"Hvilke initiativer vil ministeren tage for at forhindre lægemiddelindustrien i at udføre forskning i praksissektoren, som alene har til hensigt at vænne de praktiserende læger til at udskrive bestemte dyre typer medicin til patienterne, som beskrevet i Ekstra Bladet mandag den 7. maj 2007?â€
Som det fremgår af min foreløbige besvarelse af 16. maj 2007 har jeg til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen.
På baggrund heraf kan jeg oplyse følgende.
Â
I Ekstra Bladet den 7. maj 2007 oplyses i artiklen â€Din læge scorer kassen pÃ¥ dig†bl.a., at en række af de forsøg, som de praktiserende læger hvert Ã¥r udfører for medicinalindustrien ikke er videnskabelige. Det anføres, at forsøgene alene gennemføres med markedsføringsformÃ¥l for at fÃ¥ lægerne til at ordinere de afprøvede produkter.
Hertil kan oplyses, at lægemiddelindustrien gerne må spørge praktiserende læger, om de vil forestå såkaldte ikke-interventionsforsøg til en patientgruppe. Ved et ikke-interventions-forsøg forstås en undersøgelse, hvor et lægemiddel ordineres som normalt i overensstemmelse med betingelserne i den udstedte markedsføringstilladelse til produktet. Beslutningen om at behandle den enkelte patient med det pågældende lægemiddel skal være klart adskilt fra beslutningen om at inkludere patienten i forsøget.
Jeg ønsker ikke at tage initiativer til at forhindre sådanne forsøg i praksissektoren. Det er et relevant led i overvågningen af lægemiddelsikkerheden, at der også efter udstedelsen af en markedsføringstilladelse til et lægemiddel gennemføres undersøgelser af produktet i normal brug.
Â
En betingelse for gennemførelse af ikke-interventionsforsøg er naturligvis, at de udføres i overensstemmelse med gældende myndighedskrav.
Ifølge lægemiddellovens § 88, stk. 1, kan ikke-interventionsforsøg iværksættes uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse, mens påbegyndelse af almindelige kliniske forsøg med lægemidler kræver tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen og en videnskabsetisk komité.
Â
Lægemiddelstyrelsen har i brev af 25. oktober 2006 orienteret Lægemiddelindustriforeningen om betingelserne for at gennemføre ikke-interventions-forsøg med deltagelse af læger fra praksissektoren.
Som hovedbetingelse kræves, at et ikke-interventionsforsøg skal have et sagligt og videnskabeligt formål, fx at undersøge effekt og bivirkninger hos en gruppe patienter, der - uafhængigt af forsøget - er sat i behandling med et nyt lægemiddel.
Â
Desuden gælder de generelle krav om objektiv ordination af lægemidler. De indebærer først og fremmest, at den lægemiddelvirksomhed, hvis produkt er genstand for undersøgelse, ikke må have indflydelse på læge-patientforholdet og på lægernes ordination af lægemidlet til deres patienter. Virksomheden må som konsekvens heraf ikke tilbyde lægerne økonomiske fordele, fx bonus- eller gaveordninger, for at skaffe patienter til et ikke-interventionsforsøg. Det er dog tilladt for virksomheden at betale mindre beløb til dækning af lægernes faktiske udgifter i forbindelse med forsøget.
Â