Resume:

Danmark har siden 2002 givet mere end 1 mia. kr. i bistand til Afghanistan, heraf ca. 33 pct. somhumanitær bistand og nærområdeindsatser bl.a. til repatriering af flygtninge. Bistanden til genopbygning og udvik-ling er koncentreret om støtte til udvikling af landområder, støtte til uddannelsessektoren; til fremme af demokrati,menneskerettigheder og offentlig forvaltning; samt til samtænkning af civile og militære indsatser. Derudover ydesstøtte gennem danske NGOer til vand, sundhed og udvikling af landområder.

Grundlaget for den danske bistandsindsats

Finansudvalget tiltrådte i juni 2005 en bevilling på 670 mio. kr. til indsatser i Afghanistan for fem-års perioden, 2005-2009, som afløser for en bevilling på 785 mio. kr. tiltrådt i 2002. Sidstnævnteudgjorde den finansielle ramme for den danske humanitære indsats/genopbygningsbistand 2002-2005. Denne bevilling blev ikke fuldt udnyttet, men aktiviteterne blev videreført under den nyebevilling. Der er i perioden 2002-2006 udbetalt 1,31 mia. kr. De første år var der en betydelig hu-manitær bistand, som er faldet mod slutningen af perioden.I finansudvalgsaktstykket fra juni 2005 og i landestrategi for Afghanistan ”Afghanistan - DenmarkPartnership (2005-2009)” er der afsat 460 mio. kr. af den samlede bevilling på 670 mio. kr. til gen-opbygning og udvikling, som fordeler sig på indsatsområder som følger:Demokratisering og menneskerettighederGenopbygning og reform af den offentlige sektorUndervisningssektorenForbedrede levevilkår for landbefolkningenMindre projekter100 mio. kr.90 mio. kr.110 mio. kr.100 mio. kr.60 mio. kr.

Hertil kommer 50 mio. kr. til rådgiverbistand; 100 mio. kr. til nærområdeindsatser og 60 mio. kr.til humanitær bistand. Udenfor aktstykket fortsættes den mangeårige støtte til danske NGOer.Rammerne for den internationale bistand til Afghanistan er udstukket i Afghanistan Compact - etaftalekompleks, der gensidigt forpligter den afghanske regering og det internationale samfund til atsamarbejde om sikkerhed og udvikling i Afghanistan. Afghanistan Compact blev tiltrådt af parter-ne – herunder Danmark - i London i januar 2006. Den danske genopbygnings- og udviklingsind-sats gennemføres således inden for rammer sat af den afghanske regering i dens bestræbelser på atadressere sikkerhedssituationen og genopbygning og samtidig opfylde 2015-målene.Udgangspunktet i 2002 for genopbygningen var den værst tænkelige situation. Efter 22 års krigmed sovjetisk besættelse efterfulgt af borgerkrig var landet i ruiner. Infrastrukturen i store dele aflandet var totalt ødelagt, der var meget få veje, næsten ingen skoler eller sundhedsklinikker, kunst-vandingsanlæg var ødelagte osv. Administrationen fungerede ikke og store dele af landet havde ilange perioder været regeret af krigsherrer og klanledere, som ikke alle bakkede lige stærkt op om

