|
Dok.: |
HAA40260 |
Â
Udkast til ministerens tale
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A vedrørende forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk arrestordre) m.v.) (L 72) i Folketingets Retsudvalg onsdag den 21. marts 2007 kl. 15.00
Samrådsspørgsmål A:
â€Ministrene bedes uddybe besvarelsen af spørgsmÃ¥l 2 (vedlagt) især for sÃ¥ vidt angÃ¥r overvejelserne om at inddrage Folketinget tidligere i forbindelse med det mellemstatslige samarbejde og i forhold til konventionerne.â€
Svar:
Jeg er sammen med udenrigsministeren blevet bedt om at uddybe Justitsministeriets svar på spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget om en nordisk arrestordre med hensyn til overvejelserne om at inddrage Folketinget tidligere end i dag i det mellemstatslige samarbejde og i forhold til konventioner.
Jeg har forstået det sådan, at spørgsmålet ikke så meget går på den konkrete konvention om nordisk arrestordre, som lovforslaget bygger på, men angår den generelle problemstilling om, hvornår Folketinget bør inddrages, når der er tale om samarbejde på mellemstatsligt niveau og vedrørende konventioner.
Som det fremgår af mit tidligere svar på spørgsmål nr. 2, er Udenrigsministeriet i gang med at se på mulighederne for at inddrage Folketinget endnu tidligere i processen, end det sker i dag. Jeg vil overlade det til udenrigsministeren at redegøre nærmere for disse overvejelser.
Inden da skal jeg for god ordens skyld bemærke, at Justitsministeriet - i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for orientering af Folketinget - inden undertegnelsen af konventionen om en nordisk arrestordre sendte et notat til Retsudvalget om de lovgivningsmæssige konsekvenser af konventionen. Jeg kan også henvise til mit svar på spørgsmål nr. 3 vedrørende lovforslaget.
Og hermed vil jeg overlade ordet til udenrigsministeren.