|
|
|
â€Kan ministeren bekræfte, at det ikke er logisk muligt, at det private og offentlige forbrug pÃ¥ den ene side skal vokse i samme takt, og at skattestoppet pÃ¥ den anden side skal fastholdes?â€
Det er nødvendigt at skelne mellem, om det private og offentlige forbrug ønskes at vokse i samme takt målt realt eller nominelt.
Hvis det reale offentlige forbrug – som opgjort i nationalregnskabet – vokser i samme takt som det reale private forbrug, så vil det nominelle offentlige forbrug normalt vokse hurtigere end det nominelle private forbrug, fordi prisstigningstakten for det offentlige forbrug normalt vil være større end prisstigningstakten for det private forbrug. Det er bl.a. en følge af den måde, det offentlige forbrug opgøres på i nationalregnskabet. Det er nærmere forklaret i notatet Spørgsmålet om offentligt vs. privat forbrug af 30. august 2006, der kan findes på Finansministeriets hjemmeside (www.fm.dk).
Hvis udgifterne til offentligt forbrug permanent vokser hurtigere end det private forbrug, som på længere sigt vil vokse nogenlunde som skattegrundlaget, vil det ikke være muligt at fastholde et uændret skattestop på bare lidt længere sigt.
Derimod kan samme stigningstakt i det private og offentlige forbrug i nominelle termer godt være foreneligt med et uændret skattestop i en årrække inden for en holdbar ramme. Det vil bl.a. afhænge af udviklingen på de øvrige udgiftsområder, fx indkomstoverførsler og renter, og af udviklingen i arbejdsstyrke og privat beskæftigelse mv.
I øvrigt er det af hensyn til balancen i samfundsøkonomien ikke på kort sigt hensigtsmæssigt at lade den reale vækst i det offentlige forbrug følge den reale vækst i det private forbrug. Dermed ville det offentlige forbrug virke konjunkturforstærkende og fx kunne bidrage til en ophedning af økonomien under et opsving.
Af ovennævnte notat fremgår i øvrigt, at forbedringerne af de offentlige serviceydelser vil være større end den reale vækst i det offentlige forbrug, hvis der er produktivitetsstigninger i det offentlige.