Notat om høring over

udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelser m.v.

og lov om produktionsskoler

(Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.)

 

I. Generelt

 

Lovudkastet blev den 17. november 2006 sendt i høring hos 12 myndigheder, organisationer m.fl. med anmodning om bidrag snarest, men med oplysning om, at høringssvar vil kunne indgå i det lovforberedende arbejde også efter lovforslagets fremsættelse.

 

Lovudkastet er offentliggjort på Høringsportalen.

 

Af de 12 hørte parter har alle afgivet høringssvar. Herudover har 7 myndigheder, organisationer m.v. afgivet høringssvar. Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, er indsat nedenfor som bilag 1.

 

II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget

 

1) RÃ¥det om kortuddannedes fortsatte uddannelse (KFU)

Rådet bemærker den tydeliggjorte ansvarsplacering for egu hos kommunalbestyrelsen og finder forenklingen vedrørende godkendelse af praktikpladser tilfredsstillende. Det sidstnævnte har de medlemmer, der repræsenterer DA og LO dog taget afstand fra.

 

I forhold til kombinationsforløb i samarbejde med en institution for erhvervsrettet uddannelse mener KFU-rådet, at produktionsskolerne ikke bør stå alene med ansvaret for at indgå og udfylde samarbejdsaftaler, men at også erhvervsskolerne får et medansvar for et styrket samarbejde på tværs af institutionerne. Rådet foreslår, at det får mulighed for at udtale sig om udformning af samarbejdsaftaler.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Lovforslaget indebærer forudsætningsvis, at erhvervsskoler har pligt til at samarbejde med produktionsskoler. Hvis der viser sig konkrete tilfælde, hvor sådan et samarbejde ikke kan etableres grundet uvilje fra erhvervsskolen, vil Undervisningsministeriet pålægge institutionen at indgå i et sådant samarbejde med hjemmel i § 29, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

 

For så vidt angår KFU-rådets ønske om at få lejlighed til at udtale sig om eventuelle nærmere regler om samarbejdsaftaler m.v. jf. forslaget i § 2, nr. 3, til § 2 a, stk. 2, bemærkes, at høringsbeføjelsen efter Undervisningsministeriets opfattelse falder naturligt inden for rådets kompetence som rådgivende på produktionsskolernes område, jf. lovens § 8 a, stk. 1, som ikke ændres med lovforslaget.

 

 

2) Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)

REU mener, at forslaget i § 1, nr. 6 (om ændring af lovens § 7, stk. 3), hvorefter virksomheder, der ønsker at antage en egu-elev, skal erklære, at aftalen med eleven ikke indebærer fortrængning af en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, vil resultere i, at virksomhederne vil være tilbageholdende med at tage egu-elever. REU kan ikke tilslutte sig dette forslag.

 

Rådet henviser i øvrigt til de høringssvar, som er afgivet af de i rådet repræsenterede organisationer mv.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Ændringsforslaget i § 1, nr. 6 (nu § 1, nr. 5), findes at afbalancere hensynet til på den ene side at undgå fortrængning af eud-praktikpladser og på den anden side forenkle mulighederne for at oprette egu-praktikpladser, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Der henvises tillige til høringssvar om emnet fra bl.a. DA, der foreslår den gældende bestemmelse ophævet helt, og LO, der foreslår den gældende bestemmelse opretholdt uændret.

 

 

3) – 5) Produktionsskoleforeningen (PSF), Danske Produktionshøjskolers lærerforening (DPL) og Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler

De tre nævnte foreninger har afgivet et fælles høringssvar, som er afsendt af PSF.

 

Erhvervsgrunduddannelse (egu)

Foreningerne finder det positivt, at man med lovforslaget søger at forpligte kommunerne til at igangsætte egu, men finder ikke, at denne forpligtelse er tilstrækkelig konkret udmøntet i lovteksten. Egu bør finansieres fuldt ud af staten, hvilket vil sikre en ensartet udbredelse af egu.