den demokratiseringsproces, der blev iværksat efter Talibanstyrets fald i oktober 2001. Uddannel-sesniveauet er meget lavt – ca. 70 pct. af den afghanske befolkning er analfabeter. I 2002 boedemere end 6 millioner afghanere uden for Afghanistan fortrinsvis i flygtningelejre i Iran og Paki-stan. Til det samlede billede hører, at der er områder af Afghanistan, hvor den centrale statsmagtaldrig har haft den faktiske kontrol og hvor statslige administrative instanser ikke eksisterer. Gen-opbygningsindsatsen i Afghanistan er således ikke udelukkende et spørgsmål om at genetablerenoget som har eksisteret. Der er tale om en egentlig udviklingsindsats, som oven i købet findersted på meget vanskelige vilkår og på baggrund af en stadig forværring af sikkerhedssituationen.Generelt har udviklingen – og udviklingssamarbejdet – været præget af dette meget vanskeligeudgangspunkt. Den meget lave kapacitet i den afghanske statsadministration på såvel lokalt somcentralt niveau har været en stærkt forsinkende faktor – samtidig har det heller ikke være ønskvær-digt at gå udenom administrationen, da erfaringer fra andre indsatser i post-konfliktlande har vist,at det er afgørende for den længerevarende bæredygtighed af indsatsen, at der er fuldt ejerskab ogat administrationens kapacitet opbygges i takt med at genopbygningen skrider frem. Endvidere hardet været helt afgørende - særligt i en meget løst sammenknyttet stat, hvor befolkningens loyalitetførst og fremmest er knyttet til klanen - at vise, at den demokratisk valgte regering kan levere gen-opbygning. Sikkerhedssituationen har siden 2002 udgjort et stadig stigende problem. Aktuelt tilla-der sikkerhedssituationen ikke udrulningen af større sammenhængende nationale indsatser i bl.a.de sydlige provinser – herunder Helmand. Nationale nøgletal om f.eks. udviklingen i de socialesektorer dækker således over meget store forskelle mellem provinserne bestemt af sikkerhedsni-veauet.Der forudses ikke ændringer i de overordnede strategiske prioriteringer for den danske bistands-indsats i Afghanistan i de kommende år i forhold til de, som er beskrevet i ”Afghanistan-DenmarkPartnership”, for perioden 2005-2009. Men det er klart, at den danske bistandsindsats hele tiden erunder udvikling for at bidrage bedst muligt til udviklingen i Afghanistan. Det er et dansk mål atbidrage til at sikre at bistanden udstrækkes til hele landet og aktuelt til syd og sydøst – hvor densamlede internationale bistand ikke aktuelt når frem. Fra dansk side arbejdes derfor sammen medden afghanske regering, der gennemfører de landsdækkende programmer som bl.a. Danmark bi-drager til (uddannelsesområdet, programmet for udvikling af landområderne, mikrokreditpro-grammet), på at udvide disse programmers gennemførelse til også at omfatte de sydlige provinser.Dette vil kunne ske i det omfang den afghanske regering - bakket op af ISAF og de lokale myn-digheder - vurderer, at sikkerhedssituationen tillader det. Samtidig vil der fra dansk side blive gen-nemført mindre udviklingsprojekter i eksempelvis Helmand-provinsen, hvortil Danmark har ud-sendt en civilrådgiver i tilknytning til den danske troppetilstedeværelse under ISAF. Denne vil i ettæt samarbejde med NATO/ISAF og det afghanske militær samt civilgrupper udvikle mindre pro-jekter til gavn for landsbybefolkningen.

Danske bistandsindsats 2005-2006.

Demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse og kvinder:

Danmark bidrog i2005 med 18 mio. kr. til afholdelsen af parlaments- og provinsrådsvalg og gennemførelsen af der-tilhørende planlægning, logistik og vælgeruddannelse. I direkte opfølgning herpå støtter Danmarket 2-årigt UNDP-projekt med 12,5 mio. kr., som træner såvel parlamentets personale som med-lemmerne af Under- og Overhuset. Parlamentets arbejde er fortsat præget af fraværet af rodfæste-de demokratiske traditioner, men det fungerer og har i 2006 bl.a. godkendt finanslov, de enkelteministre og nye mere moderate dommere til højesteret.2- -

Danmark har siden 2003 været en af hoveddonorerne til den

uafhængige afghanske menneske-

rettighedskommission.

I 2005-06 ydes i alt 8 mio. kr. til gennemførelse af en 3-årig handlings-plan, der er udarbejdet af menneskerettighedskommissionen selv. Danmark har påtaget sig en ko-ordinerende rolle og er én af tre repræsentanter for donorerne i en styrekomite for handlingspla-nen. I 2005-06 har menneskerettighedskommissionen behandlet ca. 3.000 sager og foretaget me-re end 12.000 interviews i 33 af landets 34 provinser. Kommissionen har afholdt flere hundredekurser og workshops og udgivet diverse publikationer. Den har opnået status som en synlig ogvelfungerende institution og dens åbne kritik af bl.a. menneskerettighedsovertræderes fortsattepolitiske indflydelse har gjort kommissionen udskældt i visse kredse, herunder blandt tidligere mu-jahedinledere valgt til parlamentet. Menneskerettighedskommissionen har aktuelt indstillet densaktiviteter i de sydlige provinser på grund af sikkerhedssituationen.Den internationale NGO Global Rights modtager 3,5 mio. kr. over 2 år til at bibringe jurastude-rende, nyuddannede jurister og ”barfodsjurister” viden og praktisk erfaring til gavn for afghaneremed behov for

retshjælp.

