Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 5772, som medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) har stillet til justitsministeren den 23. august 2007.
Lene Espersen    Â
/
Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. S 5772 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF):
â€Vil ministeren undersøge mulighederne for at udvide politiets beføjelser, sÃ¥ ejere af jord, der anvendes til dyrkning af hampplanter, kan sigtes, selv om der er fælleseje?â€
Svar:
Efter lov om euforiserende stoffer er det bl.a. forbudt at fremstille og forarbejde en række nærmere angivne euforisende stoffer. Dette forbud omfatter bl.a. dyrkning af hampplanter.
Efter den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23 omfatter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Tilskyndelse kan f.eks. bestå i, at nogen opfordrer, opmuntrer eller frister en anden til at begå et strafbart forhold. Råd omfatter vejledning og vink, mens dåd omfatter al deltagelse i gerningen. Dette brede medvirkensbegreb indebærer, at enhver, der medvirker til eller deltager i en forbrydelse, kan straffes for overtrædelse af den pågældende straffebestemmelse.
Straffelovens § 23 gælder også for overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Det indebærer f.eks., at en person kan straffes for overtrædelse af denne lov, hvis det i den konkrete sag kan bevises, at den pågældende på den ovenfor nævnte måde har bistået med dyrkning af hampplanter. Det gælder, uanset om den pågældende er (med)ejer af den jord, der anvendes til dyrkningen, eller ej.
Jeg finder ikke, at der herudover bør indføres regler om â€kollektivt ansvarâ€, hvorefter en person skal kunne straffes for hampdyrkning alene pÃ¥ grundlag af et formelt ejerskabsforhold til den pÃ¥gældende jord.