 

Den omstændighed, at lovforslaget fratager produktionsskolerne muligheden for selvstændigt at tilrettelægge egu, mener foreningerne vil resultere i et direkte fald i egu-aktiviteten, og i at de lovbestemte vejledningstilskud fjernes.

 

Foreningerne foreslår, at flere virksomheder motiveres til at tage egu-elever, f.eks. ved, at der etableres mulighed for praktik med udbetaling af skoleydelse i f.eks. op til 12 uger. Det kan ligeledes overvejes at yde direkte offentlige tilskud til oprettelse af flere praktikpladser, herunder oprettelse af flere offentlige praktikpladser.

 

Foreningerne foreslår, at der tilbydes de unge et introducerende forløb, hvor den enkelte kortvarigt kan få kendskab til arbejdsmarkedskulturen i en konkret virksomhed, eller at der etableres egu som en skolebaseret uddannelse med mulighed for virksomhedsforlagt undervisning på forskellige virksomheder.

 

Endelig mener foreningerne, at bemærkningerne til ændringen af produktionsskolelovens § 11, stk. 2, kan misforstås, idet der alene er tale om en konsekvensændring af, at produktionsskoler og erhvervsskoler ikke længere selvstændigt kan tilrettelægge egu.

 

Produktionsskoler

Foreningerne mener, at det er tvivlsomt, om erhvervsskolerne vil være indstillet på og gearet til at have unge i individuelle forløb à 2 – 5 ugers eller gennemsnitlig 3 ugers varighed, og samtidig bibringe disse kortvarige forløb et indhold, der er reelt meritgivende. Der er ikke i lovforslaget pålagt erhvervsskolerne nærmere krav eller forpligtelser i den henseende.

 

Foreningerne mener, at det ikke er realistisk at gennemføre kombinationsforløb i den skala, der sigtes til i lovforslaget, idet et kombinationsforløb allerede efter 3 måneder på en produktionsskole for en række elever vil virke urealistisk og endda kontraproduktivt. Foreningerne mener derfor, at der bør ske en opblødning af bestemmelsen, således at det bliver et krav til den opfølgende vejledning, der skal finde sted minimum hver 3. måned under produktionsskoleforløbet, at der skal tages stilling til, om der i forløbet kan og skal indgå meritgivende kombinationsforløb.

 

Foreningerne mener, at kombinationsforløbstaxameterets størrelse ikke vil være tilstrækkeligt til at dække produktionsskolernes udgifter ved at sende unge i kombinationsforløb. Det foreslås, at det bliver muligt at udbetale kombinationsforløbstaxameter til forløb, der varer mere end 5 uger.

 

Endelig foreslår foreningerne en teknisk ændring af bekendtgørelsen om statstilskud, således at der skabes hjemmel til, at der kan udbetales skoleydelse til en ung i de situationer, hvor produktionsskolen ikke afholder undervisningsudgiften, men hvor produktionsskoleeleven indgår i tilskudsgrundlaget for den anden uddannelsesinstitution.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Den kommunale forpligtelse fremgår af § 1, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen er retligt forpligtet til at tilrettelægge egu for en målgruppe, som efter forslaget vil være nøje defineret i loven. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke undlade at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, uanset hvordan de økonomiske incitamenter måtte være. Der er derfor intet belæg for at antage aktivitetsnedgang, selvom produktionsskolerne efter lovforslaget ikke af egen drift kan tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse.

 

Foreningerne mener, at lovforslaget afskaffer de nuværende vejledningstilskud. Dette er ikke tilfældet, idet § 13, stk. 6, efter lovforslaget blot bliver til § 13, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

 

Foreningernes forslag om mulighed for praktik med skoleydelse ligger uden for lovforslagets rammer, da egu-praktik som hovedregel er lønnet praktik og undtagelsesvis kan være værkstedsskole med skoleydelse.

 

Forslaget om introducerende forløb forud for erhvervsgrunduddannelsen er udtryk for en sammenblanding af egu og et produktionsskoleforløb.

 

Det er rigtigt, at bemærkningerne til § 2, nr. 6 (fejlagtigt i bemærkningerne angivet som nr. 5) er uklare. Der er alene tale om en konsekvensændring som anført af foreningerne.

 

Lovforslaget indebærer forudsætningsvis, at erhvervsskoler har pligt til at samarbejde med produktionsskoler. Hvis der viser sig konkrete tilfælde, hvor sådan et samarbejde ikke kan etableres grundet uvilje fra erhvervsskolen, vil Undervisningsministeriet pålægge institutionen at indgå i et sådant samarbejde med hjemmel i § 29, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

 

Foreningen mener blandt andet, at det for nogle elever vil være urealistisk, at der allerede efter tre måneder gennemføres et kombinationsforløb. Lovforslagets § 2, nr. 1, foreskriver, at der som hovedregel i produktionsskoleforløb på mere end tre måneder skal indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Det medfører, at der skal tilrettelægges kombinationsforløb, som afvikles på et i planen naturligt tidspunkt. Det fremgår også af lovbemærkningerne, at kombinationsforløbet skal iværksættes så tidligt som muligt, men ikke nødvendigvis inden udløbet af de tre måneder.

 

Undervisningsministeriet finder, at kombinationsforløbstaxameteret er tilstrækkeligt til at dække produktionsskolernes udgifter ved at sende deltagerne i kombinationsforløb. Beløbet udligner dels forskellen mellem skoleformernes taxametre, og dels dækker det udgiften til administration af ordningen samt samarbejde mellem de involverede skoler.

 

Grænsen på 5 uger for kombinationsforløb skyldes hensynet til at sikre, at unge, som er i stand til at følge kompetencegivende uddannelse på en erhvervsskole i længere tid, ikke skal være elev på en produktionsskole, men i stedet påbegynde en formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse.

 

Foreningernes forslag om ændring af statstilskudsbekendtgørelsen har ingen relation til lovforslaget.

 

 

6) – 8) Rigsrevisionen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer

Rigsrevisionen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer har ingen bemærkninger haft til lovforslaget

 

 

9) Kommunernes Landsforening (KL)

KL mener, at reglerne om elevløn er en væsentlig barriere for udbredelsen af egu og efterlyser forslag, der kan ændre herpå.

 

KL mener videre, at det er uhensigtsmæssigt, at jobcentrene efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning ikke kan beskæftige sig med egu, især da målgruppen omfatter elever mellem 25 og 30 år.

 

Herudover bemærker KL, at der ikke bør være en regel som foreslået i § 1, nr. 6 (nu § 1, nr. 5), om, at virksomheden skal erklære, at en egu-aftale ikke fortrænger en uddannelsesaftale inden for erhvervsuddannelserne.

 

Endelig mener KL, at de skriftlige samarbejdsaftaler mellem produktionsskoler og institutioner for ungdomsuddannelser bør omfatte alle ungdomsuddannelsesinstitutioner og ikke kun som foreslået den institution for erhvervsrettet uddannelse, som produktionsskolen udsluser flest elever til. KL finder også, at pligten til samarbejde bør påhvile erhvervsskolerne mv. og ikke kun produktionsskolerne.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Bestemmelsen om elevløn foreslås ikke ændret, da lønnet praktik er et væsentligt element i egu.

 

Undervisningsministeriets lovgivning er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge arbejdet vedrørende egu efter de lokale forhold. Det har ikke hidtil været overvejet at søge lovgivning under beskæftigelsesministerens område ændret i forbindelse med dette lovforslag, men Undervisningsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra KL taget spørgsmålet op med Beskæftigelsesministeriet. Der foreligger endnu ikke en afklaring på spørgsmålet.

 

Ændringsforslaget i § 1, nr. 6 (nu § 1, nr. 5), findes at afbalancere hensynet til på den ene side at undgå fortrængning af eud-praktikpladser og på den anden side forenkle mulighederne for at oprette egu-praktikpladser, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Der henvises tillige til høringssvar fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser samt DA og LO.

 

Kravet, om at der som minimum skal være en samarbejdsaftale mellem en produktionsskole og en erhvervsskole, tilsigter at afbalancere fordelene ved at pålægge skolerne at indgå formelle samarbejdsaftaler på den ene side og ulemperne ved at bureaukratisere samarbejdsrelationerne på den anden side.  Da den foreslåede bestemmelse er en minimumsregel, kan skolerne indgå samarbejdsaftaler i et videre omfang ud fra lokale ønsker og behov. Om gensidigheden i forpligtelsen henvises til bemærkningerne til EVAs høringssvar.

 

KL har endelig anført nogle synspunkter vedrørende aktivitet og økonomi, som vil blive drøftet mellem regeringen og KL i overensstemmelse med DUT-principperne.

 

 

10) Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA mener ikke, at lovforslaget forpligter kommunerne til at tilbyde egu i større omfang end hidtil, idet de økonomiske incitamenter i lovforslaget ikke understøtter et øget kommunalt udbud af egu. DA foreslår, at staten direkte finansierer uddannelsen på grundlag af et taxametersystem, i stedet for gennem budgetgarantien under bloktilskudsordningen.

 

DA finder, at bestemmelsen om, at egu skal være forbeholdt unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse bør udgå. DA foreslår, at den skole, som optager en elev, skal indhente en udtalelse fra UU-centret i den kommune, hvor eleven har bopæl.

 

DA mener, at lovens § 7, stk. 3, om godkendelse af praktikaftaler skal ophæves, og ikke kun forenkles, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, idet forslaget efter DA’s mening vil medføre, at færre praktikvirksomheder end i dag vil tage egu-elever.

 

Endelig foreslår DA lovforslaget udvidet med bestemmelser, der vil gøre det muligt at tilrettelægge egu med mere skoleundervisning, herunder helt uden praktik.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Den kommunale forpligtelse fremgår af § 1, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen er retligt forpligtet til at tilrettelægge egu for en målgruppe, som efter forslaget vil være nøje defineret i loven. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke undlade at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, uanset hvordan de økonomiske incitamenter måtte være.

 

Det må tilføjes, at staten efter de gældende regler, som ikke ændres, afholder driftsudgifterne til de uddannelseselementer, som i øvrigt er finansieret af staten, f.eks. dele af en erhvervsuddannelse. Der henvises bl.a. til bemærkningerne til svarene fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og LO.

 

DA’s forslag om en udvidelse af målgruppen til at omfatte alle unge strider imod den grundlæggende idé med erhvervsgrunduddannelsen, som netop går ud på at give kommunerne et instrument til en styrket kommunal indsats for unge, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

 

DA’s forslag om helt at ophæve lovens § 7, stk. 3, vil stride mod hensynet til at undgå fortrængning mellem erhvervsgrunduddannelse og erhvervsuddannelse.

 

DA’s forslag om erhvervsgrunduddannelse uden virksomhedspraktik strider fundamentalt mod uddannelsens grundlæggende idé og falder derfor uden for rammerne af dette lovforslag.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at den gældende lov rummer hjemmel til, at praktikdelen kan gennemføres på værkstedsskole i større eller mindre omfang og med kommunal finansiering.

 

 

11) Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO mener, at bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 5, ikke er hensigtsmæssig, fordi den pålægger virksomhederne et yderligere ansvar og derfor kan være med til at nedbringe antallet af mulige egu-praktikpladser. LO ønsker derfor, at den nuværende bestemmelse opretholdes uændret.

 

LO foreslår, at det i lovbemærkningerne slås fast, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) får egu som rådgivningsområde, uanset at Rådet ikke tidligere har arbejdet med egu.

 

Herudover foreslår LO, at der nedsættes et kontaktudvalg til hvert Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) bestående af 8-10 repræsentanter for det lokale arbejdsmarked.

 

Endelig foreslår LO, at der bør etableres et egentligt udviklingsprogram for egu forankret i Undervisningsministeriet, således at dels den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af egu styrkes, dels at egu bliver mere tydelig i den uddannelsespolitiske indsats.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

For så vidt angår forslaget om at opretholde § 7, stk. 3, uændret, henvises til bemærkningerne under DA samt til, at den gældende bestemmelse har vist sig at indebære en uhensigtsmæssig barriere, fordi den opfattes som en hindring for, at en virksomhed, som er godkendt til eud-elever, ikke må ansætte egu-elever.

 

Om forslaget vedrørende Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bemærkes, at Rådet efter den gældende lovs § 1, stk. 3, har til opgave at rådgive undervisningsministeren om erhvervsgrunduddannelsen.

 

Forslaget om et lovfæstet kontaktudvalg mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og det lokale arbejdsmarked vil blive overvejet i forbindelse med opfølgningen på den iværksatte evaluering af vejledningsloven.

 

Til forslaget om et egentligt udviklingsprogram bemærkes, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil kunne stille forslag herom inden for rammerne af den gældende lovgivning, som indebærer, at der er afsat midler til udvikling af nye uddannelsesforløb. Hertil kommer, at der med lovforslaget er afsat ekstraordinære midler til modernisering af uddannelsen.

 

 

12) Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

EVA har med tilfredshed noteret, at lovforslaget delvis bygger på evalueringsrapporten fra sommeren 2006 ”Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler” vedrørende etablering af kombinationsforløb for unge på produktionsskolerne.

 

EVA mener, at lovforslaget bør ændres, således at både produktionsskoler og erhvervsskoler udtrykkeligt forpligtes til at samarbejde. EVA har som begrundelse herfor anført, at evalueringsrapporten viser, at produktionsskolerne ofte har svært ved at komme igennem overfor de tekniske skoler med et ønske om at starte et samarbejde.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Lovbestemmelsen indebærer forudsætningsvis, at erhvervsskoler har pligt til at samarbejde med produktionsskoler. Hvis der viser sig konkrete tilfælde, hvor sådan et samarbejde ikke kan etableres grundet uvilje fra erhvervsskolen, vil Undervisningsministeriet pålægge institutionen at indgå i et sådant samarbejde med hjemmel i § 29, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

 

 

13) Interesseorganisationen for Handelsskolernes Ledelser (HFI) og Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler (FS)

HFI og FS mener, at det ofte er i forbindelse med en realkompetencevurdering efter optagelse i en erhvervsuddannelse eller et afklaringsforløb, at det afdækkes, at en person ikke har de nødvendige forudsætninger for at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Disse foreninger mener derfor, at der burde åbnes mulighed for, at en erhvervsskole umiddelbart kan overføre en ung, der er optaget i et erhvervsuddannelsesforløb, til et erhvervsgrunduddannelsesforløb, hvilket ikke er muligt efter lovforslaget.

 

For så vidt angår forslaget om ændring af lov om produktionsskoler mener HFI og FS, at mange svage unge må formodes at ville få gavn af, at der tilrettelægges et længerevarende kombinationsforløb, og at dette ikke bliver tilgodeset i lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det er fastsat, at et kombinationsforløb maksimalt kan vare 5 uger.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Hvis det vurderes, at en person ikke har de fornødne forudsætninger for at fortsætte i en erhvervsuddannelse, skal personen afslutte sit uddannelsesforløb. I sådanne tilfælde vil den pågældende ikke være under uddannelse og kan herefter, hvis de øvrige målgruppebetingelser er opfyldt, kunne påbegynde en erhvervsgrunduddannelse efter aftale mellem elevens bopælskommune og skolen eller en anden relevant skole.

 

Begrænsningen på fem uger skyldes hensynet til at sikre, at unge, som er i stand til at følge kompetencegivende uddannelse på en erhvervsskole i længere tid, ikke skal være elev på en produktionsskole, men i stedet påbegynde den kompetencegivende ungdomsuddannelse på erhvervsskolen. Det vil være muligt at tilgodese den elevgruppe, som HFI og FS henviser til på anden måde, f.eks. ved at eleven optages på erhvervsskolen i et grundforløb og derefter en del af tiden modtager grundforløbsundervisning på produktionsskolen.

 

 

14) Danmarks Vejlederforening

Danmarks Vejlederforening mener, at der er behov for at styrke flere punkter i egu-loven, når målet er, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen skal anerkendes som en reel ungdomsuddannelse, der giver jobmuligheder og kompetence til øvrige ungdomsuddannelser, og kommunerne skal forpligtes til at tilbyde og gennemføre egu.

 

Danmarks Vejlederforening mener endvidere, at de unge skal have udvidede muligheder for at kombinere et egu-forløb med mentorordninger i både uddannelses- og praktikdelen.

 

Danmarks Vejlederforening foreslår, at egu bliver ligestillet med de øvrige ungdomsuddannelser med hensyn til Specialpædagogisk støtte og handicaptillæg (SPSU), ligesom der bør sikres adgang til psykologisk støtte og udredningsopgaver, både i forhold til den enkelte elev, men også i forhold til uddannelses- og praktikforløb. Danmarks Vejlederforening mener, at det i den forbindelse bør præciseres, hvem der har denne forpligtelse, og den lovgivningsmæssige og økonomiske ramme bør indarbejdes dels i lovforslaget, dels i udmeldelser i forhold til egu-bevillinger.

 

Danmarks Vejlederforening har endelig henvist til, at den omstændighed, at mestrene skal betale ordinær lærlingeløn, gør det svært at finde praktikpladser, hvorfor der bør være en reel mulighed for at give skoleydelse i en periode på 3-6 måneder som indslusningsmuligheder. Det anses endvidere for at være en fordel, hvis uddannelsesplanen godkendes af kommunen eller UU i lighed med målgruppevurderingen, idet det bliver svært for kommunerne at styre egu-budgettet.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Den kommunale forpligtelse fremgår af § 1, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen er retligt forpligtet til at tilrettelægge egu for en målgruppe, som efter forslaget vil være nøje defineret i loven. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke undlade at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, uanset hvordan de økonomiske incitamenter måtte være.

 

Efter § 9 a i loven gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til egu-elever, der har behov herfor. Bistanden skal gives i mindst det omfang, der følger af de regler, som gælder for de uddannelsesaktiviteter, som uddannelseselementerne er hentet fra. Kommunen eller eleven kan ikke i uddannelsesplanen fravige dette til skade for eleven.

 

 

15) Hovedorganisationen FTF - funktionærernes og tjenestemændenes fællesråd

FTF mener ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig grad formår at forpligte kommunerne til at igangsætte egu, idet det ikke eksplicit fremgår af lovteksten, at kommunerne har pligt til at tilbyde egu.

 

FTF finder det problematisk, at ungdomsskolen ikke nævnes som udbyder af egu.

 

Endelig foreslår FTF, at aldersgrænsen fastsættes til 25 år, idet en aldersgrænse på 30 år vil indebære, at ungdomsbegrebet udhules. Grænsen på 25 år følger endvidere UU-vejledningens målgruppe.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Den kommunale forpligtelse fremgår af § 1, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen er retligt forpligtet til at tilrettelægge egu for en målgruppe, som efter forslaget vil være nøje defineret i loven. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke undlade at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, uanset hvordan de økonomiske incitamenter måtte være.

 

Lovforslaget ændrer ikke på den gældende lovs bestemmelse vedrørende kommunale institutioner – herunder ungdomsskoler – og deres mulighed for at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse på vegne af kommunalbestyrelsen.

 

Lovforslagets aldersmæssige afgrænsning knytter sig til den samlede indsats i Velfærdsaftalen vedrørende unge ledige mellem 25-29 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

 

 

16) Egu-koordinatorerne i Hovedstadsregionen
Egu-koordinatorerne i Hovedstadsregionen mener, at egu kun bør tilbydes unge efter en nøje vejledning fra en UU-vejleder, og at en udvidelse af målgruppen fra 25 til 30 år vil skabe signalforvirring blandt unge, ligesom aflønningsniveauet vil være et alvorligt problem for ældre unge, selvom niveauet er højere end SU.

 

Egu-koordinatorerne i Hovedstadsregionen foreslår, at der foretages en nærmere undersøgelse af jobcentrenes mulighed for at have egu som opgaveportefølje, idet jobcentrene ikke har tradition for at kunne yde personlig, opfølgende og helhedsorienterende vejledning i forhold til egu-målgruppen.

 

Kommunerne bør have den fulde kontrol over de udbudte egu-forløb, inklusiv godkendelse og kontrol af uddannelsesplaner, af hensyn til økonomisk planlægning og samarbejde med uddannelsessteder og erhvervsliv. Desuden bør produktionsskolers og erhvervsskolers etablering af egu-forløb være baseret på samarbejdsaftaler med kommunerne.

 

Egu-koordinatorerne i Hovedstadsregionens foreslår, at erhvervsskolernes og virksomhedernes praktikpladsgodkendelse helt afskaffes, idet virksomheder ikke ansætter egu-elever på bekostning af eud-elever.

 

Herudover har Egu-koordinatorerne i Hovedstadsregionen en række forslag til videreudvikling af egu, som ikke kræver lovændring eller som falder uden for lovforslagets rammer.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Lovforslaget ændrer ikke på den gældende lovs bestemmelse vedrørende kommunale institutioner og deres mulighed for at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse på vegne af kommunalbestyrelsen. Det bemærkes herved, at det ikke er lovfæstet, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal varetage opgaver på området. Hver enkelt kommunalbestyrelse afgør selv, hvordan arbejdet med egu skal tilrettelægges.

 

Lovforslagets aldersmæssige afgrænsning af målgruppen knytter sig til den samlede indsats i Velfærdsaftalen vedrørende unge ledige mellem 25-29 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

 

Til udsagnene om kommunalbestyrelsens kontrol bemærkes, at forslaget i § 1, nr. 2, bl.a. går ud på, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse og produktionsskoler efter lovændringen kun kan tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse efter nærmere aftale med en kommunalbestyrelse.

 

Egu-koordinatorerne i Hovedstadsregionens forslag om helt at ophæve lovens § 7, stk. 3 vedrørende praktikpladsgodkendelse, vil stride mod hensynet til at undgå fortrængning mellem erhvervsgrunduddannelse og erhvervsuddannelse.

 

 

17) SOSU-Lederforeningen

SOSU-Lederforeningen udtrykker tilfredshed med, at social- og sundhedsskolerne fortsat indgår i udbuddet af egu.

 

SOSU-Lederforeningen forudsætter, at når social- og sundhedsskolerne enten indgår i et samarbejde med andre eller selv udbyder egu, vil omkostningerne enten blive dækket via eget taxameter eller anden aftale.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Lovforslaget ændrer ikke på, at staten afholder driftsudgifterne til de uddannelseselementer, som i øvrigt er finansieret af staten, f.eks. dele af en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse.

 

Hvis en social- og sundhedsskole efter aftale med en kommunalbestyrelse tilrettelægger erhvervsgrunduddannelse yder staten fortsat et tilskud pr. elev til uddannelsesansvarlige skoler til rådgivning, vejledning og administration, jf. § 13, stk. 6. 