Efter at have støttet kapacitetsopbygning af det afghanske kvindemini-sterium gennem UNIFEM (siden 2002), støtter Danmark nu UNIFEMs retssektorprogram, somfokuserer på sikring af

kvinders rettigheder

gennem kapacitetsopbygning af ansatte i retssekto-ren og i den lovgivende forsamling, suppleret med indsatser og forskning på lovområdet. Detteprogram arbejder fokuseret med demokratiske kræfter i parlamentet, civilsamfundet og i retssekto-ren for derigennem at sikre en reel overholdelse og overvågning af afghanske kvinders rettigheder.

Grundskoleuddannelse og reform af undervisningsministeriet

viser fremdrift i både kvalitati-ve og kvantitative mål i 2005-06. Den danske bistand har bidraget til: Nye læseplaner og skolebø-ger er blevet testet på skoleelever; 20.000 lærere er blevet efteruddannet; 17,4 mio. nye skolebøgerer blevet optrykt og distribueret i 2006 ( 3,4 mio. bøger i 2005); den danske NGO DAARTT (Da-nish Assistance to Afghan Rehabilitation and Technical Training)står i 2005-07 for opfør-sel/renovering af 13 skoler, hvoraf 7 er overdraget til myndighederne ved udgangen af 2006.DAARTT bidrager endvidere med kapacitetsopbygning af undervisningsministeriets byggeafde-ling, således at ministeriet selv kan stå for at udbyde skoler til bygning gennem den private sektor.Denne indsats indgår i en samlet donorindsats sammen med bl.a. USAid, UNICEF, som samlethar sikret at antallet af børn som kommer i skole nu er ca. 4,8 mio. mod kun ca. 1 mio. i 2001, ogat undervisningen er af stadig bedre kvalitet.Støtten til undervisningsministeriet indebærer også støtte til en gennemgribende reformproces forat styrke ministeriets kapacitet: I 2006 ansattes to nye rådgivere, som skal fokusere på personale-udvikling samt finansstyring; med dansk støtte er en reformafdeling blevet etableret og udarbejdel-se af nye jobbeskrivelser og lønsystemer for alle ansatte i undervisningssektoren (ca. halvdelen afde offentligt ansatte) er undervejs. Bortset fra skolebyggeri-komponenten er der tale om sektor-budgetstøtte til undervisningsministeriet, der styrer gennemførelse af det samlede program. Pro-grammets første fase afsluttes ved udgangen af 2006. Der er i alt under bevillingen fra 2005 udbe-talt 38 mio. kr. i perioden 2005-2006. Aktuelt forberedes anden programfase 2007-09, som belø-ber sig til 72 mio. kr.Undervisningsministeriets svage ledelseskapacitet er den største udfordring for en professionalise-ring af sektoren på alle niveauer fra undervisningsministeriet til den enkelte skole. Danmark harfra medio 2006 placeret to langtidsrådgivere i det afghanske undervisningsministerium med hen-blik på at opbygge ministeriets institutionelle kapacitet til at fungere som et professionelt fagmini-sterium, der kan udarbejde politikker, regulere og finansiere og levere kvalitetsuddannelse. Dendanske støtte – inklusiv rådgivning – er designet med henblik på at sikre den nødvendige balance3- -

mellem adgang til undervisning, dens kvalitet og ledelse. Antallet af skolebørn er over de senestepar år steget i et historisk uset omfang, hvilket har afledt et stærkt øget behov for uddannelse aflærere, skolebyggeri og –bøger. Den afghanske undervisningssektor karakteriseres som en af deringeste i verdenUndervisningssektoren fik med en ny minister i april 2006 en tiltrængt dynamik. Ministeren harbl.a. i tæt samarbejde med de dansk finansierede rådgivere igangsat udviklingen af en femårig sek-torstrategi og udvist politisk vilje til gennemgribende reform af ministeriets programmer, persona-le- og lønstruktur, finansstyring og rapporteringssystemer.Aktuelt er udrulningen af den nationale uddannelsesprogram truet af den forværrede sikkerhedssi-tuation især i de sydlige provinser. Det er stadig et flertal af piger, der ikke går i skole og tallet erstigende i 2006. Taliban har tvunget mange skoler til lukning – og i den udstrækning skolerne fort-sat fungerer holder forældre deres piger hjemme af frygt for repressalier. Mange børn i landområ-derne har fortsat ikke adgang til uddannelsessystemet. I mange distrikter forhindrer væbnedegrupper genopbygning af skoler og/eller tvinger lærerne til at indstille undervisningen.

Genopbygning og reform af den afghanske stat:

Gennem fortsatte bidrag tilAfghanistan Re-construction Trust Fund(ARTF) på 26 mio. kr. i 2005-06 har Danmark medfinansieret højtprioritere-de offentlige investeringer og omkring halvdelen af statens løbende udgifter. Mere end 1,6 mia.USD er indtil medio 2006 givet i samlede donortilsagn til trustfunden, som administreres af Ver-densbanken. En evaluering i 2005 roste ARTF som et eksempel til efterfølgelse i postkonflikt situ-ationer og som god donor koordinering og harmoniseringspraksis. Danmark og de øvrige 23ARTF-donorer har fulgt evalueringens anbefalinger og formuleret en række krav til den afghanskestats reformindsats, samt inddraget regeringen tættere end tidligere i dialogen om ARTFs udnyttel-se og retningslinier. Reform af den offentlige sektor er central for opbygning af statens kapacitet tilat udvikle og gennemføre nationale udviklingsstrategier og -programmer. ARTF finansierer ogsåplacering af hjemvendte, højt uddannede afghanere i nøglepositioner i staten, men der er fortsatudbredt knaphed på kapacitet i statsapparatet til at finansiere, planlægge, lede og levere service-ydelser. Gennem de sidste fire år har staten underforbrugt i forhold til statsbudgettet, et forholdder bl.a. har vakt kritik i det nyvalgte parlament og opmærksomhed i det internationale samfund.Statsapparatets ringe kapacitet anerkendes – sammen med sikkerhedssituationen - som en af devæsentligste faktorer der modvirker opnåelse af Afghanistan 2015-mål for f.eks. uddannelse.

Udvikling i landområderne:

National Solidarity Programmet

(NSP), der i 2006 modtog 26mio. kr. i dansk bistand, er et nationalt udviklingsprogram, som skal støtte etableringen og udbre-delsen af lokalstyre og -udvikling på landet. Efter demokratiske valg nedsætter landsbyer udvik-lingskomitéer, som derefter modtager et bloktilskud, der muliggør, at de kan tage ansvar for atprioritere og gennemføre mindre infrastrukturprojekter. Landsbyerne bidrager med mindst 25 pct.af udgifterne til projekterne. NSP bidrager til at opbygge lokalsamfundenes kapacitet til deltagelse ioffentlige beslutningsprocesser, samt lede og styre projekter. Det tilsikrer samtidig en større gradaf demokratisk deltagelse, idet kvinder, hjemvendte flygtninge og minoritetsgrupper inddrages ibeslutningsprocesserne. Programmet er efter tre år nået ud til næsten 15.000 af Afghanistans ca.24.000 landsbyer og er dermed central for levering af serviceydelser i landområderne og udbredel-se af regeringens politikker - herunder fremme af alternative indkomstmuligheder til opiumpro-duktion.Danmark bidrager endvidere til det

nationale mikrokredit program

(MISFA) med 22 mio. kr. i2005-06. MISFA har i løbet af tre år ydet mikrokreditter på 100-1.000 USD til ca. 3,4 mio. afgha-4- -

nere, hvoraf ca. 85 pct. af låntagerne er kvinder. Tilbagebetalingsraten er 96 pct. Lånemuligheder ilandområderne har hidtil været ikke eksisterende. Alle de danske midler, 22 mio. kr., er blevet ud-betalt.Gennemførelsen af NSP programmet har lidt under forsinkede udbetalinger fra donorer. Dettehar igen forsinket udbetalinger af bloktilskud til landsbykomiteer og i visse tilfælde underminerettilliden til regeringen lokalt. Ikke desto mindre har en uafhængig evaluering rost NSP programmetfor høj international standard og eksempel til efterfølgelse inden for lokalstyret udvikling. NSP vilover de kommende tre år fokusere på at rulle programmet ud i de resterende 9.000 landsbyer ogsåledes opnå national dækning. MISFA programmet har opnået imponerende resultater på korttid, men har langt fra dækket Afghanistans enorme behov for finansielle ydelser. MISFAs mål er atblive finansiel bæredygtig institution inden 2009, hvilket dog afhænger af en substantiel donorin-vestering før dette mål kan nås.

