UM del - 2006-07 - Bilag 37: Søfartsstyrelsens notat vedr. Danmarks undertegnelse af to protokoller om ændring af konvention af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden (SUA-konventionen)

Notat om undertegnelse med ratifikationsforbehold af protokollerom ændring af konvention af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulov-lige handlinger mod søfartssikkerheden (SUA-konventionen) og dendertil hørende protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger modsikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinental-soklen1. BaggrundPå baggrund af terrorangrebene i New York den 11. september 2001, blevder i 2002 igangsat forhandlinger om ændring af SUA-konventionen(Convention for the Suppression of Unlawful Acts against the Safety ofMaritime Navigation) og den tilhørende protokol om faste platforme,begge fra 1988, i FN’s internationale søfartsorganisation IMO (Internati-onal Maritime Organisation).Forhandlingerne blev blandt andet igangsat med reference til FN’s Sik-kerhedsråds resolutioner efter 11. september 2001, resolution 13681og13732om bekæmpelse af terrorisme. Endvidere fik Sikkerhedsrådets re-solution 15403om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben central be-tydning for konventionsændringerne.Konventionsændringerne blev - med stort set samtlige af de tilstedevæ-rende IMO medlemmers tilslutning - vedtaget i oktober 2005 på en inter-national diplomatkonference i IMO i London. Ændringerne udgør et væ-sentligt bidrag i den internationale terrorbekæmpelse.Folketingets Erhvervsudvalg er tidligere orienteret om forhandlingerne,herunder den 5. oktober 2005 forud for diplomatkonferencen (FT 2005-06, alm.del – bilag 8).

2. Indholdet af konventionsændringerneSUA-konventionen blev til efter kapringen af den italienske luksuslinerACHILLE LAURO den 3. oktober 1985. Den oprindelige SUA-konvention vedrører ulovlige handlinger, som truer skibets eller de om-bordværendes sikkerhed.Konventionsændringerne medfører, at der nu i SUA-konventionen ind-sættes en række bestemmelser, der vedrører handlinger foretaget på ogmod skibe med terrorforsæt, samt transport af våben mv.Der er under forhandlingerne taget udgangspunkt i en række eksisterendekonventioner, fx terrorbombekonventionen4, terrorfinansieringskonventi-onen5og narkotikakonventionen6. Det gælder blandt andet i relation tildefinitionen af terrorforsæt samt bestemmelserne om medvirken.De strafbare handlingerDe væsentligste ændringer af SUA-konventionen består i en betydeligudvidelse af kriminaliseringsforpligtelserne (artikel 3 bis) i forhold til dengældende konvention. Således medfører konventionsændringen en pligttil at kriminalisere en række handlinger, hvor skibet eller dets last benyt-tes med et terrorforsæt.En central del af ændringerne består tillige af særskilte transportbestem-melser, hvis hovedformål er at sikre mod spredning af masseødelæggel-sesvåben (artikel 1, 2 bis 3, 3 bis 1 b og 3 bis 2). Disse ændringer er tætknyttet til FN’s traktater og konventioner om ikke-spredning af masse-ødelæggelsesvåben (biologiske, kemiske våben og atomvåben – BCN vå-ben)7samt FN’s resolution 1540 om ikke-spredning af masseødelæggel-sesvåben. Ændringerne i konventionen indebærer, at de deltagende staterforpligter sig til at kriminalisere selve transporten af masseødelæggelses-våben, herunder nukleare våben, biologiske og kemiske våben, samt desåkaldte dual-use produkter, dvs. produkter, der ud over civil anvendelse,tillige kan anvendes militært, herunder til masseødelæggelsesvåben. Derer indsat en bestemmelse om, at transporter foretaget i overensstemmelsemed ikke-spredningskonventionerne er at betragte som lovlige transpor-ter. Formålet er at sikre, at transport af fx nukleart materiale kontrolleresaf lande, der har tiltrådt ikke-spredningskonventionerne og på vilkår, derikke er i strid med staternes rettigheder og forpligtelser i medfør af dissekonventioner.

