Folketingets Uddannelsesudvalg
 I forbindelse med behandlingen af (L 96) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 27. marts 2007 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 17:
â€Vil ministeren i forlængelse af spørgsmÃ¥l 15 kommentere muligheden for ved et ændringsforslag at indsætte en bestemmelse i EUD-loven, som giver undervisningsministeren bemyndigelse til at gribe ind, hvis det skulle vise sig, at EGU-elever mod forventning skulle fortrænge uddannelsesaftaler efter EUD-loven. Vil ministeren samtidig – som teknisk bistand – give bud pÃ¥, hvordan et sÃ¥dant ændringsforslag kan udformes, herunder om inddragelse af Uddannelsesudvalget? â€
Svar:
Et ændringsforslag til L 96, hvorved der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i lov om erhvervsuddannelser, vil ikke være et ændringsforslag til det fremsatte forslag, der ikke angår bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser.
Der vil derfor kunne rejses tvivl om, hvorvidt et forslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne gennemføres som ændringsforslag til L 96, jf. herved grundlovens § 41, stk. 2, hvorefter et lovforslag ikke kan endeligt vedtages, før det har været behandlet tre gange i Folketinget.
Jeg finder imidlertid, at spørgsmålet om, hvorvidt ændringen af § 7, stk. 3 i lov om erhvervsgrunduddannelse medfører fortrængning af uddannelsesaftaler efter lov om erhvervsuddannelser, vil kunne indgå i den evaluering af blandt andet virkningerne af lovforslag nr. L 96, som er aftalt mellem partierne bag Velfærdsaftalen.
Om denne evaluering kan jeg henvise til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 3 om økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner, hvoraf det blandt andet fremgår, at initiativerne som hovedregel skal evalueres i 2009 med henblik på at beslutte, om initiativerne skal fortsætte, justeres eller omprioriteres til andet.
I betænkningen over L 96 kunne der eventuelt indsættes en bemærkning om, at evalueringen også skal omfatte dette spørgsmål.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.