1. Nye udfordringer, nye svarMange afrikanske lande - især i Afrika syd for Sahara - har i de senere år oplevet højereøkonomisk vækst, mere samhandel, flere investeringer og frem for alt færre krige og meredemokrati. Der er en ny optimisme i Afrika og en tro på fremskridt. Det internationalesamfund har forpligtet sig til at forøge bistanden til Afrika, og mange afrikanske regeringer ervillige til at forstærke den reformindsats, som allerede har vist sig at give gode resultater.Afrika er blevet vigtigere for løsningen af globale spørgsmål som klima, smitsomme sygdomme,bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, migration og radikalisering. En række nye aktører –herunder ikke mindst Kina, Indien og Latinamerika - er begyndt at vise større interesse forAfrika – gennem styrkelse af de politiske bånd, samhandel, investeringer og bistand. Afrika harmeget at vinde ved globaliseringen, og meget at bidrage med til resten af verden.Også Danmarks forhold til Afrika syd for Sahara er mangfoldigt og handler om meget mereend udviklingssamarbejde. Vi er forbundet på mange måder bl.a. igennem samhandel,påvirkninger fra medierne, kunst, og gennem venskaber og familiebånd.Selv med den forøgede internationale indsats vil det blive meget svært at nå FN’s 2015-mål iAfrika. Som det fremgår af faktaboksen på side 5 og oversigten på side 6 er udfordringerneenorme, og fattigdom manifesterer sig på mange måder. Afrika står overfor en række storeudfordringer og problemer, som det vil kræve en fælles indsats fra det internationale samfundog Afrika selv at løse. Danmark skal være en af Afrikas vigtigste partnere i kampen mod destore udfordringer og vi skal forøge vores bistand til Afrika. Partnerskabet skal først ogfremmest hvile på Afrikas egen vilje til udvikling og på et samarbejde med afrikanske ledere, derdemonstrerer både social ansvarlighed, reformvilje og respekt for de demokratiske spilleregler.Afrikas andel af kapitalstrømme og verdenshandlen er faldet, og det samledebruttonationalprodukt i Afrika syd for Sahara, når man ser bort fra de to store økonomierNigeria og Sydafrika, er kun på størrelse med Danmarks. Der har kun været små forbedringer iadgangen til uddannelse og sundhed, og næsten 1 ud af 5 børn i Afrika når ikke at blive 5 årgamle. En tredjedel af alle børn går ikke i skole. 1 ud af 15 kvinder dør i forbindelse medsvangerskab.En af Afrikas største udfordringer ligger i den demografiske udvikling. En ny stor generation afunge afrikanere er på vej med energi og vilje til forandring, men de mangler uddannelses- ogbeskæftigelsesmuligheder. Især de unge kvinder står overfor store udfordringer, da de mangesteder fortsat må kæmpe for at opnå lige rettigheder og indflydelse på deres livsvilkår og påudviklingen af de afrikanske samfund.Halvdelen af Afrikas befolkning er i dag under 18 år, og i modsætning til andre dele af verdenforventes det, at ungdomsårgangene i Afrika vil fortsætte med at vokse i de kommende årtier.Allerede i 2015 ventes ungdomsårgangene mellem 15 og 24 år at udgøre mere end en femtedelaf Afrikas samlede befolkning. I de næste 20 år vil der blive behov for 10-15 mio. nye jobs omåret alene for at beskæftige de mange unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet.

