Til
Det Energipolitiske Udvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) inviterer til konference om de teknologiske udfordringer på Grønland set i lyset af klimaforandringerne onsdag d. 21. november 2007, kl. 13.00 – ca. 17.00 på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K.
Gæster fra forskning, erhvervsliv og myndigheder i Grønland, Island og Danmark vil gøre status over konsekvenserne for det grønlandske samfund af de igangværende klimaforandringer. Tiltag der kan imødegå de negative konsekvenser af klimaforandringerne, og nye muligheder for råstofindvinding og energiproduktion, vil blive diskuteret. Se endvidere vedhæftede program eller klik her for yderligere information: http://www.atv.dk/b/Moeder-2007/B291.pdf
Vi håber, at medlemmer af Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget vedr. Grønlandske Forhold eller andre folketingsmedlemmer vil være interesserede i at deltage, naturligvis uden betaling. Vedrørende tilmelding, se vedhæftede program.
Med venlig hilsen
Jens Christian Riise
Projektleder
ATV
Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Lundtoftevej 266, 2800 Kgs. Lyngby
Telefon: 45 88 13 11
Direkte telefon: 45 96 08 21
E-mail: [email protected]