|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1417 stillet af folketingsmedlem Morten Østergaard til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 8. december 2006.
Spørgsmål:
â€Kan ministeren fuldstændigt afvise, at det i forbindelse med indførelsen af starthjælpen ikke indgik i regeringens overvejelser og forhandlingerne, at starthjælpen ville afskrække flygtninge fra at søge til Danmark?â€
Svar:
For regeringen har der været to afgørende principper bag indførelsen af starthjælpen.
Først og fremmest har regeringen villet indføre et optjeningsprincip for kontanthjælp. Dernæst mener regeringen, at det er vigtigt, at det skal kunne betale sig at forlade det offentlige forsørgelsessystem og tage et almindeligt arbejde.
Det fremgÃ¥r af sÃ¥vel regeringsgrundlaget â€Vækst, velfærd – fornyelse†fra november 2001 som af regeringens første udlændingeudspil "En ny udlændingepolitik†fra januar 2002.
Regeringen har således med indførelsen af starthjælpen ønsket at sikre, at der er de nødvendige økonomiske incitamenter for såvel danske statsborgere som for udlændinge til at søge arbejde og dermed komme i beskæftigelse.
Reglerne om starthjælp omfatter såvel indvandrere og flygtninge som danske statsborgere, der ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Dette krav gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til kontanthjælp.