Manglen på indkomst- og beskæftigelsesmuligheder er et af de forhold, der bekymrerafrikanerne mest. I et Afrika, hvor flere lande i stigende grad er kendetegnet ved fred,demokrati og ansvarlige ledere, vil denne bekymring blive en vigtig politisk udfordring. Ogmanglende svar på denne udfordring har ikke kun betydning for de afrikanske samfund, menvil i stigende grad få det for Afrikas naboer, og dermed også Danmark.Udviklingen i Afrika dækker over store forskelle mellem de afrikanske lande, og disse forskellevokser. Nogle lande i Afrika har høj økonomisk vækst, mens en anden gruppe falder bagud iudskilningsløbet. Afrika kan ikke skæres over én kam. Danmarks samarbejde med Afrika måtage udgangspunkt i situationen i det enkelte land og i de forandringskræfter, der driverudviklingen. Krav om en ansvarlig regeringsførelse, der bekæmper fattigdom gennem fremmeaf demokrati og respekt for menneskerettighederne er også centralt for dette udgangspunkt.Danmark skal føre en sammenhængende politik, hvor det politiske og udviklingspolitiske, detøkonomiske og sikkerhedspolitiske engagement indgår i et effektivt samspil, og hvorvægtningen af de forskellige indsatsområder vil være forskellig i de enkelte lande.I fattige men stabile lande med økonomisk vækst og fremskridt vedrørende demokratisering oggod regeringsførelse er udviklingssamarbejdet det vigtigste element i det danske engagement.Udgangspunktet er landenes egne planer og prioriteter, og deres vilje til at gennemføre dem.Der er også muligheder for et stærkere samarbejde om emner, der bliver mere aktuelle somfølge af globaliseringen, og som ligger uden for den traditionelle udviklingsbistand. Det gælderbl.a. sikkerhedssektorreform, migration, klimatilpasning og samarbejde om kultur og medier.Samfundsudviklingen i Afrika er præget af usikkerhed. Mange lande i Afrika er i krise ogkonflikt eller på vej ud af konflikt. I skrøbelige stater kan problemerne udvikle sig til en merefundamental mangel på vilje eller evne til at tage ansvaret for udviklingsprocessen.Naturkatastrofer kan skabe eller forværre konflikter og kriser. Udviklingsbistand kan bidrage tilstabilisering og genopbygning, men må ses i en snæver sammenhæng med mulighederne for atpåvirke på andre måder gennem politiske og fredsbevarende indsatser både i de enkelte landeog på regionalt niveau. AU spiller en voksende rolle som ramme for et samarbejde mellem deafrikanske lande om stabilisering og konfliktløsning.Enkelte afrikanske lande med stor økonomisk og politisk vægt har mulighed for at påvirkeudviklingen i hele regionen i en positiv retning. Det gælder især Sydafrika og i nogen grad ogsåNigeria og Etiopien. Her spiller den traditionelle udviklingsbistand en mindre rolle, men tilgengæld bliver bredere politisk og økonomisk dialog og samarbejde vigtigere.Danmarks langvarige udviklingssamarbejde med en række afrikanske lande giver godemuligheder for at opbygge alliancer og samarbejde på en række områder. Med den nyeAfrikapolitik vil regeringen lægge rammerne for Danmarks fremtidige samarbejde med Afrikasyd for Sahara – baseret på de nye udfordringer og de nye muligheder, som globaliseringenskaber.

Faktaboks:

Der er for lidt fremskridt i bekæmpelsen af Afrikas fattigdom:

Selvom andelen af afrikanere,der lever under 1 USD om dagen falder noget som følge af den økonomiske vækst, så stiger detsamlede antal fattige fortsat. FN’s 2015-mål om at halvere antallet af fattige, kan ikke nås i Afrika.Den forventede levealder er kun på 46 år, sammenlignet med 65 år i andre udviklingslande.

Kvinderne er ikke med i udviklingsprocessen:

I dag er kun godt en tredjedel af Afrikas formellearbejdsstyrke kvinder, og kun 16% af parlamentsmedlemmerne er kvinder. Under halvdelen afbørnefødslerne i Afrika finder sted med deltagelse af uddannede jordmødre eller sygeplejersker.

Afrikas unge mangler beskæftigelse og uddannelsesmuligheder:

Der skal skabes 10-15millioner nye jobs om året alene for at beskæftige de mange unge, der kommer ind påarbejdsmarkedet. Der er fremskridt i adgangen til grunduddannelse, men det er fortsat kun 64% afAfrikas børn, der går i skole. Erhvervsuddannelserne og de højere uddannelser giver ikke dekvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.

HIV/AIDS dræber millioner i Afrika og dræner kontinentet for energi:

64% af alle HIV-smittedei verden og 90% af børn med HIV er afrikanere. Mindre end 50% af afrikanske unge hartilstrækkelig viden om HIV/AIDS.

Afrika er ikke nok med i den globale økonomi:

10% af verdens befolkning er afrikanere, menkun 2% af verdens BNI, internationale investeringer og udenrigshandel er i Afrika.

Afrikas miljø er hårdt belastet, og klimaforandringerne vil ramme Afrika hårdt:

To tredjedeleaf Afrikanerne lever fortsat på landet og er direkte afhængige af naturgrundlaget, og i modsætningtil andre dele af verden stiger landbrugets produktivitet ikke. Klimaforandringerne vil forstærketendensen til ørkenspredning og forøge risikoen for ødelæggende naturkatastrofer.

Konflikter og ustabilitet hæmmer fremskridt:

Mange lande i Afrika kæmper for at sikre stabilitetog genopbygning efter konflikter, og risikoen for tilbageslag er høj. 4-5 millioner afrikanere erflygtninge og 12-13 millioner er internt fordrevne.

