Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

ESP/ J.nr. 2006-2829

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 7.februar 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 17. januar 2007 følger hermed socialministerens svar på spørgsmål nr. 5 til L 99.

 

­

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 5:   

”Der ønskes teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, som præciserer at kommunerne ikke skal betale et gebyr på kr. 60 pr. udgiftskrav”

 

 

Svar:

 

Svar:

Et ændringsforslag kan udformes således:

 

Til § 1

 

1) I den under nr. 1) foreslåede § 180 a indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

”Stk. 3. Der opkræves dog ikke administrativt gebyr for anmeldelse af krav efter denne lov.”

 

Tilsvarende tilføjes i lovforslagets § 2, nr. 6, og i § 3, nr. 5.

 

Ændringen indebærer, at den danske stat dækker de administrationsomkostninger, som er forbundet med at anmelde krav om mellemstatslig refusion for ydelser efter serviceloven og pensionslovene.

 

Socialministerens kommentar til ændringsforslaget:

Det lovforslag, jeg har stillet, indebærer en ny mulighed for kommunerne for at få refunderet udgifter, de hidtil selv har skullet afholde. Der er derimod ikke tale om en pligt for kommunerne til at anmelde krav om mellemstatslig refusion, hvis ikke administrationsgebyret står i forhold til det beløb, der kan kræves refunderet. Sammenholdt med de omkostninger, der kan være forbundet med at hver enkelt kommune skulle opspore og kommunikere med den relevante udenlandske debitormyndighed, er der tale om en særdeles fordelagtig ordning for kommunerne, når Indenrigs- & Sundhedsministeriet kan ekspedere kravene for kommunerne efter den gældende model i sundhedslovgivningen.

 

Regeringen kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.

 

 

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Eva Pedersen