Besvarelse af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Befordring af børn på motorcykel og trehjulet knallert, måling og vejning af børn, reservation af parkeringspladser til bestemte køretøjer og betaling af pasgebyr) (L 71).
Spørgsmål:
         â€Ministerens kommentarer udbedes til de ændringsforslag, som fremgÃ¥r af 2. udkast til betænkning (L 71 – bilag 4)â€
Svar:
Ændringsforslagene indebærer, at der indføres et generelt forbud mod befordring af børn med en legemshøjde under 135 cm på trehjulede knallerter og motorcykler, uanset om passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Det foreslåede forbud gælder dog ikke befordring af børn i sidevogn til motorcykler, hvis siddepladsen er forsynet med sikkerhedssele.
I henhold til færdselslovens § 80 a, stk. 1, skal børn have en legemshøjde på mindst 135 cm for at kunne anvende almindelig sikkerhedssele uden samtidig anvendelse af godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt, f.eks. barnestol eller selepude.
Justitsministeriet har ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at vurdere om denne grænse ud fra en lægefaglig betragtning også er relevant i forhold til spørgsmålet om, hvornår børn gennemsnitligt kan anses for at være i stand til at sidde ordentligt fast på forskellige former for trehjulede knallerter og motorcykler uden sikkerhedsseler.
Det bemærkes i den forbindelse, at forholdet mellem pÃ¥ den ene side et barns højde og pÃ¥ den anden side barnets styrke og udvikling i øvrigt kan variere betragteligt. Hertil kommer, at beskaffenheden af trehjulede knallerter og motorcykler ligeledes varierer. Det vil sÃ¥ledes næppe være muligt at fastsætte et mindstekrav til legemshøjde, som sikrer, at alle børn, som har opnÃ¥et den pÃ¥gældende legemshøjde, er i stand til at sidde ordentligt fast pÃ¥ enhver trehjulet knallert og motorcykel.Â
Justitsministeriet har heller ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at udtale sig nærmere om beskaffenheden af de trehjulede knallerter og motorcykler, som er eller kan være forsynet med sikkerhedsseler. Ministeriet kan således ikke vurdere, om der ud fra en køretøjsteknisk og sikkerhedsmæssig betragtning er grundlag for at sondre imellem på den ene side befordring af børn i sidevogn til motorcykler, hvor passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele, og på den anden side befordring af børn på andre former for motorcykler og forskellige former for trehjulede knallerter, der er forsynet med sikkerhedsseler.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, at to-hjulede motorcykler, der opfylder visse krav om kollisionssikkerhed, kan være forsynet med sikkerhedsseler, og at alle trehjulede motorcykler med karosseri samt trehjulede knallerter med karosseri, hvis egenvægt overstiger 250 kg, skal være forsynet med sikkerhedsseler. De pågældende regler hører under Transport- og Energiministeriets område.
Det er sammenfattende Justitsministeriets opfattelse, at en stillingtagen til de fremsatte ændringsforslag forudsætter nærmere overvejelser, herunder indhentelse af henholdsvis lægefaglige og køretøjstekniske oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Sundhedsstyrelsen) og Transport- og Energiministeriet (Færdselsstyrelsen).
Jeg har derfor samtidig hermed fremsendt et ændringsforslag til lovforslaget, som indebærer, at den del af lovforslaget, som vedrører befordring af børn på trehjulede knallerter og motorcykler, udskilles, således at 2. og 3. behandlingen af denne del af lovforslaget kan udsættes med henblik på, at Justitsministeriet tilvejebringer et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag vedrørende de fremsatte ændringsforslag.