Menneskerettighederne bliver fortsat ikke respekteret:

Gennemførelsen af internationaleforpligtelser på menneskerettighedsområdet halter i visse lande bagefter. På trods af meredemokrati er forholdene for oppositionsgrupper og menneskerettighedsforkæmpere fortsat svære.Kilder: FN og Verdensbanken

2. Afrika - en partner i globaliseringenGlobaliseringen giver samhandel og investeringer, men skaber også andre muligheder ogudfordringer. Elektroniske medier og billigere transport gør det lettere at rejse og udveksleideer. Vi kommer tættere på hinanden, og det understreger behovet for dialog og samarbejdebl.a. om fælles værdier som menneskerettigheder og ligestilling.Der er brug for et partnerskab, der bringer Afrika ud af den ensidige rolle sombistandsmodtagere præget af korruption og konflikter og mere ind på den internationale scene.Dialogen og samarbejdet skal give mulighed for gensidig forståelse og påvirkning og må byggepå en klar erkendelse af, at interesser og synspunkter ikke altid er sammenfaldende. Der erbehov for at involvere både regeringer, civilsamfund og den private sektor. Mange afrikanskelande har vist, at de både kan og vil deltage i globaliseringen og sikre sig en andel af deøkonomiske gevinster, som den kan give. Det er fremtiden for Afrika, ligesom det er for restenaf verden.Afrika har store oliereserver og andre naturressourcer, som er med til at give kontinentet envoksende strategisk betydning. Der er også voksende international opmærksomhed om dentrussel, som voksende radikalisering i Afrika kan komme til at udgøre i fremtiden. De flesteafrikanske lande forholder sig selv til disse udfordringer og er i stigende grad udenrigs- ogsikkerhedspolitiske aktører. Det regionale samarbejde i Afrika er ramme om dialog ogsamarbejde blandt landene i Afrika, men der er også voksende interesse for udenrigs- ogsikkerhedspolitisk dialog mellem afrikanske lande og lande uden for Afrika, selvom Afrikasstemme i det internationale samfund fortsat ikke er så stærk, som den burde være.Danmark kan bygge videre på det tætte forhold til vore programsamarbejdslande og systematiskinddrage nye områder i dialogen. Det giver mulighed for at opbygge alliancer og en platform tilat forstærke dansk indflydelse i regionen og globalt.Regeringen vil arbejde for:At gruppen af Afrikanske lande bliver stærkere repræsenteret i FNs Sikkerhedsråd.Bedre og tættere samarbejde mellem FN og AU, især på det sikkerhedspolitiske område.Mere dialog på politisk niveau – herunder ministre og folketingsdelegationer – om emnerder ligger ud over bistandssamarbejdet.At fremme afrikanske kvinders deltagelse i globaliseringen gennem økonomisk og politiskligestilling.At fremme respekten for menneskerettighederne i Afrika, bl.a. gennem retsreformer oginstitutionsopbygning og med fokus på gennemførelsen af traktatforpligtelser, arbejdetimod tortur og dødsstraf og fremme af oprindelige folks rettigheder.Styrket dialog om sikkerhedssektorreformer og evt. gradvis udvikling af et bilateraltsamarbejde mellem danske og afrikanske forsvars- og politistyrker herunder fortsat støtte tiltil udviklingen af African Standby Forces.Regeringen vil endvidere arbejde for at styrke afrikansk deltagelse i det globale samarbejdepå ikke-spredningsområdet.

Tættere samarbejde og udveksling mellem Danmark og Afrika vedrørende forskning – f.eks.om landbrug, sundhed og sikkerhed - kultur og medier.Forstærket politisk dialog med Sydafrika om en vifte af spørgsmål af betydning for helekontinentet og med styrket fokus på indsatser, der kan støtte Sydafrikas rolle i andre dele afAfrika.Klimaforandringer og migration er to vigtige globale udfordringer, hvor Afrika spiller en stadigvigtigere rolle. Det er nødvendigt at få Afrika mere med i det internationale samarbejde for atfinde bæredygtige løsninger på globale udfordringer. Afrika skal inddrages i et globaltsamarbejde vedrørende migration og udvikling. Der skal sættes fokus på sammenhængenmellem migration og udvikling – på at tackle de voksende udfordringer fra migration og påbedre at drage nytte af dens muligheder. Manglende sikkerhed og beskæftigelse er de vigtigstemigrationsårsager for afrikanere. Klimaforandringerne vil i sig selv kunne skabe øget migrationbåde i og ud af Afrika. Afrika er den verdensdel, der bidrager absolut mindst til den globaleopvarmning, men er samtidig det kontinent, der forventes at skulle bære de alvorligstekonsekvenser.Regeringen vil:Inddrage Afrika i løsninger på de globale klimaudfordringer under de kommendeforhandlinger om en afløser for Kyoto-traktaten, og arbejde for at sikre resultater, dertilgodeser hensynet til Afrikas udvikling.Arbejde for at afrikanske lande kan få adgang til finansiering af projekter med henblik på enreduktion i udledningen af drivhusgasser i de lande, hvor der er et særligt behov.Forstærke dialogen om international migration og støtte opbygningen af administrativkapacitet til at planlægge og styre migrationsstrømme i både oprindelseslandene og påregionalt plan.Arbejde for en forbedret dialog mellem oprindelses- transit og destinationslandene, der skalskabe grundlag for et effektivt internationalt samarbejde om migration – bl.a. gennem EU.Fastholde en markant nærområdeindsats til de fattigste udviklingslande. Sammenhængenmellem national flygtninge- og asylpolitik og tiltag i nærområderne vil fortsat blive vægtethøjt.Arbejde for at mindske konsekvenserne af hjerneflugt bl.a. gennem stipendier til ungeafrikanere.Inddrage afrikanske diaspora organisationer i Danmark som partnere i indsatsen i Afrika.Danmarks eksport og investeringer i Afrika er yderst begrænsede og koncentreret på få lande,men stadig flere danske virksomheder og investorer viser interesse for potentialet på nyeafrikanske markeder. Afrika kan på længere sigt blive et vigtigt vækstmarked, hvorfor danskevirksomheder allerede nu med fordel kan gøre sig erfaringer og opbygge netværk. I en mindregruppe af lande med høj vækst som f.eks. Ghana, Tanzania, Kenya og Sydafrika er der særligtinteressante muligheder for dansk erhvervsliv. Et tættere kommercielt samarbejde skal bygge påinternationale standarder for virksomhedernes sociale ansvar og for bekæmpelse af korruption,f.eks. gennem implementering af FN’s Global Compact.

