Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 29. november 2006
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 7. september 2006 følger hermed – i 80 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. S 982 stillet af Charlotte Fischer (RV).
Â
â€Vil ministeren redegøre for status pÃ¥ de forhandlinger mellem repræsentanter for henholdsvis udlejerne og lejerne, som ministeren har taget initiativ til, og som har til formÃ¥l at sikre en forenkling af lejelovgivningen, og vil ministeren redegøre for, hvornÃ¥r hun forventer forhandlingerne afsluttet?â€
Svar:
Den 1. juli 2005 orienterede jeg Boligudvalget om, at jeg havde taget initiativ til at indkalde repræsentanter fra både lejer- og udlejersiden til et møde den 17. august 2005 i Socialministeriet. Formålet med mødet var at afklare, om parterne havde mulighed for og interesse i at indgå i et fordomsfrit, konstruktivt og målrettet samarbejde om at skabe grundlag for en teknisk forenkling og modernisering af den nuværende lejelovgivning.
Den 13. oktober 2005 afholdtes 1. møde i arbejdsgruppen med henblik på at få fastlagt forhandlingsforløbet og få drøftet de overordnede retningslinjer for forenklingen. Som kompromis blev der opnået tilslutning til en drøftelse af en række temaer i lejeloven, der tager udgangspunkt i strukturen i professor Peter Mortensen og professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersens forslag til en ny og forenklet lejelov.
Ministeriet har på de efterfølgende møder i perioden medio november 2005 – ultimo marts 2006 i første omgang forsøgt at danne sig et overblik over de områder, hvor der mulighed for enighed om forenklinger.
I anden fase af forhandlinger har ministeriet opstillet et forslag til en ny struktur for en sammenskrevet lovgivning, og fremlagt konkrete tekstudkast til enkelte bestemmelser og kapitler. I anden fase er der således arbejdet mod at få konkrete udmeldinger fra parterne. Der er i udspillene fokuseret på at opnå løsninger, hvor den ene part er imødekommet på ét område, mens den anden part er imødekommet indenfor et andet emne. Balancen i oplæggene skal således ses i et mere samlet perspektiv.
Ejendomsforeningen Danmark har ved brev af 20. november 2006 bedt om et møde med henblik på at drøfte status for forenklingsarbejdet. Jeg vil på baggrund af henvendelsen indkalde formændene for de involverede udlejer- og lejerorganisationer til en drøftelse heraf, herunder om der er lyst og vilje til at fortsætte forhandlingerne om en ny og forenklet lejelovgivning.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål S 983 vil det videre forenklingsarbejde afhænge af drøftelserne på mødet.
Eva Kjer Hansen