Til virksomheder, organisationer, myndigheder mv. på vedlagte liste.

 

23. oktober 2007

J.nr.03025/30029-0018

Ref. JBE/MFS

 

 

Side 1/1

 

 

 

 

Høring vedrørende forslag til ændring af lov om CO2-kvoter.

 

Hermed fremsendes i offentlig høring transport- og energiministerens forslag til ændring af lov om CO2-kvoter.

 

Efter EU´s kvotedirektiv skal medlemslandenes udkast til plan for tildeling af gratis CO2-kvoter godkendes af Europa- Kommissionen. Danmarks kvotetildelingsplan for 2008-2012 blev godkendt af Kommissionen den 31. august 2007 på betingelse af, at den mængde kreditter, som virksomhederne kan anvende i EU´s kvoteordning, reduceres.

 

Tildelingsplanen blev – med forbehold for EU-godkendelsen - gennemført som dansk lov ved ændring af lov om CO2-kvoter den 6. juni 2007.  Loven er - bortset fra spørgsmålet om kreditloftet - i fuld overensstemmelse med EU-godkendelsen, og kan nu sættes i kraft med virkning fra 1. januar 2008.

 

Vedlagte lovforslag gennemfører udelukkende Europa- Kommissionens betingelse om nedsættelse af kreditloftet for virksomhederne.  Med lovforslaget opretholdes balancen mellem elproduktion og øvrig produktion, idet reduktionen sker ligeligt mellem virksomhederne. Der henvises til lovforslagets bemærkninger.

 

Ændringen vedrører betingelser for returneringen af kvoter og kreditter primo 2009 og kan efter vedtagelse sættes i kraft i primo 2008.

 

Bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsen, gerne elektronisk pÃ¥ [email protected].

 

Høringsfristen udløber mandag den 12. november kl. 12.00

 

 

Venlig hilsen

 

Jens Bengtsson