|
Departementet |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 68, ad L 55 - Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 68
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/11 fra Lars Andersen, Kværndrup, jf. L 55 - bilag 10.
Svar
Som anført i min besvarelse af spørgsmål 43 kan jeg forstå, at der er en særlig gruppe af husdyrbrugere, der kan komme i klemme, idet de, ligesom Lars Andersen beskriver det i sit brev, kun mangler den mere miljø- og bygningstekniske anmeldelse af husdyrbruget efter husdyrgødningsbekendtgørelsen § 29 for at være på plads med samtlige godkendelser og tilladelser inden den 1. januar 2007.
Jeg er derfor indstillet på at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, således at landmanden får 2 måneder fra 1.1.2007 til at foretage anmeldelsen efter de gamle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29 under forudsætning af, at alle øvrige tilladelser (herunder også dispensationer) efter plan- og miljølovgivningen foreligger.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmÃ¥l nr. 43, â€Ad. 1. Overgangsbestemmelser, Krav om anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen inden den 1. januar 2007â€.