Gode rammebetingelser for erhvervslivet er en forudsætning for at tiltrække udenlandskeinvesteringer. De afrikanske regeringer må selv gå forrest i arbejdet med at fremmeerhvervsklimaet, herunder at bekæmpe korruption. Danmark kan samarbejde med andredonorer og aktører om at overvinde konkrete forhindringer på landeniveau for udenlandskeinvesteringer og for en større samhandel mellem Afrika og de rige lande. Det gælder f.eks. ogsåved mangel på infrastruktur, hvor bl.a. EU-Kommissionen og Verdensbanken yder vigtigbistand. I lande med gode rammebetingelser og vilkår for virksomhederne kanerhvervsfremstød med deltagelse af danske virksomheder medvirke til at øge samhandlen.Regeringen vil:Arbejde for bedre afsætningsmuligheder for Afrikanske landes eksport påverdensmarkederne – især inden for rammerne af EU og WTO.Forstærke støtten til forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet i en række afrikanskelande, herunder korruptionsbekæmpelse.Arbejde for danske erhvervsfremstød i lande med høj vækst, så danske og afrikanskevirksomheder sammen kan udvikle nye forretningsmuligheder.Sikre, at Danmarks Eksportråd giver prioritet til at assistere danske virksomheder i Afrika.

3. Regional integration fremmer samhandel, vækst og stabilitetAfrika satser nu ligesom Europa på at skabe stabilitet og vækst gennem en integrationsproces,der forbinder politisk og sikkerhedspolitisk samarbejde med økonomisk samarbejde og fremmeaf demokrati og menneskerettigheder. Samarbejde om fælles standarder og lavere indbyrdestoldbarrierer kan skabe større afrikanske regionale markeder, som bl.a. vil være mereinteressante for internationale investorer. En gensidig åbning af de afrikanske markeder vil væreet vigtigt skridt på vejen til en generel liberalisering af de afrikanske landes import.De afrikanske lande har forpligtet sig til at styrke Afrikas egne samarbejdsorganisationer, såafrikanerne bedre selv kan håndtere udfordringerne og få en stærkere stemme i detinternationale samfund. Danmark har siden 2004 ydet støtte til opbygningen af en afrikansksikkerhedsarkitektur under Afrikaprogrammet for Fred, der sigter på at styrke de afrikanskeorganisationers kapacitet til at håndtere kriser og bidrage til fredsbevarende operationer. Deafrikanske samarbejdsorganisationer har stigende vilje til at træffe beslutninger og udvikle fællespolitikker, men der er mangel på kapacitet til at gennemføre beslutningerne, og den danskestøtte bidrager især på dette område. Støtten er baseret på solidt afrikanske ejerskab, og går tilde afrikanske organisationers egne initiativer og så vidt muligt direkte til deres budgetter.Regeringen vil arbejde for:At lancere et nyt initiativ for støtte til afrikansk integration herunder i AU-regi i 2009, derudover støtte til sikkerhedsarkitekturen også rummer komponenter til støtte for økonomisksamarbejde samt demokratisering, ligestilling og fremme af menneskerettighederne.En samlet dagsorden, hvor AU, NEPAD og de subregionale økonomiskesamarbejdsorganisationer alle er del af en fælles ramme for at fremme af fred og udvikling iAfrika. Organisationerne skal spille bedre sammen og deres samlede kapacitet udnyttesbedst muligt.

