UDENRIGSMINISTERIET
Danmarks Eksportråd
J.nr. EIR, 97.A.40.s
Den 5. februar 2007
Udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2355 af 26. januar 2007 fra folketingsmedlem
Frank Aaen (EL)
Spørgsmål nr. S 2355:
»Vil udenrigsministeren redegøre for Kommisionens mandatudkast til forhandlingerne om
frihandelsaftaler med ASEAN, Korea, Indien, Mellemamerika og Andes-samarbejdet er sendt i
høring hos danske organisationer m.v.?« (Spm. nr. S 2355).
Svar:
Kommissionens forhandlingsmandater – og udkast hertil – har fortrolig karakter og kan derfor
ikke sendes i høring blandt danske organisationer.
Det skal dog understreges, at der generelt pågår en løbende dialog med organisationerne – bl.a.
inden for rammerne af den udvidede kreds af Handelspolitisk Specialudvalg (der også omfatter
organisationerne) og den såkaldte
Beach Club
– om regeringens politik på det handelspolitiske
område. EU’s bilaterale/regionale handelspolitik er en naturlig del af denne dialog, hvorfor for-
handlingsprocesserne vedrørende de i spørgsmålet nævnte lande/regioner også vil indgå heri.
Det kan derudover oplyses, at Udenrigsministeriet den 2. februar 2007 afholdte en handelspoli-
tisk konference, hvis primære formål var at søge input til regeringens kommende strategi for en
offensiv handelspolitik. Regeringens tilgang til bilaterale/regionale frihandelsaftaler – herunder
de i spørgsmålet refererede – blev også drøftet på konferencen. Blandt de deltagende figurerede
en række organisationer.
Det er derudover hensigten at afholde møde i Handelspolitisk Specialudvalg (udvidet kreds) i
løbet af februar 2007 med henblik på en generel opfølgning på ovennævnte konference samt en
konkret drøftelse af de i spørgsmålet beskrevne forhandlingsprocesser.