Ministeren

 

J.nr.

 

 

  

Den 7. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 ad L 55  - Forslag til

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 7

Kan lovforslaget bruges til at nedbringe belastningen med gødningsstoffer i overbelastede naturområder i Danmark, hvor allerede givne husdyrtilladelser medvirker til at fastholde belastningen?

 

Svar

Lovforslaget vil i langt højere grad end den eksisterende VVM-praksis kunne regulere den eksisterende. Den amtslige VVM praksis har normalt kun forholdt sig til merbelastningerne som følge af et projekt og ikke taget hensyn til den eksisterende produktion.

 

Med lovforslaget bliver langt flere husdyrbrug omfattet af en miljøgodkendelse. Det følger heraf, at alle brug på mere 75 DE skal miljøgodkendes ved udvidelser, nyetableringer og ændringer og at der ved en sådan godkendelse skal tages stilling til godkendelse af det samlede husdyrbrug, jf. lovforslagets specielle bemærkninger til §§ 13, 15 og 26, svarende til hvad der gælder for de store husdyrbrug, der i dag er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

 

Det nye beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand og lugt vil i mange tilfælde medføre krav om miljøforbedringer for den eksisterende produktion før en udvidelse eller ændring af produktionen kan godkendes.

 

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 4.8, s. 40 samt de specielle bemærkninger til § 29, stk. 2, s. 75 i lovforslaget.