EU har en vigtig rolle at spille i forhold til de afrikanske samarbejdsorganisationer, ogsamarbejdet mellem EU og Afrika kan bl.a. anvendes til at videreformidle Europas erfaringermed at fremme vækst og stabilitet gennem integration. EU Kommissionen yder alleredeomfattende støtte til afrikansk integration, og den bilaterale danske støtte til de afrikanskeregionale organisationer vil derfor blive tilrettelagt i et tæt samarbejde med EU. EUKommissionen er en vigtig donor i de enkelte afrikanske lande, især inden for infrastruktur ogenergi, og EU spiller gennem den fælles handelspolitik en afgørende rolle for Afrikaseksportmuligheder på verdensmarkederne.Regeringen vil arbejde for:En styrkelse af EU's dialog og samarbejde med afrikanske organisationer bl.a. gennemvedtagelse af en fælles strategi under EU-Afrika topmødet i Lissabon i december 2007.At de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og afrikanske lande (EPA’erne) fremmerudvikling og beskæftigelse gennem markedsåbning og regional integration i Afrika ogintegration i verdenshandelen. Forhandlingerne og gennemførelsen af EPA’erne måforankres i de eksisterende samarbejdsorganisationer i Afrika og i deres sekretariater.Bedre adgang for de afrikanske lande til det europæiske marked, og at de ikke udsættes forunfair konkurrence på deres hjemmemarkeder fra subsidierede europæiske landbrugsvarer.EU’s ’Everything-but-Arms’ ordning bør udvides til at omfatte alle lande syd for Sahara ogoprindelsesreglerne gøres mere lempelige.At landene i Afrika fremmer deres indbyrdes samhandel– gerne ved etablering af egentligeafrikanske frihandelsområder.Et udviklingsvenligt resultat af WTO-forhandlingerne, bl.a. ved at støtte de afrikanskelandes forhandlingskapacitet.At fremme EU's Afrika energi initiativ, herunder gennem bidrag til den nye EU-Afrikainfrastruktur fond.Politiske kriser og konflikter truer fortsat stabiliteten og udviklingen på kontinentet. Deafrikanske lande er selv blevet mere aktive i de senere år for at fremmedemokratiseringsprocesser og fredsmægling. Ikke mindst NEPAD initiativet peger fremad medden gensidige forpligtelse for medlemslandene til at lade deres regeringsførelse underkaste enkritisk gennemgang. På trods af stigende politisk vilje i en række medlemslande har AU ogNEPAD fortsat ikke formået at løfte denne opgave på overbevisende vis. Det kræver både atde politiske forpligtelser føres ud i livet, og at der afsættes ressourcer til at opbygge dennødvendige kapacitet hertil. Danmark vil overfor de afrikanske partnerlande understregevigtigheden af, at NEPAD-initiativet kommer til at fungere bedre. Krisen i Darfur understregertydeligt disse udfordringer. Der er derfor behov for fortsat FN involvering og for støtte fra detinternationale samfund.Danmark yder støtte til opbygning af de regionale organisationers kapacitet til at håndtere kriserog konflikter. Men Danmark kan også yde bilaterale indsatser. Danmark bør bidrage tilløsninger i 2-3 af Afrikas vigtigste brændpunkter, gennem indsatser, der omfatter såvel civilesom militære instrumenter, og hvor Danmark både vil yde direkte bidrag og deltage medkapacitetsopbygning for at gøre det muligt for de afrikanske lande selv at håndtere konflikterne

Det gælder især i Sudan, men forhåbentligt vil det inden for få år blive muligt at hjælpe et nytdemokratisk, men dybt forarmet Zimbabwe på fode efter års undertrykkelse og økonomisktilbagegang.Efter kriser og konflikter ligger der en stor opgave i genopbygning og stabilisering. Retsopgørog forsoningsprocesser kan bidrage til at skabe politisk stabilitet og lægge grunden foropbygning af retssamfund. Militære organisationer og oprørsgrupper er ofte domineret afmænd. Efter fredsslutning er der en særlig udfordring i at sikre, at disse mønstre bliver ændret,så kvinder også får mulighed for at bidrage til freden på lige fod med mænd.Regeringen vil:Bidrage til sammenhængende internationale indsatser i kriser og konflikter i Afrika, deromfatter diplomatiske, sikkerhedsmæssige, humanitære og udviklingsmæssige elementer.Indsatsen vil blive fokuseret på nogle få lande, der har høj politisk prioritet. Danmark kanhjælpe i et tæt samarbejde med multilaterale organisationer som eksempelvis UNDP oggennem stærk involvering af danske NGO’er.Bidrage til militære operationer i Afrika, når der er behov og mulighed for det.Deltage aktivt i donorsamarbejdet i Sydsudan med henblik på at fremme gennemførelsen afNord-Syd fredsaftalenYde en aktiv indsats for at skabe rammerne for en løsning på konflikten i Darfur.Deltage aktivt i de internationale bestræbelser på at fremme demokrati ogmenneskerettigheder i Zimbabwe, særligt gennem EU.Fortsætte og intensivere den danske bistand til civilsamfundet og andre demokratikræfter iZimbabwe, så Danmark har en solid platform for at deltage i en kommendegenopretningsfase.Arbejde for, at FN’s nye Fredsopbygningskommission yder en effektiv indsats med fokuspå Afrika i tæt samspil med Afrikas egne samarbejdsorganisationer.

