Folketingets Uddannelsesudvalg
 I forbindelse med behandlingen af (L 96) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 15. januar 2007 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 6:
â€Ministeren bedes kommentere kritikken af, at kombinationstaksametret ikke er tilstrækkeligt?â€
Svar:
Finansieringen af merudgifterne til lovforslagets kombinationsforløbstaxameter er en del af aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntningen af globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen.
Kombinationsforløbstaxameteret er et tillægstaxameter, som gives ved kombinationsforløb til grundforløb til erhvervsuddannelser, grundforløb til social- og sundhedsuddannelser samt til landbrugets grunduddannelse. Taxameteret skal dels medgå til at dække forskellen mellem drifts- og bygningstilskuddene på produktionsskoleområdet og taxametertilskuddene på grundforløbene ved de pågældende erhvervsuddannelser m.v., dels medgå til finansiering af produktionsskolernes udgifter til administration, elevvejledning og samarbejde mellem skoleformerne i forbindelse med kombinationsforløbet.
Tillægstaksterne er fastsat i finansloven for 2007 som fire kombinationsforløbstakster, der er tilpasset grundforløbstakstniveauerne for henholdsvis de tekniske erhvervsuddannelser, de merkantile erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelserne og landbrugsuddannelserne. Tillægstaksterne udgør henholdsvis 47.500, 15.200, 39.600 og 55.300 kr. pr. Ã¥rselev.Â
Det hidtidige tillægstaxameter har kun omfattet deltagere i kombinationsforløb ved tekniske skoler og taksten er 23.250 kr. pr. årselev.
Der er således foretaget en ikke uvæsentlig forhøjelse af taksterne, hvorefter produktionsskolernes tilskud inkl. tillægstaxameter og med fradrag af betaling for meritgivende grundforløbsundervisning vil udgøre ca. 36.800 kr. pr. årselev, som svarer til ca. 920 kr. pr. elevuge ud over grundforløbstaksten, uanset hvilken af de fire grundforløbstyper, der indgår i et kombinationsforløb. Dette beløb er beregnet at dække skolens udgifter til administration, elevvejledning og samarbejde vedrørende meritgivende kombinationsforløb.
Det indgår i beregningsforudsætningerne, at produktionsskolerne betaler erhvervsskolerne for den meritgivende grundforløbsundervisning med beløb, som gennemsnitligt svarer til grundforløbstaksterne i de fire nævnte kategorier.
Jeg kan ikke tilslutte mig det synspunkt, at kombinationstaxametret ikke er tilstrækkeligt.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.