Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
15. november 2006
Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 655 vedrørende den gamle handelsflådes træskibe, stillet af folketingsmedlem Tina Petersen (DF) den 7. november 2006.
Brian Mikkelsen
Spørgsmål nr. S 655
Stillet den 7. november 2006Â
Svar til folketingsmedlem Tina Petersen (DF) fra kulturministeren.
Spørgsmål:
"Vil ministeren undersøge, hvilken mulighed der er for at ændre og ikke mindst sikre den gamle handelsflådes træskibes fremtid, blandt andet på grundlag af Skibsbevaringsfondens handlingsplan? "
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er indhentet en udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen, hvortil jeg skal henholde mig.
â€Kulturarvsstyrelsen har gennemgÃ¥et og vurderet Skibsbevaringsfondens visioner og handlingsplan for 2007 – 2011. Det er Kulturarvsstyrelsens vurdering, at handlingsplanen præsenterer en velovervejet strategi for den fremtidige bevaringsindsats.
Træskibe forgår langt hurtigere og er mere sårbare end eksempelvis bygninger, hvorfor Skibsbevaringsfonden anbefaler vedligeholdelse og jævnlige restaureringer af skibene. Fondens forfaldsberegninger viser, at omkostningerne for denne kontinuerlige vedligeholdelse og restaurering vil stige, hvis skibenes bevaringstilstand fremover skal sikres.
Fonden har derfor taget initiativ til at arbejde for etableringen af nye partnerskaber med bl.a. havneejere med det formÃ¥l at skabe nye eller at understøtte eksisterende maritime miljøer, hvor de maritime hÃ¥ndværksfaglige kundskaber kan opdyrkes og overleveres, og hvor private ildsjæle fÃ¥r de rette fysiske omgivelser, der er forudsætningen for, at vedligeholdelsesarbejde kan realiseres.Â
En vigtig del af fondens støttepraksis er uddeling af bevaringsværdighedserklæringer, der fungerer som en slags blÃ¥stempling af skibenes værdier til brug for øvrig fondssøgning. Fonden har ogsÃ¥ udvidet denne del af sin støttepraksis, og vil fremover kunne tildele en række skibe en tidsbegrænset titel som â€Historisk Monumentâ€. Dette skal virke som en anerkendelse af gode og for andre skibsejere eksemplariske skibsprojekter.
Skibsbevaring i Danmark foregår desuden ofte i et samarbejde med en række private og offentlige institutioner.
Et rigt antal bevaringsværdige sejlende skibe ejes og forvaltes i dag af engagerede selvejende institutioner, som også relevante statsanerkendte museer er deltagende i. Meget bevaringsarbejde foregår således gennem samarbejde mellem danske museer og selvejende institutioner.
Bevarede ikke-sejlende skibe er principielt museumsgenstande, idet de er inddraget i en museumssamling og underlagt det ansvarshavende museums forpligtigelser til konservering, bevaring, forskning og formidling.
Historisk viden og litteratur om den danske flåde og dennes rolle og part i Danmarks kulturhistorie er også en del af den fuldendte bevaringsindsats. Denne viden fremskaffes og sikres gennem den forskning de på området ansvarlige museer skal udføre og formidle. Dokumentation og opmåling af skibe, både de sejlende og ikke-sejlende er en del af denne forsknings- og bevaringsindsats.
Ved Skibsbevaringsfondens støtte af overleveringen af de rette hÃ¥ndværksmæssige kundskaber og etablering af de nødvendige maritime og faglige miljøer, samt fondens virke som faglig garant for skibsprojekternes værdi og kvalitet, understøtter Skibsbevaringsfondens indsats i høj grad bevaringen af den danske flÃ¥de pÃ¥ en mÃ¥de, der ogsÃ¥ tager højde for den udvikling, som bÃ¥de skibe og havnemiljøerne undergÃ¥r.â€