Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 82 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af mineralvand m.v. og emballageafgiftsloven. (Nedsættelse af mineralvandsafgiften og emballageafgiften for kildevandsflasker).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.  5 - 7 af 1. december 2006.

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Lene Skov Henningsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 5: Vil ministeren redegøre for, hvorledes han på den ene side i svaret på udvalgets spørgsmål 2 kan fastholde, at der ikke findes ”dokumentation for sammenhæng mellem priser og forbrug på dette område” og samtidig i svaret på spørgsmål 4 oplyse, at der forventes et nettomerforbrug af sodavand på 7½ mio. liter årligt?

Svar: Jf. min besvarelse af spørgsmål 2 er der en veldokumenteret sammenhæng mellem fedme og indtagelsen af usunde fødevarer, såsom sukkerholdige læskedrikke, slik og chips. Ligesom mængden af motion også spiller en rolle.

Men jeg mener fortsat ikke, at nedsættelsen af mineralvandsafgiften med 30 øre inklusiv moms pr. liter medfører, at fedmeproblemet bliver større.

Derudover vil jeg gøre opmærksom på, at nedsættelsen af mineralvandsafgiften ikke kun gælder for sukkerholdige sodavand, men eksempelvis også for ”light” sodavand, dansk vand med citrus, frugt- og grøntsagssafter, most, nektar m.m.

Disse produkter udgør en stadigt stigende del af markedet. Det fremgår af Bryggeriforeningens hjemmesiden, at markedsandelen for sukkerfrie/light læskedrikke er steget fra 12,9 pct. i 2000 til 25,0 pct. i 2005. Samtidig udgør vand på flaske en stadigt større andel af salget af læskedrikke på flaske. I 2000 udgjorde vand på flaske 13 pct. af salget af læskedrikke på flaske. I 2005 var samme andel steget til 22 pct.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af nedsættelsen af mineralvandsafgiften, forventes det, at salget af sodavand m.m. med dansk afgift vil stige med 16,3 mio. liter. Heraf er de 8,8 mio. liter en mindskning af grænsehandelen og de ulovlige indførsler og 7,5 mio. liter er et forventet merforbrug. Det øgede forbrug udgør 1,4 pct. af danskernes samlede forbrug på 550 mio. liter. Mindskningen af grænsehandlen og de ulovlige indførsler udgør 7,7 pct. af dette marked på 115 mio. liter.

 

Spørgsmål 6: Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 4 oplyse, på hvilket grundlag de i svaret angivne elasticiteter er fremkommet?

Svar: I ”Status for grænsehandel 2006” er lagt til grund, at priselasticiteten for salg af sodavand med dansk afgift er omkring - 0,8. Det vil sige, at når prisen i Danmark falder 1 pct., stiger salget 0,8 pct. inklusive hjemvendt grænsehandel og reduktion af salget af ulovlige sodavand.

Ligeledes er lagt til grund, at et fald i prisen med 1 pct. fører til en stigning i forbruget på 0,3 pct.

Samme antagelse er brugt i grænsehandelsrapporter siden ”Rapport om grænsehandel 2000”. Det oplyses her, at elasticiteten på –0,3 er antaget.

Denne elasticitet blev anfægtet i en rapport, som Danske Læskedrik Fabrikanter fik udarbejdet ved lektor Jan Bentzen fra Handelshøjskolen i Århus. Konklusionen i rapporten var, at sodavandssalget var meget prisfølsomt svarende til en elasticitet på –1. Denne elasticitet var fremkommet ved at sammenligne salget i faste priser med udviklingen i priserne. Der er forskel i udviklingen i salget i faste priser og salget i liter, hvis der over tiden sker kvalitetsskift.

Kritikken fik Skatteministeriet til at se på, om man nærmere kunne dokumentere den antagne elasticitet.

Sammenlignede man realprisudviklingen fra ca. 1980 og frem med salget af sodavand i liter, steg sodavandssalget især fra slutningen af 1980’erne, men samtidig steg realprisen på sodavand. Helt andre forhold end prisen havde således været afgørende for væksten i sodavandsforbruget i 1990’erne. Da det er svært at rense for sådanne smagsændringer, opgav Skatteministeriet at estimere elasticiteten udfra danske tidsserieanalyser.

En anden måde at undersøge prisfølsomheden på er ved at sammenligne forbrug og priser på tværs af landegrænserne. Danskernes forbrug på ca. 100 liter pr. år. pr. indbygger inklusive grænsehandel og ulovlige indførsler ligger klart i den høje ende. I det land med højest forbrug pr. indbygger – Irland – er forbruget 120 liter pr. indbygger. Samtidig er den danske afgift højest.

Der kunne dog ikke udledes nogen klar sammenhæng.

Endelig blev afgiften nedsat svarende til 62,5 øre/l den 1. oktober 2003. Afgiftsnedsættelsen har ikke kunnet konstateres at have nogen større virkning på forbruget.

Skatteministeriets konklusion var, at elasticiteten ikke var de i rapporten hævdede –1, men langt lavere.

Skatteministeriet har derfor fastholdt den antagne elasticitet på –0,3. Det er klart en lav elasticitet, jf. at der ikke er fremkommet oplysninger, der kan begrunde en anden elasticitet.

 

Spørgsmål 7: Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelser af udvalgets spørgsmål 2 og 4 bekræfte, at det er lige så veldokumenteret, at forslaget vil betyde et forøget samlet forbrug af sodavand, som at det vil mindske grænsehandelen?

Svar: I det jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 5, kan jeg bekræfte, at det forventes, at det samlede forbrug vil stige med 1,4 pct. og at grænsehandelen og de ulovlige indførsler mindskes med 7,7 pct.