4. Mere og bedre bistand til AfrikaFattigdomsbekæmpelse er fortsat den helt centrale målsætning for regeringens Afrikapolitik.Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i de lande, Danmark har programsamarbejde med,ligger under 10 kr. om dagen. I de afrikanske lande og områder, hvortil Danmarks ydernødhjælp, nærområde- og overgangsbistand, er fattigdommen ofte endnu mere udtalt.Hovedelementet i Danmarks relationer med Afrika skal også i de kommende år være detlangsigtede udviklingssamarbejde i et dusin lande. Regeringen vil bygge videre på den hidtidigebistandsindsats, der har været med til at skabe gode resultater, og som der står internationalrespekt om. Kvinder og HIV/AIDS vil blive fastholdt som centrale prioriteringer i Afrika.Koncentrationen ventes, inden for den nærmeste årrække, fortsat at ske på de 9 nuværendeprogramsamarbejdslande samt Niger og Sydafrika. Hertil kommer indsatserne i Sudan og påsigt Zimbabwe, der hænger tæt sammen med Danmarks politiske og diplomatiske rolle.

Afrika vil fortsat stå i centrum i dansk udviklingsbistand, og den bilaterale bistand til Afrika vilblive forøget, så den i de kommende år kommer til at udgøre 2/3 af den samlede bilateralebistand. Regeringen vil også fastholde andre lande på deres forpligtelser til at yde mere bistandtil Afrika og vil bringe dette spørgsmål op i internationale sammenhænge.God regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne er afgørende for udvikling oggrundlaget for dansk bistand til Afrika. Uden god regeringsførelse vil bistandsindsatsen kunhave begrænset virkning. Det vil være afgørende for Danmarks engagement, at de afrikanskeledere og samarbejdspartnere selv går forrest i dette arbejde og viser vilje til at gennemføre denødvendige ændringer og reformer.Kampen mod korruption er central. Korruption kan have forskelligt omfang og tage forskelligeformer – lige fra plyndring af statens ressourcer på højt niveau til bestikkelse af lokaleembedsmænd og politi. Der er behov for at sikre at offentlige indkøb finder sted ioverensstemmelse med internationale standarder. Tilsvarende er der behov for at styrkeparlamenternes, mediernes og civilsamfundets muligheder for at få indsigt i regeringens arbejdeog udøve demokratisk kontrol. Danmark bygger sit udviklingssamarbejde på et nul-toleranceprincip over for alle former for misbrug af danske bistandsmidler, og støtter aktivtpartnerlandenes egen kamp mod korruption.En effektiv bistandsindsats må bygge på de processer og forandringer, der allerede finder sted ide enkelte afrikanske lande. Der er brug for en dialog med både afrikanske regeringer,politikere, civilsamfundsrepræsentanter, forretningsfolk, traditionelle og religiøse ledere,forskere og kulturpersonligheder. Udgangspunktet må være de enkelte landes egnefattigdomsstrategier. Afrikanernes initiativ og ideer skal være afgørende og der skal sikres størstmuligt ejerskab. Modtagerlandenes regeringer må først og fremmest stå til ansvar for deresbefolkninger og sikre adgang til informationer om udviklingsindsatsen og de resultater, derbliver opnået.I de senere år er en række donorer uden for den traditionelle OECD-donorkreds begyndt atgøre sig gældende i Afrika. Det gælder bl.a. visse lande i Asien, især Kina, som i 2006 lovede atfordoble sin bistand til Afrika frem mod 2009. Det er en positiv udvikling, at Kina f.eks. yderstøtte til infrastrukturprojekter. Samtidig er det dog vigtigt at de afrikanske lande gennem aftalermed nye donorer f.eks. Kina sikrer sig, at disse nye partnere bidrager til at understøtte til enudviklingsproces, der fremmer demokrati og menneskerettigheder, sikrer miljøet, samt sikrerinvesteringer og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, der giver beskæftigelse og økonomiskfremgang til afrikanerne. Det er Afrikas langsigtede udvikling, det drejer sig om.Regeringen vil:Gradvis øge landerammerne i programsamarbejdslandene i Afrika afhængig af fortsattefremskridt fra partnernes side. Dette vil sikre yderligere fokus påprogramsamarbejdslandene i Afrika i den bilaterale bistand og dermed konsolidere dengeografiske koncentration af bistanden.Arbejde for, at der skabes bedre rammer om den demokratiske deltagelse iudviklingsprocessen inden for de parlamentariske systemer og i det direkte samspil mellemstat og civilsamfund. Det vil være vigtigt at sikre, at offentligheden og lokale

