Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 73 ad L 55 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 73
Hvordan kan en regulering baseret på ekstremt høje fosfortal sikre, at fosfor totalt set ikke tabes fra landbrugsjorden ved f.eks. erosion af jordbunden fosfor nedover skrånende landbrugsarealer og gennem drænsystemer ?
Svar
Beskyttelsesniveauet vedrørende fosforophobningen, som er fastsat bl.a. på baggrund af fosfortallene, er kun en del af det samlede beskyttelsesniveau vedrørende fosfor. Det fremgår f.eks. af bemærkningerne til lovforslaget, at udover kravene til fosforophobning skal der fokuseres på de såkaldte risikoområder. Dette gælder i første omgang arealer, hvor der er risiko for overfladeafstrømning, således at der kan stilles vilkår om bræmmer langs vandløb, der grænser op til skrånende markarealer.