UM del - 2006-07 - Bilag 42: Notat vedr. missilforsvar, fra Udenrigsministeriet

Emne: Mis silfarsvarIndledningI august 2004 indgik USA og Danmark/Granland Igaliku-aftalen. Samtidig imødekom manden amerikanske anmodning fra december 2002 om opgradering af Thule-radaren med henblikpa at kunne lade Thule-radaren indgà i det amerikanske missilforsvarssystem. Efterfølgendeindgik farsvarsministeren i aktober 2005 en aftale med USA om samarbejde ammissilfarsvarsteknologi. Aftalen navner, at sàfremt Danmark ønsker det, er USA indstillet pt atudstra*ke missilfarsvarsdakning til Danmark, i det amfang udviklingen af det amerikanskemissilfarsvarssystem tillader det. I givet fald skal der fasflagges mermere palitiske agokonomiske aftaler. De amerikanske ønsker udmeldt i januar 2007 am at indlede farhandlingermed Palen ag Tjekkiet am installatianer i de ta lande, sam kan indga i de amerikanskemissilfarsvarssystem, har givet missilfarsvarsdraftelserne farnyet apmerksamhed. Derfareligger ingen nye amerikanske henvendelser til Danmark, ag der er ingen aktuelleamerikanske planer am at âbne nye draftelser vedr. Thule-radaren.

Det nationale amerikanske mis silforsvarDet amerikanske missilskjald amfattende interceptar-missiler, luftbarne lasere, sensarer agkammanda- ag kantralsystemer udgør et integreret iagdelt missilfarsvarssystem, der skal kunneeliminere angribende ballistiske missiler i alle faser af deres bane. Der planlagges efter iafskydningsfasen at anvende en iuftbàren laser samt jardbaserede farsvarsmissiler. Imellemfasen vii sa-baserede Standard 3-missiler ag jardbaserede farsvarsmissiler skulleanvendes, i slutfasen vil THAAD (Terminal High Altitude Area Defense - et integreret radar,launcher, kammanda ag kantral system) ag Patriat kunne engageres. Der arbejdes altsà medbade land-, so-, ag luftbaserede systemer. P.t. er der apstillet 16 interceptarer (Graund BasedInterceptars, GBI's) ved Fart Greely, Alaska. Der er planer am i alt 21 interceptarer i 2007. PaVandenberg Air Farce Base, Califarnien er der planer am at opstille en interceptar ekstra udaver de eksisterende ta. De apgraderede early-warning radarer i Fylingsdaies, UK (farventes atvare aperativ i labet af 2007) ag i Thule vil agsá indgâ i missilfarsvaret, sidstnavnte farventesafsluttet 2009. Derudover er der apstillet en X-band radar pa Shariki-basen ijapan.Hertil kammer ønsket am placering af en X-band radar i Tjekkiet ag 10 interceptarer i Palen.Formelle forhandlinger forudses indledt i april 2007. Der stiles mad, at de kan afsluttes indenârets udgang. USA har prinucrt begrundet sit anske am de eurapeiske installationer medhenvisning dl ansket am at kunne etablere et forsvar mad missiler affyret fra Iran.Trusseisbilledet har andret sig. Flere stater hat tilegnet sig viden og teknolagi til at udviklemasseodeheggelsesvaben og missiler. Uberegnelig adfard has nogle af disse stater samt,

potentielt, ikke-statslige aktører gør, at truslen hat andret karakter. Det kan blive et direktesikkerhedsproblem. Som anført i regeringens redegoreise vedr. missilforsvar fra 2003 imødegistruslen fra missiler og masseødeiagge1sesváben med politiske instrumenter, afskta�kelse ogfotsvarsmassige instrumenter. Et missilforsvar vil kunne udgøre et fotsvar mod fàtalligemissilaffyringer. Samtidlig er det forhàbningen, at eksistensen af et missilforsvar pi forhànd viiafholde statet fra at erhverve en kapacitet, idet et missiiforsvar reelt kan gøre kapacitetenvirkningslos.Det amerikanske missiiforsvarssystem udvikies som udgangspunkt med henblik pa at kunneforsvate USA, men USA hat fra statten tilkendegivet, at systemet vii kunne udstrkkes til atda�ke Allierede og øvrige partnere. De pàtnkte amerikanske instailationer i Polen og Tjekkietvii kunne medvirke til at tilvejebringe dakning af det meste af Europa.USA har løbende udtalt, at missilforsvaret ikke er vendt mod Kina ellet Rusland.Missiifotsvaret vii med det begrcnsede antal interceptorer ikke kunne opfange mete end et fatalmissiler. Kinas og Ruslands missilkapacitet et af en sâdan storreise og att, at det ametikanskemissilforsvar ikke vii kunne udgøre en effektiv modforanstaltning heroverfor. USA hat udvisttransparens i forhold iii Rusiand under hele forløbet - ogsà i fotttolighed - ligesom NATO-Rusland-Rádet et bievet otientetet ved flere lejligheder.

NATO's arbejde med missilforsvarNATO arbejder pa udviklingen af et taktisk missiiforsvat Active Layered Theatre BailisticMissile Defence - ALTBMD), hvis primere formal er at beskytte deployerede NATO-styrkermod kort- og mellemclistance missiler. En Programme Management Organisation blev etablereti 2005, og i forbindelse med Riga-topmødet undettegnede NATO en kontrakt medindustrikonsortiet SAIC, hvis opgave et at udarbejde en overliggende arkitektur til et integtetetsystem indeholdende kornmando- og kontrolarrangementer, hvortil nationaie missil- ogvarslingssystemer kan tiikobies. NATO besiddet altsà ikke et eget, taktisk missilforsvar. Der erafsat 75 mio. Euro over en 6-àrig periode, og der sigtes mod, at en indiedende del af systemetkan vare operationsklart i 2010. Inden for NATO-Rusland Radet etableredes i 2003 en TMDad-hoc arbejdsgtuppe som samarbejdsforum vedrørende det taktiske missilforsvar.NATO-topmodet i Prag 2002 besluttede at lancere en missiiforsvarsstudie med henblik pa atundersøge mulighederne for tillige at opstiile et strategisk missilforsvar, det vii kunne beskytteAlliancens territorium, styrker og befolkningscentre imod et begramset angreb med alle typer afmissiler. Radet hat nu godkendt et feasibility studie, der fastslâr, at et missiiforsvar er tekniskmuligt, og Riga-topmødet besiuttede, at Affiancen nu skai fortsatte atbejdet med politiske ogmiliture implikationer af et NATO missilforsvar, hviiket ogsa skal omfatte en trusselsanalyserelateret ill udvildingen af missiler. Det videre analysearbejde inkluderer ogsa bl.a. økonomi ogfa1les kommando- og kontrolarrangementer.I NATO hat USA løbende orienteret Radet om de amerikanske missilforsvarsplaner.Missilforsvar ma forventes dtøftet pa det uformelle udenrigsministermode i Oslo d. 26.-27.april samt pa forsvarsministermødet d. 14.-is. juni. Samtidig fortstter arbejdet vedrørendeNATO's missilforsvar, ligesom drøftelser vedt. forholdet niellem systemerne ma forudses.