civilsamfundsorganisationer får bedre muligheder for at spille en rolle, herunder i kampenmod korruption. Der vil blive udarbejdet en ny dansk civilsamfundsstrategi som baggrundfor dette.Inddrage danske NGO’er i både fortalervirksomhed og levering af sociale serviceydelser iAfrika afhængig af de lokale forhold. Indsatsen vil blive skræddersyet til situationen i detenkelte land og hensynet til at sikre stærkt nationalt ejerskab.Satse målrettet på at fremme god regeringsførelse i Afrika og på at udvikle de afrikanskeregeringers kapacitet til selv at planlægge og gennemføre udviklingsaktiviteter og til atbekæmpe korruptionen.Koncentrere bistanden på færre, men betydeligt større og mere effektive indsatser. Fra denuværende mere end 50 sektorprogrammer og tværgående indsatser iprogramsamarbejdslandene skal vi efterhånden ned på ca. 40 indsatsområder. Regeringen vilinden for hvert programsamarbejdsland især satse på en eller to sektorer, hvor Danmarkkan spille en ledende rolle blandt donorerne.Arbejde for at styrke donorkoordinationen under ledelse af modtagerlandene, så donoreruden for den traditionelle donorkreds i Afrika - herunder Kina - også deltager og lever op tilinternationale aftaler og normer.Opfordre de afrikanske partnerlande til at sikre at de aftaler, der indgås med nye donorer,herunder Kina, er til gavn for hele befolkningen og bygger på fattigdomsorientering.

5. Fokus på beskæftigelse, unge, kvinder og beskæftigelseDe unge kan skabe positiv forandring, men der er også risiko for, at deres energi bliver ledt i ennegativ retning, hvis de ikke har et rimeligt perspektiv for fremtiden. En større indsats for børnog unge i Afrika og for bedre beskæftigelsesmuligheder er ikke blot en indsats mod fattigdom,men også en indsats mod radikalisering, ufred og illegal immigration.Der er især grund til at fokusere på Afrikas unge kvinder. Uligheder mellem mænd og kvinderer fortsat en væsentlig årsag til fattigdom. Fattige kvinder har stadig ringere adgang til offentligeserviceydelser end fattige mænd. Vold mod kvinder er udbredt, og flere kvinder end mænd kanikke læse og skrive. Kvinder er ofte socialt og politisk marginaliserede. Alt dette er med til atforhindre kvinder i at deltage i udviklingsprocessen og bidrage til den fælles indkomst i denenkelte husstand. Manglende ligestilling er en vigtig årsag til fattigdom for både mænd ogkvinder og for hele samfundets udvikling. Både kvinder og mænd må være med til at skabepositive resultater, der bygger på afrikanske forudsætninger og kultur. Unge afrikanske kvindermå sikres større synlighed og deltagelse i det politiske liv, i civilsamfundet og i erhvervslivet.Det er helt afgørende for bekæmpelsen af fattigdommen, at kvinderne bliver inddraget iudviklingsprocessen og deres ressourcer udnyttet som drivkraft for den økonomiske udvikling.Det skal kunne betale sig at producere i Afrika. Forøget økonomisk vækst i Afrika baseret påden private sektor bliver helt afgørende for, at de kommende ungdomsårgange kan bidrage tiludviklingen og få opfyldt deres håb for fremtiden. Det vil kræve massive investeringer i enforøgelse af produktivitet og konkurrenceevne. God regeringsførelse, øget regional integrationog adgang til de rige landes markeder vil være afgørende for, om det lykkes. En vigtig del af

