Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. L 73 -spørgsmål 6 af 28. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. |
Spørgsmål nr. 6:
â€Hvor meget længere tid mÃ¥ det forventes at kommunernes sagsbehandlingstid vil strække sig, nÃ¥r lovændringerne pÃ¥ fleksjobomrÃ¥det pr. 1. juli 2006 slÃ¥r igennem? I hvilket omfang kan man forvente, at en afgørelse om visitation til fleksjob kan være færdigbehandlet inden for de første 52 ugers sygdom, nÃ¥r alle revaliderings- og aktiveringsmæssige muligheder skal være undersøgt med henblik pÃ¥ fortsat ansættelse i ikke-støttet beskæftigelse.
Svar:
Princippet bag reglerne om fleksjob er, at der ikke kan visiteres til et fleksjob, hvis personen kan klare et job på normale vilkår – og det i forhold til ethvert erhverv på arbejdsmarkedet.
Visitation til fleksjob forudsætter derfor, at det gennem arbejdsprøvning, revalidering m.v. er konstateret, at personen ikke kan klare et job på normale vilkår, herunder efter de sociale kapitler i overenskomsterne om aftalebaserede skånejob.
Der er ikke i forbindelse med justeringen af fleksjobordningen, som trådte i kraft 1. juli 2006, ændret på betingelserne for at få et fleksjob. Derimod er kravene til dokumentationsgrundlaget blevet præciseret. Derudover mister kommunerne refusionen i en periode af 3 år, hvis der ikke er det krævede grundlag og dokumentation for en afgørelse i en sag om fleksjob. Kommunerne har herved fået et øget økonomisk incitament for at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelsen.
Justeringen af fleksjobordningen kan derfor ikke forventes at medføre, at kommunernes sagsbehandlingstid bliver længere.