UM del - 2006-07 - Bilag 39: Notat om deltagelse i en væbnet konflikt i udlandet af personer med dansk tilhørsforhold

I opfølgning af møde i Udenrigspolitisk Nævn den 30. januar 2007 har Udenrigsministerietindhentet vedlagte udtalelse fra Justitsministeriet om, hvorvidt det efter dansk ret er strafbart forpersoner med dansk tilhørsforhold at deltage i en væbnet konflikt i udlandet.”1. Dansk lovgivning indeholder ikke et generelt forbud mod at bistå en part i en væbnetkonflikt i udlandet i forbindelse med, at der ydes modstand mod f.eks. et lands militærestyrker.Bistand af en sådan karakter vil imidlertid efter en konkret vurdering af de nærmereomstændigheder i det enkelte tilfælde kunne være strafbar efter én eller flere afbestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13.Som eksempel kunne nævnes tilfælde, hvor en person i udlandet foretager handlinger, dersigter til at påføre den danske stat eller den danske stats forbundsfæller krig eller andrefjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning (jf. straffelovens § 99, der givermulighed for straf af fængsel indtil på livstid).Et andet eksempel kunne være, at en person, herunder uden for tilfælde af krig eller væbnetkonflikt, med forsæt til at destabilisere et lands eller en international organisationsgrundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturerbegår visse grove lovovertrædelser, når handlingen i kraft af sin karakter eller densammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorligskade (jf. straffelovens § 114 om terrorisme. Bestemmelsen giver mulighed for straf affængsel indtil på livstid).Bistand af nævnte karakter vil i øvrigt efter en konkret vurdering kunne være strafbar efterandre bestemmelser i dansk lovgivning. Efter omstændighederne vil dette blandt andet kunnevære tilfældet, hvis en person som led i sin bistand f.eks. begår drab (jf. straffelovens § 237)eller vold (jf. straffelovens §§ 244-226) over for civile personer.2.Straffelovens § 102 hjemler straf for den, som under krig eller besættelse yder fjendenbistand ved råd eller dåd eller til fremme af fjendtlig interesse svækker den danske stats eller

dens forbundsfælles kampdygtighed. Straffen er fængsel indtil 16 år, jf. stk. 1. Underskærpende omstændigheder er straffen dog livstid, jf. nærmere stk. 3.Bistand til fjenden kan blandt andet bestå i tjenstgøring i fjendtlig krigs- ellerbesættelsesmagts væbnede styrker eller i tilknytning til disse virkende militære ellerpolitimæssige korps eller lignende korps eller organisationer, jf. herved stk. 2, nr. 1.Straffelovens § 102 angår landsforræderisk bistand, der ydes i tilfælde, hvor Danmarkbefinder sig i krig eller er under påtvungen besættelse.Straffelovens § 102 er ikke begrænset til danske statsborgere i modsætning til denbestemmelse om landsforræderi, der gjaldt ved indførelsen af straffeloven af 1930 (§ 101).Straffelovens § 102 omfatter således som udgangspunkt enhver. Anvendelsesområdet forstraffelovens § 102 begrænses dog (som lovgivningens øvrige bestemmelser) af defolkeretlige regler, jf. herved straffelovens § 12.Om de folkeretlige grænser for anvendelsen af straffelovens § 102 er i motiverne tilbestemmelsen anført følgende (jf. side 36 i betænkning af 1949 afgivet af det afJustitsministeriet nedsatte udvalg til overvejelser af forslag til ændringer i borgerlig straffelov,navnlig kapitlerne 12 og 13):”[Af folkeretten] følger bl.a., at personer, der på grund af deres statsligetilhørsforhold til et fjendtligt land indkaldes til tjeneste i dette, ikke kan straffesefter bestemmelsen, ligesom de normalt heller ikke kan straffes for frivilligtjeneste. En person, der er statsborger i en neutral fremmed stat, kan normaltheller ikke straffes for … tjenstgøring i den fjendtlige krigsmagt, idet en neutralstats undersåtter, der frivilligt gør krigstjeneste for en anden stat, efter folkerettenikke må behandles ringere end den krigsførende stats til dens væbnede styrkerhørende egne statsborgere. Den herboende udlænding – hvadenten han erstatsborger i en fjendtlig eller neutral stat – der under en besættelse af Danmarkmelder sig til tjeneste i besættelsesmagtens herværende militær- eller politistyrker,må dog formentlig kunne straffes herfor.”Det bemærkes, at hvis en person efter det anførte ikke vil kunne straffes efter straffelovens§ 102, vil handlingerne efter omstændighederne kunne være strafbare efter dansk lovgivning iøvrigt.3.Selv om bistand af den ovennævnte karakter ikke har forbindelse med krig, oprør ellerlignende rettet mod den danske stat, kan en sådan bistand efter omstændighederne indebæreen tilsidesættelse (også) af den danske stats interesser.Lovgivningen indeholder derfor mulighed for at straffe den, der inden for dansk territoriumforetager nærmere bestemte handlinger i tilfælde af krig, i forhold til hvilken den danske stater neutral.Reglerne herom findes i lov nr. 149 af 2. august 1914, som ændret ved lov nr. 127 af 15. april1930, hvorved det forbydes fra dansk territorium at understøtte krigsførende magter.

1914-loven indeholder blandt andet forbud mod offentlig opfordring til indtræden ikrigsførende magters krigsmagt eller til anden ydelse af krigshjælp til sådanne magter itilfælde af krig, hvor den danske stat er neutral. Sådanne handlinger anses dog kun forstrafbare, hvis de er begået inden for dansk territorium. Efter loven er det endvidere forbudt itilfælde af krig, hvor Danmark er neutral, at tage tjeneste i de krigsførende magters hær, menkun hvis regeringen har udstedt et konkret forbud mod sådan tjeneste.Overtrædelse af 1914-loven kan efter straffelovens § 110 c, stk. 1, straffes med bøde ellerfængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år.Begås overtrædelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens §110 c, stk. 4.1914-loven omfatter kun situationer, hvor der aktuelt føres krig. Hvis hvervningen ikke skertil krigstjeneste hos en krigsførende magt, eller hvis hvervningen ikke sker ved offentligopfordring, er forholdet ikke omfattet af loven, men kan efter omstændighederne væreomfattet af straffelovens § 128.Efter sidstnævnte bestemmelse straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som i dendanske stat foretager hvervning til fremmed krigstjeneste. Straffelovens § 128 omfatter kunhvervning, der finder sted i den danske stat. Bestemmelsen angår – i modsætning tilstraffelovens § 102 og 1914-loven – kun den, der foretager hvervningen, men ikke den, derlader sig hverve.Det antages, at begrebet ”fremmed krigstjeneste” i straffelovens § 128 foruden tjeneste istatsmagters militære styrker også omfatter tjeneste i et oprørspartis militære styrker, jf.herved Kommenteret straffelov, Almindelig del, 8. udgave (2005), side 73.” ”