rammebetingelserne for landbruget og den private sektor er bedre beskyttelse afejendomsrettigheder – herunder matrikulering. Men økonomisk vækst er ikke nok i sig selv.Der er behov for en målrettet indsats for at sikre, at væksten bliver omsat iindkomstmuligheder for de mange fattige og produktiv beskæftigelse til Afrikas talstærkeungdom.Religiøse grupper spiller en stor og voksende rolle i Afrika, og de er bl.a. med til at sikre adgangfor de fattige til sundhed og uddannelse. Men der er også voksende bekymring for, at religionkan forhindre fremskridt og nytænkning, især når det gælder ligestilling og adgang tilprævention. Religion kan i nogle tilfælde skabe spændinger i samfundet og være en årsag tilradikalisering og konflikt. Der er behov for at engagere religiøse grupper i dialog og samarbejde.Det vil også være nødvendigt fortsat at støtte svage og marginaliserede grupper og sikre deresadgang til sundhed og uddannelse. Det gælder bl.a. handicappede, forældreløse børn og børn ivæbnede konflikter. Der vil fortsat være fokus på situationen for oprindelige folk i Afrika, som ividt omfang marginaliseres økonomisk og politisk og oplever diskrimination i adgangen tiloffentlige serviceydelser.Regeringen vil:Fremme inddragelse af kvinder i økonomien, det politiske system og i socialesammenhænge gennem specifikke og målrettede indsatser.Arbejde for ligestilling mellem mænd og kvinder som et tværgående hensyn i den samledeindsats og i den politiske dialog.Sætte fokus på ungdom og beskæftigelse i Afrika som et tema for de forstærkedeudviklingsindsatser i Afrika, især inden for erhvervsudvikling, landbrug og uddannelse, hvorDanmark allerede er til stede.Forstærke indsatsen mod HIV/AIDS i Afrika gennem voksende bevillinger i de kommendeår med fokus på kapacitetsopbygning og forebyggelse. HIV/AIDS skal indgå som ettværgående hensyn i den samlede udviklingsindsats i Afrika. Indsatsen skal ses i tætsammenhæng med arbejdet for at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder,herunder adgangen til prævention og serviceydelser.Arbejde for højere økonomisk vækst og jobskabelse til gavn for de fattige i Afrika gennemudviklingssamarbejdet og mere handel og flere investeringer.Samarbejde med andre donorer og med internationale organisationer som Verdensbanken,IMF og EU-Kommissionen om, hvordan beskæftigelseshensynet bedre kan fremmes iudviklingssamarbejdet.Forstærke dialogen om den økonomiske politik og om god regeringsførelse og sætte fokuspå beskyttelse af ejendomsrettigheder.Sætte fokus på iværksætteri og virksomhedsstart i drøftelserne om de nationaleudviklingsplaner i programsamarbejdslandene og gennem mikrofinansiering med særligfokus på kvinders muligheder.

Arbejde for at styrke erhvervsuddannelserne i afrikanske lande med udgangspunkt i defærdigheder, som virksomhederne efterspørger.Inddrage civilsamfundet og ikke mindst de unge afrikanere selv i bistandsindsatsen.Inddrage religiøse grupper i samarbejde og dialog i forbindelse med arbejdet i uddannelsesog sundhedssektoren.Arbejde for styrket omsorg både for syge og for efterladte børn og unge.Bæredygtig forvaltning af naturgrundlaget vil udgøre en særlig udfordring, både i kraft af dendemografiske udvikling i Afrika, øget pres på ressourcer fra importlande og som konsekvens afklimaforandringer. Adgangen til vand vil mindskes mange steder, især i områder, hvor flerelande deler vandressourcer som f.eks. floder. Det vil øge risikoen for konflikt. Biodiversitetenvil også komme under pres, og der vil være øget risiko for spredning af sygdomme. Fire af FN’s2015- mål vil ikke kunne nås uden en kraftig indsats for at stabilisere Afrikas økosystemer.Presset på Afrikas jorder og skove vil forøges og de naturskabte betingelser for landbruget vilblive vanskeligere. I nogle lande i Sahelområdet, hvor der i forvejen er alvorlig ørkenspredning,vil det f.eks. kræve store anstrengelser blot at opretholde landbrugsproduktionen på detnuværende niveau, og det vil true fødevaresikkerheden og øge risikoen for hungersnød.Samtidig er Afrikas vidtstrakte naturlige skoveområder i hastig tilbagegang og det udgør ensærlig udfordring at sikre en tilstrækkelig beskyttelse og bæredygtig benyttelse heraf.Regeringen vil:Sætte fokus på en stærkere sammenhæng mellem indsatserne i landbrugs- ogmiljøsektorerne - især i Sahelområdet, hvor udfordringer er særligt store.Arbejde for at klimatilpasning bliver indarbejdet i de nationale udviklingsplaner, og atDanmark bidrager direkte til gennemførelsen gennem bistandssamarbejdet. Indsatsenvedrørende klimaforandringer vil gå hånd i hånd med en stærkere satsning på forebyggelseaf de ødelæggende virkninger af naturkatastrofer.Virke for, at den afrikanske ungdom får bedre oplysning om og uddannelse i miljø.