Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 ad L 55 - Forslag til
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 17
Hvorfor er ammoniakfølsomme skovtyper ikke omfattet af lovforslaget?
Svar
Som det fremgår af lovbemærkningerne til § 7, udmønter denne bestemmelse aftalen i VMP III om afstandskrav til særlig sårbar natur.
Ligesom andre habitatnaturtyper vil ammoniakfølsomme habitattyper i skov indgå i Natura 2000 planlægningen.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 11 og 13 ad L 55.