Minerydning:

Danish Demining Group (DDG) har modtaget 16 mio. kr. til fortsættelse af orga-nisationens humanitære indsats mod landminer og ueksploderet ammunition. Under den overord-nede koordinering af FN’s minerydningsprogram arbejder DDG i 2006 i Herat, Balkh og Kabulprovinserne, bl.a. i områder, hvortil flygtninge ønsker at vende tilbage, og DDG derved kan opnåstørst virkning af minerydningsaktiviteterne. I samarbejde med FNs minerydningsprogram efter-uddanner DDG ca. 5.000 lokale minerydere fra afghanske NGO’er og opbygger den afghanskehærs kapacitet til håndtering af gammel og beslaglagt ammunition. DDGs aktiviteter i Afghanistanfremhæves internationalt som model for andre humanitære minerydningsaktiviteter i landet. FN’shumanitære minerydningsprogram i Afghanistan (MAPA) har modtaget 8 mio. kr. til koordinering,kvalitetssikring og gennemførelse af mine- og ammunitionsrydning, mineoplysningskampagnerm.v. DDG undersøger aktuelt mulighederne for at gennemføre minerydningsaktiviteter i Hel-mand.

Den danske NGO Mission Øst

modtog i november 2005 en bevilling på 20 mio. kr. til gennem-førelse af et sundheds- og infrastrukturprojekt i den nordøstlige del af landet. Indsatsen omfattervandforsyning og hygiejne, fødevareproduktion samt infrastruktur. Aktiviteterne er rettet mod30.000 mennesker i de nedslidte og ødelagte Takhar og Badakshan provinser, hvortil mange flygt-ninge er vendt tilbage siden 2002. Aktiviteterne gennemføres i samme områder, hvor også danskesoldater deltager i den militære provinsrekonstruktionsenhed (PRT).

Nærområdeindsats for integration af flygtninge

har bidraget til, at de hjemvendte flygtningeog internt fordrevne i 2005-06 (ca. 1 mio. personer) har fået et fundament for en ny start i Afgha-nistan. Der er i de to år afsat 30,5 mio. kr. til reintegration af flygtninge gennem målrettede aktivi-teter, bl.a. gennem faglig træning af tilbagevendte, igangsætterydelser, styrkelse af Flygtningemini-steriets arbejde med særligt sårbare tilbagevendte, samt bistand til erhvervelse af bolig. Disse akti-viteter gennemføres af hhv. UNHCR, Norsk Flygtningeråd og den uafhængige afghanske menne-skerettighedskommission. Endelig er der gennem IOM afsat 6 mio. kr. til inddragelse af kvalifice-ret arbejdskraft blandt tilbagevendte afghanske flygtninge i landets økonomiske udvikling. Endvi-dere har Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet i Danmark som en del af nærområdeind-satsen udviklet samtænkningen af bistanden og den danske nationale flygtningeindsats, og afsat 1,6mio. kr. til støtte af det afghanske Indenrigsministeriums verifikationsenhed (IDCU) med sigte påat styrke ministeriets kapacitet til at gennemføre undersøgelser af individers påstand om statsbor-gerskab.

Nærområdeindsatsen er stadig relevant og nødvendig til at møde det fortsat store behov for rein-tegration af hjemvendte flygtninge - og er samtidig højt prioriteret af den afghanske regering. Derer fortsat mere end 1 mio. flygtninge i lejre i fortrinsvis Pakistan. Den afghanske regering støttersig i meget vid udstrækning på internationale organisationers - særlig UNHCRs - udvikling oggennemførsel af reintegrationspolitikker, -strategier og –aktiviteter. Den i april 2006 udpegede nyeflygtningeminister har endnu ikke udvist stærk ledelse eller politisk vilje til at reformere de afghan-ske flygtninge- og immigrationsmyndigheder til tidssvarende institutioner, der kan sikre en højeregrad af afghansk ejerskab, samt omstille dem til over den næste årrække til at ændre fokus fra etflygtninge/reintegration mandat til et arbejdsmigrationsministerium, der kan sikre rettigheder formillioner af afghanske migrantarbejdere i nabolande og Golfstaterne.Desuden yder Danmark årlig ca. 30 mio. kr. i støtte til

