Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 2. april 2007 |
|
|
|
Endelig besvarelse af S 3625 af 20. marts 2007 stillet af folketingsmedlem Rune Lund, EL.
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 2146 henvende sig til de relevante britiske myndigheder og bede om at få oversendt resultatet af den britiske hærs undersøgelser – når disse foreligger – af en hændelse i Musa Qaleh den 31. juli 2006, hvor 13 civile blev dræbt, og hvor danske soldater har afgivet vidneudsagn til den britiske undersøgelse?
Forsvarets Auditørkorps har oplyst, at man tidligere har bedt om oplysninger om et eventuelt resultat af den britiske undersøgelse.
Men som allerede oplyst i mit svar på spørgsmål nr. S 2810, stillet af spørgeren, er der tale om en intern britisk strafretlig undersøgelse, og det er derfor op til de britiske myndigheder at afgøre i hvilket omfang, de ønsker at delagtiggøre Danmark i undersøgelsens resultat.