Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 I forbindelse med behandlingen af (L 96) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.) har

Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 15. januar 2007 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 4:

”Ministeren bedes oplyse, hvordan der skal følges op på, om ambitionerne vedrørende EGU'en opfyldes? ”

 

Svar:

I forbindelse med aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti samt Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen er det, jf. aftalens side 42, aftalt, at der i 2009 foretages: ”… en evaluering af den samlede effekt, herunder en evaluering af skolernes indsats overfor de svage elever...”

 

Evalueringen skal blandt andet omfatte effekterne af dette lovforslag.

 

Hertil kommer, at aktivitetsudviklingen vil blive fulgt af ministeriet gennem den generelle indsamling af uddannelsesstatistiske oplysninger, herunder oplysninger fra kommunerne om erhvervsgrunduddannelsen.

 

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder