Â	LandomrÃ¥det
	J.nr.
	Ref.
	Den 7. november 2006

 

 

 

     

Sammenfatning af de væsentligste ændringer i lovforslaget som følge af høringssvarene

 

Høringen af lovforslaget har givet forligspartierne anledning til at justere på en række områder i forhold til høringsversionen.

 

For det første er det sikret, at den såkaldte overgangsordning bliver mere smidig. Mest muligt af landmandens og amtets forarbejde i f.eks. VVM-sager skal kunne genanvendes i kommunernes behandling af sagerne efter de nye regler.

 

For det andet udvides de grønne organisationer adgang til at klage over afgørelser efter loven ved at lokale afdelinger af landsdækkende organisationer får klageadgang. Det er også en udvidelse i forhold til i dag, hvor lokalforeningerne har denne ret efter planloven, men ikke efter miljøbeskyttelsesloven, som hidtil har været den juridiske ramme om kommunernes godkendelse af husdyrbrug.

 

For det tredje er der igangsat et arbejde som skal føre til fastsættelse af nye afstandskrav for frilandsgrise pr. januar 2007.

 

For det fjerde vil grundvandet blive beskyttet bedre mod nitrat og de særligt sårbare vandområder beskyttes bedre mod fosforudvaskning. Det sker ved at medtage alle de typer risikoarealer, som amterne har omfattet af særlige restriktioner under det nye beskyttelsesniveau. Derved kan der ikke være tvivl om at det amtslige beskyttelsesniveau som helhed videreføres uændret.

 

Ændringerne af lovforslaget ligger i forlængelse af forligspartiernes intentioner om at skabe et ensartet, enkelt og gennemskueligt godkendelsessystem, hvor kravene til lugt- og ammoniakudledninger skærpes, mens amternes øvrige beskyttelsesniveau som helhed videreføres på et uændret niveau.

 

Overgangsregler/Landzonetilladelser efter 1. januar 2007

Lovforslaget er ændret, så reglerne om videreførelse af de sager, der ikke er færdigbehandlet af amterne pr. 1.januar 2007 ændres sådan, at ansøgningerne ikke bortfalder. I stedet sendes ansøgningerne til kommunerne, så de kan færdigbehandles efter de nye regler. Det påhviler så kommunerne at vurdere, om der mangler oplysninger i forhold til de nye regelsæt, og kommunen må i givet fald henvende sig til ansøgeren for at få suppleret ansøgningen. Bestemmelsen sikrer, at det arbejde, som ansøgere og amter m.fl. har udført inden årsskiftet, genbruges i videst muligt omfang.

Det præciseres, at en evt. landzonetilladelse, som gives efter 1. januar 2007, kan udarbejdes separat, men med baggrund i de nye generelle regler for bl.a. overdækning af gyllebeholdere. Lovbemærkningerne til den relevante bestemmelse udformes som følger:

”§ 102, stk. 3. uanset bestemmelsen i stk. 1 kan etablering, udvidelse eller ændring af et VVM-pligtigt husdyrbrug ske uden tilladelse efter denne lov, selvom etableringen, udvidelsen eller ændringen forudsætter, at der meddeles tilladelse efter planlovens § 35, og denne ikke er meddelt inden den 1. januar 2007, såfremt der den 1. januar 2007 foreligger et endeligt vedtaget regionplantillæg, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, og er meddelt tilladelse til et VVM-pligtigt husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 3, eller miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.”

Lovbemærkninger

Bestemmelsen er en undtagelse fra den almindelige hovedregel om, at alle de nødvendige tilladelser skal være opnået inden den 1. januar 2007, for at et husdyrbrug kan etablere sig efter den 1. januar 2007 uden at skulle have en miljøgodkendelse efter dette lovforslag. Bestemmelsen gælder kun for VVM-pligtige husdyrbrug, der alene mangler en landzonetilladelse for at kunne etablere, ændre eller udvide husdyrbruget. Disse husdyrbrug har på grund af de gældende VVM-regler gennemgået en omfattende miljøvurdering med inddragelse af offentligheden. En landzonetilladelse efter planlovens § 35 vedrører anlæggets placering og udformning. Ved siden heraf vil gælde eksempelvis husdyrgødningsbekendtgørelsens nye generelle regler om, at gyllebeholdere bygget efter 1. januar 2007 skal opføres med fast overdækning i de tilfælde, hvor beholdere er placeret i en afstand af mindre end 300 meter fra naboer. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 4.6.3. om disse krav.”

 

Klageadgang

 

Lovforslaget er ændret, således at lokale foreningers klageret efter planloven følger med, når afgørelserne efter planloven (vvm og landzone) integreres i miljøgodkendelsen af husdyrbrug.  De hensyn, der har begrundet de lokale afdelingers klageret efter planloven, vil også gøre sig gældende i forhold til klager over afgørelser om tilladelser og godkendelser efter den nye lov.

 

Fritgående grise

Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i lovforslaget, som forpligter ministeren til at fastsætte nye afstandskrav for fritgående grise. Lovbestemmelsen foreslås formuleret som følger:

”§ 6, stk. 3. Ministeren skal fastsætte regler om særlige afstandskrav for etablering af folde til frilandssvin, hvor folden er uden fast bund og afløb.”

De lovbemærkninger som knytter sig til bestemmelsen affattes således:

”Ministeren vil pr. januar 2007 fastsætte nærmere regler om afstandskrav fra folde til frilandssvin i forhold til naboer. Ministeren vil endvidere i gangsætte et udredningsarbejde, hvor det skal vurderes, hvordan det sikres at de gældende regler om græsdække for fritgående svin overholdes, idet der ved kommunernes tilsyn for 2002 (Miljøtilsyn 2002 - sammenfatning af kommunernes, amtskommunernes, Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsyn) blev konstateret betydelige problemer med at overholde reglerne om græsdække.

Grundvand

Det har ikke været intentionen hos forligspartierne at sænke beskyttelsesniveauet for grundvand, men under høringen er det blevet påpeget, at lovforslaget ikke svarer til den praksis, der følges i amterne i dag Det er der rettet op på, hvorefter grundvandsbeskyttelsen i forhold til nitrat tilrettelægges sådan, at den omfatter de områder, der er omfattet af en indsatsplan og de områder, der er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder.

Fosfor

Beskyttelsesniveauet for fosfor udvides således, at der stilles krav til fosforoverskud efter fosfortal på drænede lerjorder og krav om ingen merbelastning med fosfor på drænede og grøftede lavbundsarealer, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor.

 

Ifølge den seneste forskning afhænger risikoen for fosfortab på lavbundsjorde (både humusrige og sandjorde) i høj grad af jordens mineralindhold, hvor specielt jernindholdet har stor betydning. Er jernindholdet stort bindes fosfor, mens et lavt indhold giver risiko for fosfortab. Administrativt kan denne viden inddrages ved, at lavbundsjorde, der ved okkerklassificeringen er udpeget som okkerklasse I (højt jernindhold), ikke inddrages i fosforreguleringen. Ifølge okkerkortlægningsrapporten fra 1984 er det totale okkerklassificerede lavbundsareal 561.462 ha og heraf udgør okkerklasse I 151.597 ha. 

 

For at inddrage disse yderligere arealer ændres lovforslaget således, at der vil blive stillet krav til fosforoverskuddets størrelse i oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor, såfremt arealerne er drænede lerjorde og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorde. Lavbundsarealer er dog kun omfattet, såfremt de er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og såfremt der er et lavt indhold af jern vurderet ud fra okkerklassificeringen.

 

Det indebærer, at ca. 35.000 ha yderligere arealer omfattes af den generelle model for fosforbeskyttelsen  idet reguleringen alene retter sig imod arealer der afvander til Natura 2000 vandområder, der i forvejen er overbelastet med fosfor. De fleste lavtliggende sandjorde, der afvander til sådanne områder vil dermed blive omfattet af beskyttelsesniveauet.

Bagatelgrænser

Bagatelgrænsen for mink nedsættes fra 15 DE til 3 DE, fordi mink har en betydelig større belastning med ammoniak end andre dyretyper, og fordi der findes en del mindre minkfarme under 15 DE. Dette problem har været påpeget under høringsfasen.