V 78 Om vedvarende energi

Samling: 2006-07
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
25-05-2007
Forslag til vedtagelse:
Idet Folketinget konstaterer: - at et liberaliseret energimarked er præget af kortsigtede kommercielle investeringer, som betyder, at dette marked hverken er velegnet til at sikre forsyningssikkerhed eller miljøhensyn, - at Dong Energys fokusering på maksimalt overskud har betydet, at de mere langsigtede udviklingsaktiviteter er forsvundet, pålægger Folketinget regeringen: - at droppe planerne om at sælge aktierne i DONG og ændre DONG’s formålsparagraf, sådan at formålet bliver at sikre danskernes forsyningssikkerhed og energi til rimelige priser produceret på basis af vedvarende energikilder. DONG skal fungere som en spydspids i implementeringen af en energipolitisk målsætning om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. På den måde kan DONG gå i spidsen på udviklingsområdet – også hvor der ikke er kommercielle gevinster lige om hjørnet.
Afstemning:
V 78 forkastet, idet 1 (EL) stemte for, 104 (V, S, DF, KF, RV og SF) imod.
Fremsat under: