Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 7. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 9).

Text Box: November 2006

Vores sag
404-008
05-7010-489


Spørgsmål nr. 2:

” Vil ministeren foretage beregninger på de enkelte brancher (f.eks. ud fra Danmarks Statistiks klassifikation) - evt. kun hovedbrancher - så det fremgår om det ændrede beregningsgrundlag for AES rammer nogle brancher hårdere end andre pga. relativt flere deltidsansatte?”

 

Svar:

ATP har oplyst, at ATP ikke har så detaljerede faktiske oplysninger om de enkelte virksomheder, at de ønskede beregninger kan foretages. Der er i lovforslaget indsat nogle tænkte eksempler på, hvordan forskellige typer af virksomheder bliver berørt.

 

Finansministeriet har foretaget nogle simulerede beregninger over virksomheder med 10 medarbejdere, som viser det samlede bidrag i 2004-satser før og efter en omlægning til fællesopkrævning. Beregningerne vedlægges som bilag 1.

 

Der er udvalgt fem brancher, hvoraf de alle – på nær supermarkeder – er karakteriseret ved høje AES-bidragssatser, der ligger langt over det samlede gennemsnit. De fem brancher er supermarkeder, slagterier, bagerier, frisører og endelig cementfabrikker. Bagerier og frisører er samtidig typiske erhverv, hvor der er mange deltidsansatte.

 

I eksemplerne har alle virksomhederne 10 medarbejdere. Den ugentlige arbejdstid varieres, således at der i det ene eksempel kun er tale om fuldtidsansatte, mens der i de øvrige eksempler også er deltidsansatte med forskellig ugentlig arbejdstid.

 

I eksemplerne er det forudsat, at virksomhederne hidtil har fået fastsat deres bidrag til AES på et korrekt grundlag.

 

Regneeksemplerne i bilag 1 viser:

 

Det fremgår i øvrigt af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse vedrørende andet kvartal 2006, at omkring 25 % af alle beskæftigede, eller 643.000 personer, er beskæftiget på deltid i deres hovedjob. Grundet den statistiske usikkerhed er der ikke udarbejdet tal for de enkelte brancher.