30. august 2007     

 

 

Endelig besvarelse af S 5733 af stillet af folketingsmedlem Rune Lund, EL.

 

Spørgsmål S 5733:

”Har ministeren, hvis vi ser bort fra Hommel-sagen, og sagen som blev afdækket i ”Den Hemmelige Krig”, nogen viden om, at fanger tilfangetaget af danske tropper eller med deltagelse af danske tropper er blevet udsat for mishandling eller tortur enten i dansk, britisk, irakisk, afghansk eller amerikansk varetægt”.

 

Svar:

Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommanoden om en udtalelse. Forsvarskommandoen har oplyst, at man ikke har kendskab til mishandling eller tortur af personer tilbageholdt og overgivet af danske styrker. Jeg kan endvidere henvise til min besvarelse af S 6601 af 29. august 2006, hvoraf det fremgår, at danske soldater har grebet ind overfor konstaterede krænkelser af menneskerettighederne. Forsvarskommandoen har yderligere oplyst, at man siden besvarelsen af dette spørgsmål ikke har modtaget yderligere rapporter om krænkelser i forbindelse med internationale operationer.  

 

De i spørgsmålet anførte slutninger vedrørende Hommel-sagen og Den Hemmelige Krig må i øvrigt stå for spørgerens egen regning.