danske NGOer,

der arbejder i Afghani-stan. NGOerne arbejder primært inden for sundhed, vandforsyning og udvikling i landområderne.Eksempler på denne støtte er aktiviteter via Den Danske Komité til hjælp for Afghanske Flygtnin-ge (DACAAR), der støtter den afghanske landbefolkning i udvikling af bæredygtige levevilkår ogstyrkelse af lokalsamfunds evne til at styre egen udvikling. DACAAR arbejder i 25 af de 34 provin-ser med primært vand og sanitet. Et andet eksempel er Dansk Afghanistan Komité (DAC), der i2005 afsluttede anden fase af sin indsats inden for primær sundhedstjeneste i Herat-provinsen,hvor der er ydet støtte til renovering af et distriktshospital og 13 klinikker i tre distrikter.Endelig støtter Danmark gennem den danske konfliktforebyggelsesfond DIAG programmet(

Disbandment of Illegal Armed Groups

).Programmet sigter mod opløsning af ca. 1.800 illegalevæbnede grupper fordelt over hele landet med henblik på at opdæmme deres illegale aktiviteter ognegative indvirkning på retssikkerhed og god regeringsførelse lokalt.

Samtænkning af civile og militære indsatser.

Samtænkningsmodellen indebærer, at der alleredei planlægningen af militære aktioner indtænkes genopbygning af et givent område eller landsby. Pådenne måde sikres, at den nødvendige genopbygning kan iværksættes i takt med selv mindre for-bedringer i sikkerhedssituationen. Samtænkningen har ikke mindst stor betydning for den lokalebefolknings tilslutning til den forsatte demokratiske udvikling ved at demonstrere, at den demo-kratiske valgte regering er i stand til at levere sikkerhed og følge op med civile indsatser til forbed-ring af levevilkårene.Samtænkningen sker konkret ved, at der til Provincial Reconstruction Team (PRT) i Badakhshansamt ved PRT’erne i Samargan- og Helmandprovinserne er placeret civilrådgivere, der er i dialogmed de militære kollegaer for at udmønte samtænkningen og dermed sikre den bedst mulig synergimellem militære og civile indsatser. I takt med at sikkerhedssituationen tillader det identificerer ogiværksætter de civile rådgivere mindre projekter. Udover at identificere hurtige, synlige og konkre-te indsatser skal civilrådgiverne styrke den afghanske regerings kapacitet til udrulning af de natio-nale udviklingsprogrammer, f.eks. NSP. De skal også søge at gøre NGOer og internationale orga-nisationer opmærksomme på muligheder for aktiviteter i de respektive provinser. Civilrådgivernehar f.eks. stået for etablering af et center for træning af den lokale administration i Samargan,vandforsyning i Samargan og i Badakshan samt støtte til lokalradio og lokal folkeoplysning. IHelmand har civilrådgiveren siden sin ankomst i september arbejdet på at få en række projekterigangsat. Der foregår aktuelt drøftelser med den danske NGO DACAAR om muligheder for atgennemføre et vand og sanitetsprojekt med anvendelse af lokal arbejdskraft. Der er indtil videre i2006 bevilget 10 mio. kr. til aktiviteter forestået af de tre civilrådgivere i Afghanistan. Der er der-udover bevilget 5 mio. kr. til forsvaret til civile-militære indsatser faciliteret af de danske tropper iHelmand med henblik på gennemførelse af mindre indsatser i områder, hvor sikkerhedssituatio-6- -

nen gør det umuligt for civile aktører at operere. Et review af den civilt militære indsats i foråret2006 understregede, hvorledes indsatsen skulle være fleksibel, tilpasses de lokale forhold og samti-dig strømlinjes ved at udstyre civilrådgiverne med praktiske retningslinjer for projektgennemførel-se. Reviewet inspirerede endvidere til, at man fra dansk side har fået placeret en dansk civilrådgiveri NATO/ISAFs hovedkvarter i Afghanistan samt arbejder på at få yderligere en civilrådgiver pla-ceret på seniorniveau for at fremme synergien mellem civile og militære indsatser. Der planlæggesen mindre mission til Helmand januar 2007 mhp. at undersøge mulighederne for yderligere indsat-ser.På dansk initiativ blev der på NATO topmødet i Riga ultimo november truffet beslutning om atarbejde videre med samtænkning i Alliancen - både ift. andre aktører og ift. NATO’s interne linjer.

NOTITS