International Convention for the Suppression of Terrorist Bombings, 1998.International Convention for the Suppression of the Financing of Terrorism, 1999.6United Nations Convention against Illicit Traffic in Narcotic Drugs and PsychotropicSubstances, 1988.7Convention on the Prohibition of the Development, Production and Stockpilingof Bacteriological (Biological) and Toxin Weapons and on their Destruction, Conven-tion on the Prohibition of the Development, Production, Stockpiling and Use of Chemi-cal Weapons and their Destruction and Treaty on the Non-Proliferation of NuclearWeapons.5

BordingKonventionsændringen medfører endvidere, at der i SUA-konventionenindsættes en bestemmelse om adgang til at borde skibe, der befinder siguden for eget og andre landes søterritorium.Bestemmelser om bording af skibe kendes fra andre konventioner8, men imodsætning til de øvrige konventioner er proceduren og rammerne for atforetage en bording af et skib, der mistænkes for at være, ville blive ellerat have været involveret i en terrorismehandling efter SUA-konventionen,omfattende og detaljeret beskrevet i artikel 8 bis.Beskyttelse af de søfarendeKonventionen indeholder bestemmelser, der skal sikre, at der tages defornødne hensyn til de søfarende, og som skal sikre de søfarende en be-handling i overensstemmelse med, hvad der følger af international ret un-der sådanne operationer.ErstatningDer er endvidere indsat en bestemmelse om erstatning til rederen i tilfæl-de, hvor medlemsstaterne er ansvarlige for skader/tab som følge af ube-rettigede eller uproportionale indgreb.Retshjælp mv.Protokollen indeholder endelig bestemmelser om retshjælp og udleveringi forbindelse med handlinger, som konventionen forpligter de deltagendestater til at kriminalisere.Protokollen indeholder således bl.a. en bestemmelse om, at forbrydelseromfattet af konventionen ikke kan anses som politiske forbrydelser i for-bindelse med udlevering.En begæring om udlevering kan således efter konventionsændringen ikkeafslås med den begrundelse, at forbrydelsen er politisk.3. Lovgivningsmæssige konsekvenserEfter udleveringslovens § 5 kan udlevering til en stat uden for Den Euro-pæiske Union med visse undtagelser ikke finde sted for en politisk lov-overtrædelse. En ratifikation af konventionen vil derfor nødvendiggøre enændring af udleveringsloven.Hertil kommer, at enkelte af de forpligtelser til kriminalisering og ydelseaf retshjælp mv., som følger af konventionen, muligvis vil kræve ændrin-ger af lovgivningen, herunder for så vidt angår det strafbare område fortrusler fremsat med terrorforsæt.United Nations Convention against Illicit Traffic in Narcotic Drugs and PsychotropicSubstances, 1988, og United Nations Protocol against the Smuggling of Migrants byLand, Sea and Air, supplementing the United Nations Convention against TransnationalOrganized Crime, 2000.8

Det vil herudover blive overvejet, hvorledes dual-use transportforbudetkan implementeres i dansk ret.4. RatifikationDanmark er et af de mere end 140 lande, der i dag har ratificeret den gæl-dende SUA-konvention og næsten lige så mange, der har ratificeret dentilhørende protokol for faste platforme. Danmark har tillige været blandtde lande, der har arbejdet aktivt og konstruktivt for en vedtagelse af kon-ventionsændringerne.Ændringerne af SUA-konventionen er i overensstemmelse med PSI-samarbejdet (Proliferation Security Initiative) omkring indsats modspredning af masseødelæggelsesvåben mv., som Danmark deltager isammen med en række andre lande i og uden for EU.Protokollerne er åbne for undertegnelse med ratifikationsforbehold i peri-oden 14. februar 2006 til 13. februar 2007. Norge, Sverige, Finland,Frankrig, Østrig, Holland, Bulgarien, Portugal, Italien, Tyrkiet, Storbri-tannien, New Zealand, Australien og USA har undertegnet protokollerneog dermed givet deres politiske opbakning. Endvidere forventes Spanienat undertegne inden fristens udløb. Foreløbig er alle undertegnelsernesket med forbehold for ratifikation. Protokollerne træder i kraft, når hen-holdsvis 12 lande (SUA-konventionen) og 3 lande (protokollen om plat-forme) har ratificeret.For at bakke op om konventionen forventer Danmark tillige at undertegneprotokollerne med ratifikationsforbehold inden fristens udløb. Folketingetvil blive inddraget i forbindelse med de lovgivningsmæssige ændringer,der er nødvendige, for at Danmark på et senere tidspunkt kan ratificerekonventionerne, og Folketingets samtykke til ratifikation af traktaten, jf.grundlovens § 19, vil blive indhentet i den forbindelse.