Dato:            26. juni 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.              2007-12180-164

Sagsbeh.:   tk

Fil-navn:       Dokument 4

 


 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. S 5019, som medlem af Folketinget Kamal Qureshi (SF) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. juni 2007

 

Spørgsmål S 5019:

"Hvad er ministerens kommentar til, at 70 pct. af danskerne vil have ændret donorloven, så alle som udgangspunkt kan donere organer i tilfælde af hjernedød?"

 

Svar:

Jeg er glad for, at så mange mener, at man som udgangspunkt skal kunne donere organer i tilfælde af hjernedød. Sådan er retstilstanden også i dag. Reglerne er sådan, at biologisk materiale kan udtages fra en afdød mhp behandling af en anden person, hvis afdøde har udtalt sig positivt herom. I de tilfælde, hvor afdøde ikke har tilkendegivet sin holdning, kan indgrebet foretages, hvis afdødes nærmeste giver tilladelse. Alle afdøde (hjernedøde) kan altså blive organdonorer, medmindre de forinden har tilkendegivet, at der er imod det. Udgangspunktet er altså, at alle kan blive organdonor.

 

Jeg er derfor også ked af, at man ud fra den igangværende debat kan få det indtryk, at man kun kan blive organdonor, hvis man selv har tilkendegivet sin holdning.

 

Når man i oplysningsindsatsen har opfordret til selv at tage stilling, er det bl.a. ud fra den betragtning, at det må være lettere for de pårørende at beslutte for eller imod donation, hvis man kender afdødes egen holdning.  

 

Jeg mener derfor fortsat, vi skal arbejde på at gøre det så let som muligt at tilmelde sig donorregistret eller på anden måde tilkendegive sin holdning. Jeg forventer i den nærmeste fremtid at tage yderligere initiativer hertil.

 

Efter min opfattelse er det, der betyder mest for donationsraten, den måde organdonation organiseres på. Derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti også truffet beslutning om at oprette et nationalt organdonationscenter. Centret består at en sekretariatsfunktion på Århus Universitetshospital i Skejby, organdonationskorps (rejsehold) tilknyttet de tre eksisterende transplantationskoordinatorfunktioner samt de eksisterende nøglepersoner på anæstesi- og intensivafdelingerne.

 

Det er min forventning, at man med dette initiativ vil fÃ¥ forstærket fokus pÃ¥ spørgsmÃ¥let om organdonation pÃ¥ de enkelte sygehuse. Â