 

 

18) Ungdomsskolernes Udviklingscenter (US-centret)

US-centret mener, at der med lovforslaget fokuseres ensidigt på produktionsskoler og erhvervsskoler, og at det bør indføjes i § 1, nr. 2, i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen også kan overlade det til ungdomsskolen at tilrettelægge egu.

 

US-centret finder det positivt, at der med lovforslaget sker en forenkling af procedurerne for praktikpladser, idet det fremover ikke længere vil være erhvervsskoler, der skal afgøre, om egu’en står i vejen for deres praktikpladser.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Lovforslaget ændrer ikke på den gældende lovs bestemmelse vedrørende kommunale institutioner – herunder ungdomsskoler – og deres mulighed for at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse på vegne af kommunalbestyrelsen.

 

 

19) Håndværksrådet

Håndværksrådet mener, at det ikke fremgår tydeligt nok af lovforslagets § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen derved får en klarere forpligtelse til at tilbyde egu.

 

Håndværksrådet finder det betænkeligt, at det fremover bliver et krav, at virksomhederne skal skrive under på, at en egu-aftale ikke fortrænger en erhvervsuddannelsesaftale. Denne begrænsning foreslås fjernet, idet virksomhederne frit skal kunne vælge at ansætte en egu-elev.

 

Håndværksrådet foreslår, at der i forlængelse af lovændringerne iværksættes en omfattende informationskampagne i forhold til erhvervsgrunduddannelsen, idet mange små og mellemstore virksomheder ikke har tilstrækkeligt kendskab til uddannelsen.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger

Den kommunale forpligtelse fremgår af § 1, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen er retligt forpligtet til at tilrettelægge egu for en målgruppe, som efter forslaget vil være nøje defineret i loven. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke undlade at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, uanset hvordan de økonomiske incitamenter måtte være.

 

Med lovforslaget er afsat ekstraordinære midler til modernisering af uddannelsen. Disse midler skal blandt andet bruges, så samspillet mellem de relevante aktører – herunder de små og mellemstore virksomheder – bliver effektivt.

 

 

 

 

Bilag 1

 

Oversigt over høringssvar vedrørende

udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

og lov om produktionsskoler

(Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.)

 

Nr.	Organisation, myndighed m.fl.	Høringssvar
		Ja	Bemærkninger	Nej
1.	RÃ¥det om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse	X	Ja
2.	Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser	X	Ja
3.	Produktionsskoleforeningen	X	Ja
4.	Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler	X	Ja
5.	Danske Produktionshøjskolers Læreforening	X	Ja
6.	Rigsrevisionen	X	Nej
7.	Foreningen af Statsautoriserede Revisorer	X	Nej
8.	Foreningen af Registrerede Revisorer	X	Nej
9.	Kommunernes Landsforening	X	Ja
10.	Dansk Arbejdsgiverforening	X	Ja
11.	Landsorganisationen i Danmark	X	Ja
12.	Danmarks Evalueringsinstitut	X	Ja

 

 

Herudover har følgende myndigheder og organisationer afgivet høringssvar:

 

Nr.	Organisation, myndighed m.fl.	Høringssvar
		Ja	Bemærkninger	Nej
13.	HFI og FS	X	Ja
14.	Danmarks Vejlederforening	X	Ja
15.	FTF	X	Ja
16.	Egu-koordinatorerne i Hovedstadsregionen	X	Ja
17.	SOSU-Lederforeningen	X	Ja
18.	Ungdomsskolernes udviklingscenter	X	Ja
19.	Håndværksrådet	X	Ja

 

 

Idet der ikke er fastsat høringsfrist i forbindelse med høring over lovudkastet, må det forventes, at der kan blive indsendt yderligere tilkendegivelser fra intereserede.