J.nr.  SNS-401-00451

 

 

  

Den 27. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 67 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 67

Hvor stor er forskellen på ammoniakforurening fra ”bedste tilgængelige staldsystem minus 15%” for slagtesvinestalde og ammoniakforureningen fra de slagtesvinestalde, der er opført i det seneste års tid, og som anvender foderteknologier?     

 

Svar

Det er ikke muligt at svare entydigt på spørgsmålet. Anvendelsen af foderteknologier er ikke et spørgsmål om enten/eller. Husdyrbrug vil have en forskellig fodring med hensyn til f.eks. proteinindhold og fodereffektivitet. Ved et lavt foderforbrug og/eller proteinhold udskilles mindre kvælstof fra dyret per produceret enhed. Ammoniaktabet per produceret enhed falder derved også.

 

I udredningsrapporten for teknologier, som er en del af det faglige udredningsarbejde til lovforslaget, er der nævnt en række eksempler på fodringssammensætninger, hvor miljøeffekten er en reduktion af ammoniaktabet med 15-30% for kvæg og 17-30% for svin. Det skal dog nævnes, at der kan være betydelige meromkostninger forbundet med en fodring svarende til de største miljøeffekter. Der vil derfor i praksis normalt kun blive anvendt virkemidler med en miljøeffekt på op til 15-20% reduceret ammoniaktab.

 

Det vurderes derfor, at for de stalde, som er opført med delvist spaltegulv < 50% fast gulv, vil kravet om minus 15% svare til, at potentialet mht. foderteknologier udnyttes.

 

For de stalde, som er bygget med drænet gulv+spalter, hvor ammoniaktabet er større end ved delvist spaltegulv, vil ammoniaktabet være større end ”bedste tilgængelige staldsystem minus 15%” selvom potentialet mht. foderteknologier på 15-20% udnyttes.

 

De to nævnte staldtyper vurderes at dække hovedparten af de slagtesvinestalde, der er opført i det seneste års tid.