række medlemsstater – særligt regioner og kommuner - har haft vanskeligt ved at deltage i grænseoverskridende samarbejder i den forrige strukturfondsperiode 2000-2006.
Fra dansk side er man ikke bekendt med hindringer i relation til danske offentlige myndigheders deltagelse i grænseoverskridende samarbejde, hvilket formentlig vil betyde, at EGTS’er kun i begrænset omfang vil blive brugt som ramme for danske myndigheders deltagelse i grænseoverskridende samarbejde.
Forordningens indhold
I henhold til forordningen er formålet med en EGTS at lette det grænseoverskridende samarbejde i EU med henblik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed. En EGTS har status som juridisk person og kan bestå af en gruppe af myndigheder (statslige, regionale, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer), der går sammen med tilsvarende myndigheder i et andet EU-land om at gennemføre et samarbejde på tværs af grænserne.
I henhold til forordningen bør en EGTS kunne handle enten med henblik på gennemførelse af programmer eller projekter for territorielt samarbejde, der medfinansieres af Fællesskabet, fx af strukturfondene. Forordningen åbner også mulighed for, at en EGTS kan også anvendes til gennemførelse af programmer for territorielt samarbejde, som medlemsstaterne selv tager initiativ til uden finansielt bidrag fra Fællesskabet.
En EGTS kan således omfatte et strategisk samarbejde eller bruges som organisationsform for et konkret projekt, fx et strukturfondsfinansieret projekt om videnspredning. En EGTS kan dog også anvendes som organisationsform for projekter, der ikke omfatter erhvervsudvikling eller EU-finansiering, fx et projekt om børnepasning eller ambulancekørsel over grænserne.
Forordningen fastsætter, at medlemmerne af en EGTS handler inden for rammerne af den kompetence, som de har i henhold til national lovgivning, og at en EGTS har status af juridisk person i den medlemsstat, hvor den har sit hjemsted. Med andre ord er det den nationale lovgivning som gælder, når en dansk myndighed deltager i en EGTS, ligesom en EGTS, der er registreret i Danmark skal følge gældende lovgivning her i landet. En offentlig myndighed i Danmark vil derfor ikke kunne deltage i samarbejder i regi af en EGTS, som den pågældende myndighed i henhold til nationale regler ikke har mulighed for.
Indhold
Med henblik på at sikre forordningens effektive iværksættelse fastlægger lovforslaget nærmere regler for så vidt angår følgende 4 forhold:
1. Rækkevidden af en EGTS’s opgaver.
2. Karakteren af en EGTS.
3. Hæftelse og ansvar for en EGTS.
4. Administrerende myndigheder
Økonomi- og Erhvervsministeriet har drøftet disse forhold med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og lægger i lovforslaget op til følgende:
1. Vedr. rækkevidden af en EGTS’s opgaver
Forordningen åbner mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse de opgaver, en EGTS kan udføre uden finansielt bidrag fra Fællesskabet. Sådanne opgaver skal dog som minimum omfatte de samarbejdsaktioner, der er opført i artikel 6 i Regionalfondsforordningen, dvs. opgaver som styrker den økonomiske og sociale samhørighed, og som ligger indenfor rammerne af de grænseoverskridende strukturfondsprogrammer. Der lægges i lovforslaget op til at anvende denne begrænsning.
2. Karakteren af en EGTS.
Lovforslaget lægger op til, at en EGTS med hjemsted i Danmark er et privatretligt organ. Der er herved lagt vægt på, at EGTS’er skal organiseres på privatretligt grundlag, fx som I/S med ubegrænset ansvar. Sådanne privatretlige organisationsformer er ikke en del af den offentlige forvaltning, selvom det er kommuner eller regioner, som deltager heri.
3. Hæftelse og ansvar for en EGTS.
Lovforslaget lægger op til, at danske medlemmer af en EGTS skal have ubegrænset ansvar, hvilket svarer til den hæftelsesform, som forordningen lægger op til. For at sikre tredje parts krav overfor en EGTS lægger lovforslaget endvidere op til, at en EGTS ikke kan registreres i Danmark, hvis et eller flere medlemmer af den pågældende EGTS har begrænset ansvar. Et af de få lande som pt. har gennemført regler i henhold til forordningen er UK, som ligeledes ikke tillader registrering af en EGTS i UK, såfremt medlemmerne heraf har begrænset ansvar.
4. Administrerende myndigheder.
Lovforslaget lægger op til, at kompetencen til at godkende deltagelse i en EGTS skal ligge hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, der er ansvarlig for forvaltningen af EU’s strukturfondsmidler. Godkendelse sker på baggrund af høring af det relevante ressortministerium, herunder afgørelse om, hvem der fører kontrol med EGTS’ens forvaltning af offentlige midler. Lovforslaget lægger endvidere op til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for registreringen af en EGTS med hjemsted i Danmark.
Status
Lovforslaget vil blive sendt i høring den 10. oktober 2007 med høringsfrist sat til 31. oktober 2007.